Adventisthjemmet kapitel 72. Fra side 331.     Fra side 428 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Gæstfrihed

(331)  Engle som gæster. Bibelen lægger stor vægt på gæstfrihed. Den ikke bare fremhæver gæstfrihed som en pligt, men den giver mange smukke eksempler på gæstfrihedens dyd og hvilke velsignelser den fører med sig. I allerførste række står Abrahams erfaring.. . . ret

(331)  Disse høflighedshandlinger er så betydningsfulde at Gud har givet dem plads i sit ord. Mere end tusind år senere blev de nævnt af den inspirerede apostel: "Glem ikke at være gæstfri, for på den måde har nogen, uden selv at vide det, har engle som gæster." ret

(332)  Den forret som blev vist Abraham og Lot, kan også vi få del i. Ved at være gæstfrie mod vore medmennesker, kan også vi få engle som gæster. Til og med i vor tid får nogle besøg af engle i menneskeskikkelse. Og de troende som lever i Guds lys, bliver altid fulgt af usynlige engle, og disse hellige væsener er til velsignelse for vort hjem. ret

(332)  Forsømte anledninger og privilegier. "Han skal være gæstfri." Dette er en af de egenskaber som Den Hellige Ånd angiver hos dem som skal bære ansvar i menigheden. Og for hele menigheden gælder rådet: "Vær gæstfrie mod hinanden uden at klage. Tjen hinanden, hver med den nådegave han har fået, som gode forvaltere over Guds mangfoldige nåde." ret

(332)  Disse formaninger er mærkelig nok blevet forsømt. Selv blandt dem som kalder sig kristne, er der alt for lidt gæstfrihed. Heller ikke vore egne trosfælder værdsætter anledningen til at vise gæstfrihed som de burde, som en forret og en velsignelse. De er for lidt omgængelige og har ikke særlig lyst til at gøre plads for to eller tre gæster ved familiebordet uden at skulle gøre en hel del ekstra. ret

(332)  Dårlige undskyldninger. - Jeg har hørt mange undskylde sig for ikke at kunne byde trosfæller med hjem. De klager over at de ikke er forberedt eller har noget at servere, så andre bør heller tage sig af dem. Men de andre har også undskyldninger. De vil heller ikke byde dem som behøver gæstfrihed. På denne måde bliver de besøgendes følelser dybt sårede, og de må gå sin vej med ubehagelige indtryk af brødres og søstres gæstfrihed. Dersom du ikke har brød i huset, så følg det råd som Guds ord giver. Gå til naboen og sige: "Kære, lån mig tre brød, for en ven som er på rejse, er kommet til mig, og jeg har ikke noget at byde ham." ret

(332)  Vi har ikke et eneste eksempel på at mangel på brød skulle være en undskyldning for ikke at tage imod en som trængte det. Da Elias kom til enken i Sarepta, delte hun den smugle hun havde, med profeten. Han udførte et under, og fordi hun åbnede sit hjem for denne Guds tjener, blev hun selv underholdt, og både hun og sønnen overlevede. Sådan vil det være for mange når vi gør dette med glæde for at ære Gud. ret

(332)  Nogen skylder på dårlig sundhed. De ville gerne gøre det om de bare havde haft kræfter til det. Disse mennesker har i så lang tid lukket sig inde i sig selv, tænkt på sine egne følelser og talt så meget om sine lidelser, prøvlser og sorger, at det er blevet selve sandheden for dem. De er ikke i stand til at tænke på noget andet end sig selv, uanset hvor stort behov andre har for sympati og hjælp. ret

(333)  Der findes et helbredelsesmiddel for dem som er plaget af dårlig helbred. Dersom du klæder den nøgne og hjælper den fattige udenfor din stuedør og deler ud dit brød til de sultne, så "skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og din lægedom snart spire frem". At gøre godt er et vidunderlig middel mod sygdom. De som er optaget i Herrens tjeneste, kan vende sig til Gud, og han har lovet at svare. De skal blive læsket midt i tørken, og de skal blive som en vandrig have, hvor vandet aldrig slipper op. ret

(334)  Tabte velsignelser fordi vi isolerer os. Gud misbilliger den selviske interesse for "mig og min familie". Alle de familier som fremelsker en sådan holdning, må omvende sig og følge de rene principper vi finder i Jesu liv. De som lukker sig inde i sig selv og som er uvillige til at tage sig af andre, går glip af store velsignelser. ret

(334)  Engle venter for at se om vi vil benytte de muligheder som ligger indenfor vor rækkevidde - om vi vil hjælpe og glæde andre, så at de også kan være til velsignelse for os. Herren har gjort os forskellige - nogen er fattige, andre er rige, og nogen er hårdt prøvet, for at alle skal have mulighed til at udvikle sin karakter. Gud har tilladt at nogen er fattige, for at vi kan sættes på prøve og få anledning til at udvikle det som bor i os. ret

(334)  Når gæstfrihedens ånd dør ud, bliver hjertet lammet af selviskhed. ret

(334)  Hvem har krav på gæstfrihed? Vi må ikke lade vor omgang med andre mennesker blive bestemt af verdens skikke, men af Kristi ånd og lærdommene i Guds ord. Israelitterne lod den fattige være med når de havde festligheder. Det samme gjaldt den fremmede og levitten, som både var en tjener for præsten i helligdommen og en åndelig lærer og missionær. De blev betragtet som folkets gæster, og de skulle nyde godt af deres gæstfrihed under alle sociale og religiøse højtider, og blive taget hånd om under sygdom og andre vanskelige forhold. Det er disse vi bør byde velkommen i vort hjem. Hvor meget ville dette ikke betyde for opofrende tjenere på udsatte poster i Herrens værk, den hårdt prøvede og slidte husmoder, eller de svage og gamle som ofte ikke har sit eget hjem, men lever i trange kår og møder mange skuffelser. "Når du skal have gæster," sagde Jesus, "enten til middag eller aften, skal du ikke bede venner og brødre og slægtninge og rige naboer. For de kommer til at bede dig igen, og dermed får du gengæld. Nej, når du skal holde selskab, så indbyde fattige og vanføre, lamme og blinde. Da bliver du glad, for de kan ikke by dig noget igen, men du skal få igen for det når de retfærdige opstår. ret

(335)  Disse gæster vil ikke være til så meget bryderi. Det er ikke unødvendigt med alt slags underholdning. I behøver ikke at udfolde nogen pragt. Varmen i en ægte velkomst, en plads foran pajsens ild eller ved bordet, velsignelsen ved at kunne bede sammen, vil for mange være som at få et glimt af selve himmelen. ret

(335)  Vor omsorg må få strømme ud over selvets trange grænser og hjemmets egne væger. Der ligger store muligheder og venter på dem som vil bruge sit hjem til glæde for andre. Social indflydelse er en forunderlig magt. Dersom vi vil, kan vi bruge den som et middel til at hjælpe dem som omgiver os. ret

(335)  En tilflugt for de unge. Vort hjem bør være et tilflugtssted for dem som er specielt udsat. Der er mange som står ved en skillevej. Alt indflydelse og hvert indtryk er med på at afgøre de valg som former deres skæbne for tid og evighed. Det onde øver sin tiltrækning. Dets tilholdssteder er lyse og tiltrækkende og ønsker alle velkommen. Rundt omkring os er der mange unge som ikke har noget virkelig hjem, og mange som ikke har nogen som hjælper dem og løfter dem op. Gradvis driver de ind i det onde. De går til grunde lige udenfor vor dør. ret

(335)  Disse unge behøver en hånd som møder dem med sympati. Venlige ord og lidt opmærksomhed kan bortdrive fristelsens tunge skyer som samler sig i sindet. Det ægte udtryk for himmelsk sympati har magt til at åbne hjertedøren hos dem som behøver duften af kristeligsindede ord og den enkle berøring af Kristi kærlighed. Dersom vi ville vise interesse for de unge, bede dem hjem og opmuntre og hjælpe dem, ville mange vende om, og gå på vejen som fører opover. ret

(335)  Enkelhed i familien. Når der kommer folk på besøg, som det ofte sker, må de ikke lægge beslag på hele husmorens tid og opmærksomhed. Børns timelige og åndelige trivsel må komme i første række. Vi bør ikke bruge tiden til at lave store kager, pajer og andre usunde retter. Dette medfører ekstra udgifter som mange ikke kan bære. Men den største skade ligger i eksemplets magt. Familielivet bør være præget af enkelhed. Giv ikke indtryk af at jer kan opretholde en livsstil som i virkeligheden ligger langt over de midler I råder over. Prøv ikke at få det til at se ud som om I er noget I ikke er, hverken når det gælder opdækning eller opførsel. ret

(336)  Samtidig som I bør behandle gæsterne på en venlig måde og få dem til at føle sig hjemme, må I ikke glemme at I skal være lærere for de børn som Gud har givet jer. De lægger mærke til alt I gør, og ikke noget må få lede dem på den gale vej. I skal behandle folk som kommer på besøg på samme måde som I behandler familien hver dag - med venlighed, omtanke og høflighed. På denne måde kan alle undervise ved at være et eksempel i gode gerninger. De vidner om at der er mere væsentlige ting i livet end mad, drikke og klæder. ret

(336)  En fredfylt, afslappet atmosfære. Vi ville være langt lykkeligere og til langt større nytte dersom vort liv i hjemmet og vor omgang med andre mennesker var præget af Kristi mildhed og enkelhed. I stedet for at stræbe efter at fremhæve os selv og vække andres beundring eller misundelse, bør vi lægge vinde på at sprede livsglæde omkring os, ved at være glade, omsorgsfulde og venlige. ret

(336)  Lad gæsterne forstå at vi ønsker at leve i overensstemmelse med Kristi vilje. Selv om vi har fået en beskeden plads i livet, kan de lægge mærke til vor taknemmlige og fornøjede holdning. Atmosfæren i det kristne hjem bør være præget af fred og ro. Et sådant eksempel vil ikke være uden virkning. ret

(336)  Der bliver ført regnskab i himmelen. Kristus fører regnskab med alle udgifter vi har ved at tage os af andre for hans skyld. Han skaffer alt det til veje vi behøver for at gøre dette. De som for Kristi skyld tager sig af sine trosfæller og beder dem med hjem, og som gør sit bedste for at de skal have glæde af besøget, bliver skrevet op i himmelen som værdige til at modtage særskilte velsignelser.... ret

(338)  I sit eget liv har Kristus lært os gæstfrihed. Da han var omgivet af den sultne menneskemængden ved søbredden, sendte han dem ikke hjem, uden at give dem noget at spise. Han sagde til sine disciple: "I skal give dem mad." Og gennem en skabende handling sørgede han for nok mad til at tilfredsstille deres behov. Det var enkel mad han skaffede tilveje, fjernt fra alt overdådighed. Han som havde hele himmelens rigdom til sin rådighed, kunne have givet folket et rigt måltid. Men han gav dem akkurat det de trængte og som fiskerbefolkningen langs søbredden almindeligvis levede af. ret

(336)  Dersom menneskene i dag havde enkle vaner, og levede i overensstemmelse med naturens love, ville vi have tilstrækkelig til at dække alle menneskelige behov. Det ville være færre indbildte behov og større muligheder til at arbejde som Gud har planlagt.... ret

(337)  Fattigdom bør ikke afholde os fra at vise gæstfrihed. Vi skal dele det vi har. Der findes dem som slider for at tjene til livets ophold, og som har store vanskeligheder med at få enderne til at mødes. Men de elsker Jesus i hans børns skikkelse, og ønsker at vise gæstfrihed mod både troende og ikke troende, og de gør sit bedste for at de som er gæster, skal have udbytte af besøget. Gæsterne bliver ønsket velkommen ved bordet og må deltage i familieandagten. Bønnestunden vil gøre et dybt indtryk på dem som er indbudt, og måske kan bare et eneste besøg tjene til at frelse et menneske fra fortabelse. Gud fører regnskab, og han siger: "Jeg skal betale." ret

(337)  Benyt anledningerne. - Vågn op, brødre og søstre! Vær ikke ængstelige for at gøre det som er godt. "Lad os ikke blive trætte af at gøre det gode. Når tiden er inde, skal vi høste, bare vi ikke giver op." Vent ikke til andre peger på pligterne. Luk øjnene op og se hvem som er rundt omkring jer. Bliv kendt med de hjælpeløse, de plagede, de trængende. Forsøg ikke at undgå dem eller glemme deres behov. Hvem opfylder kravene Jakob nævner om at have en ren tro som ikke er mærket af selviskhed og ondskab? Hvem ønsker at gøre alt de kan for at være med at fremme frelsens plan? ret

næste kapitel