Adventisthjemmet kapitel 76. Fra side 348.     Fra side 448 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Fridage og højtider

(348)  Vejledning nødvendig. Det blev vist mig at vi ikke bør benytte fridagene på samme måde som verden. Men vi bør ikke lade dem gå ubemærket hen, for det vil skabe utilfredshed hos børnene. I sådanne dage er der stor fare for at de bliver udsat for dårlig indflydelse, og tager skade af de fornøjelser og den spænding som kendetegner verden. Derfor bør forældrene forsøge at finde på noget som kan erstatte de farlige og nedbrydende former for tidsfordriv. Vi må lad børnene forstå at vi har deres lykke og trivsel for øje. ret

(349)  Ved den måde højtidsdagene bliver fejret på, har både verdslige og kristne mennesker fået den opfattelse at disse behagelige og afslappende dage er af betydning for sundhed og livslykke. Men følgerne af dem viser klart hvor meget ondt som er forbundet med dem. ret

(349)  Vi har oprigtig forsøgt at gøre højtidsdagene så interessante som mulig for børnene og de unge, samtidig som vi har afveget fra det som er almindelig. Vort mål har været at holde dem borte fra at fornøje sig sammen med ikke-troende. ret

(349)  Disse dage er ofte spildt. Hvor tilfredse er egentlig de som har benyttet en hel dag på fornøjelser? Har de som kristne hjulpet nogen til et bedre, ædlere og mere højærværdigt liv? hvad ville de se, dersom de læste det engelen har skrevet? En forspildt dag! Både for dem selv og i tjenesten for Kristus er det en spildt dag, fordi der ikke blev udrettet noget godt. De får måske andre dage, men aldrig de dage som blev forspildt på billig, tåbelig snak mellem drenge og piger. ret

(349)  De samme anledninger vil aldrig komme igen. Det havde været langt bedre om de havde vært optaget med hårdt arbejde på fridagen. Den blev ikke benyttet på den rette måde. Den gik over i evigheden og vil møde dem igen i dommen som en misbrugt dag. ret

(350)  Fødselsdage bør være takkedage. Når et barn blev født i det gamle Israel, blev der givet en gave til Gud, som han selv havde bestemt det. I dag er vi vidne til at forældrene lægger stor vægt på at give børnene gaver på fødselsdagen. De benytter denne anledning til at gøre ære på børnene, som om et menneske har krav på ære. Satan har fået sin vilje i disse ting. Han har vendt menneskenes sind, og deres gaver, mod mennesket selv. Børns tanker bliver vendt indover mod selvet, som om de har nogen ret til at blive genstand for særskilt gunstbevisning.. . . ret

(350)  På børns fødselsdage er det rigtig at minde dem om at de har grund til at være taknemmelige til Gud for hans kærlige omsorg, for at han har bevaret deres liv endnu et år. På den måde kan de lære værdifulde ting. Han giver os alt vi behøver - liv, sundhed, mad og klæder. Vi står lige meget i gæld til ham for dette som for håbet om evig liv. Vi er skyldige at anerkende hans gaver og forsøge at give noget tilbage til ham som er vor største velgører. Disse fødselsdagsgaver bliver godtaget i himmelen. ret

(350)  Tid for tilbageblik. Lær dem at se tilbage på det sidste år i deres liv. Lad dem tænke over om det ville glæde dem at se det som står skrevet om dem i himmelens bøger. De bør opmuntres til at tænke alvorlig over, om deres fremfærd og deres ord og handlinger har været til Guds ære. Har de prøvet at leve rent i Guds øjne, ligesom Jesus levede? Lær dem at kende Gud, hans planer og forskrifter. ret

(350)  Guds værk må have førstepladsen. Jeg har sagt til min familie og mine venner at jeg ikke ønsker fødselsdagsgaver eller julegaver, dersom det ikke er underforstået at de skal bringes videre til Herrens forrådshus for at bruges i missionen. ret

(350)  Hvordan skal vi fejre høsttakkefest? (Amerikansk helligdag, sidste torsdag i november.) - Høsttakkefesten nærmer sig. Skal det, som så mange gange tidligere, blive en tak til os selv, eller skal den ytre sig som en tak til Gud? Takkefesterne kan blive værdifulde højtider både for os selv og andre, dersom vi benytter anledningen til at hjælpe de fattige blandt os.… ret

(351)  Der er hundrede forskellige måder at gå frem på, og vi kan gøre det så fint og hensynsfuldt at de føler at de gør os en tjeneste ved at tage imod vore gaver og vor omsorg. Vi må ikke glemme at det er bedre at give, end at modtage. Vore trosfæller viser ofte stor opmærksomhed mod dem, de ønsker at ære og være på god fod med, men som ikke behøver deres hjælp. Almindelig skik og brug tilsiger at vi skal give til dem som vil give os noget igen. Men Bibelen giver helt andre regler for gavmildhed. Guds ord udtaler sig klart mod at tilfredsstille os selv ved at dele ud gaver på denne måde: "At give til den rige volder ham bare tab." ret

(251)  Vi står nu foran en tid da vore principper skal sættes på prøve. Lad os tænke på hvad vi kan gøre for de nødstedte blandt Guds folk. Vi kan være kanalen de modtager Guds velsignelser gennem. Tænk på hvilken enke, hvilket forældreløst barn og hvilken fattig familie I kan hjælpe. Der skal ikke ske ved hjælp af en masse postyr, men ved at jer er kanaler som Guds sindelag kan strømme igennem til velsignelse for de fattige blandt hans børn.. . . ret

(351)  Men dette er ikke hele vor pligt. Vi bør også give en gave til vor bedste ven. Vi må ikke glemme hans gavmildhed, men give et takoffer til ham, og på den måde vise at vi er taknemlige for det han har gjort imod os.. . . Vi bør spise en enkel middag den dagen. Og de penge vi sparer ved ikke at føje appetitten, kan vi give som et takoffer til Gud. ret

(352)  Vi bør ikke benytte flere takkefester til at føje og tilfredsstille appetitten og ophøje selvet. Der er stærke motiver til at vi hellere skal komme til Guds forgårde med vore gaver og vise at vi er taknemmelige fordi han har bevaret vort liv endnu et år.. . . Dersom vi i det hele taget skal holde nogen fest, må det være for at hjælpe dem, som er i nød. ret

(352)  En dag til at bære frem vor tak. (Anmærkning: Fra en tale under en høsttakkefest i Battle Creek, 27. nov. 1884.) Jeg tror vi har meget at være taknemmelige for. Vi bør være glade og fryde os i Gud som har givet os så meget.. .. Vi ønsker at denne takkefest virkelig må komme til sin ret. Misbrug den ikke ved at blande den med slag, men lad den blive det navnet indebærer, en takkefest. Lad os stemme i en lovsang. ret

(352)  Højtid til Guds ære. Ville det ikke være på sin plads om vi holdt højtid for Gud, og blev mindet om hvad han har gjort for os? Vi vil have rigt udbytte af at tænke på hans velsignelser i tiden som gik, og huske alle de alvorlige advarsler vi har fået, for at vi ikke skal glemme Gud. ret

(352)  Verden har mange højtider, og menneskene bliver optaget med leg, sport og lotterispil, rygning og drikkeri.. . . ret

(352)  Skal Guds folk ikke oftere komme sammen og takke Gud for hans rige gaver? ret

(353)  Højtiderne bør benyttes til missionsarbejde. Vi behøver mænd i vore menigheder som kan planlægge og organisere, og som kan give praktiske råd og tilrettelægge opgaver for de unge, så at de kan være med at lindre nød og arbejde for at frelse mænd og kvinder, unge og gamle. Det er selvsagt ikke alle som har anledning til at benytte hele sin tid i dette arbejdet, fordi de må tjene penge til livets ophold. Men alle har højtidsdage og anden fritid som de kan benytte til kristen virksomhed. På den måde kan de udrette meget godt, selv om de ikke har så mange midler at give. Når I har en fridag, bør I gøre den lys og hyggelig for børn, og også for de fattige og lidende. Lad ikke dagen svinde uden at I takker Jesus, og giver jeres gaver til ham. ret

næste kapitel