Venskab og omgangsformer
Vore sociale behov

(337)  Gud vil dække vore sociale behov. Den måde Gud ønskede at lære sit udvalgte folk op på, viser klart at et liv i afhængighed af Gud, er et fuldt værdigt liv. Han vil fylde alle de behov han har lagt ned i os, og han vil udvikle alle de evner han har givet os. ret

(337)  Han som er ophavet til alt smukt, og som selv elsker det rene og smukke, har lagt alt til rette for at tilfredsstille denne trang hos sine børn. Han har også sørget for at dække jeres behov for selskabelighed, den venskabelige og gavnlige tilknytning mellem mennesker, som bidrager så meget til at vække venlige følelser og gøre livet lysere og lettere. ret

(337)  Indflydelsen fra andre. Alle vil finde venner eller stifte bekendskaber. Og den indflydelse venner øver på hinanden til godt og ondt, står i nøjagtig forhold til styrken i venskabet. Alle mennesker har forbindelser som påvirker dem, og som de selv har indflydelse over. ret

(338)  Guds ord lægger vægt på den indflydelse som skyldes omgang med andre mennesker, selv når det gælder voksne kvinder og mænd. Og hvor meget større er ikke denne magten over et sind som er under udvikling, over børn og de unge. Den omgangskreds de vælger, de vaner de danner, de principper de lægger til grund for livet sit, afgør om de skal være til nytte her i verden, og besegler deres evige skæbne. . . . ret

(338)  Det er ikke til at undgå at de unge vil få en vis omgangskreds, og de vil nødvendigvis blive påvirket af den. Det findes usynlige lænker som binder mennesker sammen, så at hjerte finder hjerte. Kræfter i menneskesindet griber fat i andres ideer, følelser og indstilling. Sådanne forbindelser kan være til velsignelse eller til forbandelse. De unge kan hjælpe og styrke hinanden, forbedre sin fremfærd og indstilling, og udvide sine kundskaber. Eller de kan tillade sig at øve en nedbrydende indflydelse ved at være skødesløse og utro. ret

(338)  Der er meget rigtigt i ordsproget: "Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er." De unge indser ikke hvor let deres karakter og omdømme bliver påvirket af den omgangskreds de vælger. ret

(338)  Vi søger ofte selskab med dem som har samme smag, samme vaner og adfærdsmønster som vi selv. Den som foretrækker at være sammen med de lastefulde og uvidende frem for de retskafne og forstandige, giver til kende at hans egen karakter er mangelfuld. Til at begynde med kan han måske have helt forskellig smag og vaner fra dem han omgås, men efterhånden som han færdes sammen med denne gruppe mennesker, bliver hans tanker og følelser gradvis forandret. Efterhånden opgiver han sande og rigtige principper, og umærkelig, men uundgåelig, synker han ned på kammeraternes niveau. På samme måde som en å, der river noget af jorddyndet med sig, vil de unges principper og vaner blive farvet af det selskab de søger. ret

(339)  De naturlige tilbøjeligheder trækker nedover. Dersom vi kan overtale de unge til at være sammen med dem som er rene, betænksomme og elskværdige, ville det have en gavnlig virkning. Hvis vi vælger omgangsfæller som frygter Gud, vil deres indflydelse lede til sandhed, pligt, troskab og hellighed. Et sandt kristenliv er en kraft til det gode. Men de som omgås kvinder og mænd med tvivlsom moral, med dårlige principper og slet fremfærd, vil snart følge i samme spor. Tilbøjelighederne i det naturlige hjertet leder altid nedover. Den som færdes sammen med tvivleren, bliver snart en tvivler. De som vælger venner blandt dem med dårlige karaktertræk, vil komme til at udvikle de samme træk. At vandre i de ugudeliges råd er det første trin mod at stå på synderes vej og sidde i spotteres sæde. ret

(339)  Hos verdslig ungdom bliver interessen for selskab og fornøjelser gerne den altopslugende lidenskab. At være optaget af klæder og gå på besøg, at give efter for appetit og lidenskab og at hvirvle rundt i malstrømmen af selskabelige udsvævelser, synes at være det store mål i livet. De bliver ulykkelige og usikre dersom de bliver overladt til sig selv. Deres højeste ønske er at blive smigret og at gøre indtryk på andre. Og når denne sygelige trangen ikke bliver tilfredsstillet, synes livet helt uudholdelig. ret

(339)  De om er optaget af selskabelighed, giver ofte efter for dette karaktertræk til det bliver en altoverskyggende lidenskab.. . . De kan ikke holde ud at læse i Bibelen eller meditere over himmelske ting. Dersom der ikke er noget spændende at foretage sig, føler de sig ilde til mode. De har ikke evnen til at være lykkelige, men bygger sin lykkefølelse på samværet med andre som er lige tankeløse og skødesløse som dem selv. De mentale kræfter som de kunne benytte til ædle formål, sløser de bort i dårskab. ret

(339)  Velsignelsen ved kristen selskabelighed. - Virkelig kristen selskabelighed er et alt for ukendt begreb blandt Guds folk.. . . De som lukker sig inde i sig selv og er uvillige til at være med at hjælpe andre ved sit venskab, går glip af mange velsignelser. Ved gensidig kontakt bliver sindet renset og forædlet. Når vi er sammen med andre, knytter vi venskabsbånd og stifter bekendtskaber. Hjerte bliver knyttet til hjerte, og det opstår en atmosfære af kærlighed som himmelen ser på med glæde og tilfredshed. ret

(339)  Mere end andre bør de som har smagt Kristi kærlighed, prøve at udvikle sine sociale egenskaber, så at de kan vinde andre for Frelseren. De må ikke gemme Kristus i sit hjerte, lukke ham inde som en eftersøgt skat, noget som bare de selv skal have del i. De bør heller ikke begrænse Kristi kærlighed til dem som føjer sig efter deres krav. De som er elever, bør lære at ligne Kristus i det at vise venlig interesse og en omgængelig holdning mod dem som har mest behov for det, selv om de ikke hører til den omgangskreds de har valgt. Til enhver tid og på alle steder viste Jesus en dyp interesse for andre mennesker, og han omgav sig med en livsglad og tillidsfuld fromhed. ret

næste kapitel