Familien - et missionscenter

(360)  Giv børn den rette vejledning. Som forældre og kristne er vi ansvarlige for at give børnene den rette vejledning. På en venlig og fornuftig måde bør vi lære dem at være Kristi tjenere. Vi har indgået en hellig pagt med Gud om at opdrag børnene til hans tjeneste. Vor første pligt som forældre er at omgive dem med en indflydelse som vil få dem til at vie sit liv til tjeneste, og vi bør give dem den undervisning som er nødvendig. ret

(360)  Som Daniel og Ester. Guds hensigt med børnene som vokser op i vore hjem, er videre, dybere og langt mere ophøjet end vor begrænsede forstand kan fatte. Fra tid til anden har Gud kaldt trofaste mennesker fra de enkleste kår til at vidne om ham i de mest ansvarsfulde stillinger i verden. Unge som i dag vokser op på samme måde som Daniel i sit hjem i Judæa, som studerer Guds ord og hans skaberværk og lærer hvad det vil sige at være trofaste i tjenesten, vil også komme til at optræde i lovgivende forsamlinger, for domstole og landets ledere for at vidne om kongernes konge. Mange vil blive kaldt til en større tjeneste. Hele verden vil være åben for evangeliet... . ret

(360)  Fra alle dele af verden lyder råbet fra mennesker som er ramt af synd, om at få noget at vide om kærlighedens Gud.. . . Det påhviler os, som har fået del i denne kundskab, og også vore børn som vi skal bringe kundskaben videre til, at svare på dette råb. Alle familier og skoler, alle forældre, lærere og børn som har modtaget det klare lys fra evangeliet, vil opleve en krise da de vil blive stillet overfor det samme spørgsmål som dronning Ester fik på det skæbnesvangre tidspunkt i Israels historie: "Hvem ved om du ikke netop for en tid som denne, er kommet til dronningeværdigheden? ret

(361)  Hvordan kan vi vidne for Kristus? Ikke alle kan drage som missionærer ud til fremmede lande, men alle kan være hjemmemissionærer i sin egen familie og i nabolaget. På mange måder kan menighedsmedlemmer bringe budskabet videre til dem som bor rundt omkring. Noget af det mest virkningsfulde er at vise uselviskhed og hjælpsomhed. De som kæmper livets kampe under vanskelige forhold, vil få nyt livsmod ved at vi viser dem lidt opmærksomhed. Det koster ingenting. Venlige ord og enkle beviser på at vi bryder os om dem, vil sprede fristelsens og tvivlens skyer som så ofte lægger sig over sindet. Et hjertevarmt udtryk for kristen medfølelse, givet i alt enkelhed, har magt til at åbne hjertedøren så at Kristi milde ånd kan trænge ind. ret

(361)  Der er et stort felt hvor både kvinder og mænd kan yde sin tjeneste. En dygtig kok, en syerske, en sygeplejerske - der er behov for alle. De som har små midler at gøre sig med, bør lære at lave mad, sy klæder eller sætte brugte klæder i stand. De bør også lære hvordan de skal tage sig af syge og ordne sit hjem. Børnene bør lære at give udtryk for kærlighed og kristelige karaktertræk overfor dem, som er dårligere stillet end dem selv. ret

(362)  Børn og unge bør stå sammen i tjenesten for andre. Nogle prøver at undskylde sig ved at minde om pligterne i hjemmet som lægger beslag på deres tid og deres midler. Men forældrene må ikke glemme at børnene skal hjælpe dem, og på den måde øge deres mulighed til at arbejde for Herren. Børn er de yngste medlemmer i Herrens familie. De bør blive ledt til at overgive sig til Gud, som de tilhører fordi han har skabt dem og genløst dem. Forældrene bør lære dem til at forstå at alle kræfter i krop og sind tilhører ham, og undervise dem om hvordan de kan hjælpe til i forskellig slags arbejde. Lad ikke børnene være en hindring. De skal dele både åndelige og fysiske byrder med jer. Ved at hjælpe andre bliver de både lykkeligere og mere nyttige. ret

(362)  Dersom unge mænd og kvinder overgiver sig til Gud, og dersom de er villige til at vise selvfornægtelse i hjemmet ved at hjælpe en træt og nedslidt morder, vil det føre til en stor forandring i vore menigheder. Husmoren vil få tid til at besøge naboer. ret

(362)  Når anledningen byder sig, kan selv små børn udføre enkle former for godgørenhed for at glæde andre. På den måde kommer vi i kontakt med tusinder af fattige og nødstedte som kan få del i vor tro. ret

(362)  Når vi er på besøg i de forskellige hjem, kan vi lægge bøger som handler om sundhed og mådehold. At sprede disse bøger er en vigtig gerning, for de indeholder værdifuld kundskab om hvordan vi skal behandle sygdomme, kundskab som vil være til stor velsignelse for dem som ikke har råd til at betale lægeregninger. ret

(362)  Gud ønsker at børn skal være missionærer. Gud vil at de små børn som har et modtageligt sind, skal tilhøre ham og blive optaget af hans familie. Selv om de er unge af år, kan de være med i familien af troende og høste rige erfaringer. ret

(363)  I sine tidligste år kan børnene være til nytte i Guds værk.. . . Han vil give dem af sin nåde og sin Hellige Ånd, så at de bliver i stand til at overvinde utålmodighed, ærgerelse og al synd. Jesus elsker børn. Han har store velsignelser til dem, og han glæder sig over at de er lydige mod forældrene. Han ønsker at de skal være små missionærer for ham, at de skal fornægte sine tilbøjeligheder og selviske ønsker for at tjene ham. Gud finder lige meget behag i denne tjeneste som det de større børn kan gøre. ret

(363)  I ord og eksempel skal forældre lære børn at arbejde for de uomvendte. børnene bør lære at have medfølelse med de gamle og skrøbelige, og at prøve at gøre noget for de fattige og dem som har det ondt. De bør lære at blive flittige missionsarbejdere. Allerede fra de tidligste år bør forældrene indskærpe selvfornægtelse, offer for andres bedste og for fremme af Kristi sag. På den måde kan børnene blive Guds medarbejdere. ret

(363)  Forældre bør lære børnene at kende sandheden så at det er i Jesus. Og på sin enkle måde vil de give det videre til andre de selv har lært. ret

(363)  Menighedens ansvar for de unge. De som har ansvar i menigheden, bør lægge planer for at lære de unge at benytte sine betroede evner. De ældre medlemmer i menigheden bør bestræbe sig på at arbejde ærlig for børn og unge, og forsøge at leve sig ind i deres forhold. Prædikanterne bør benytte alt sin kløgt til at lægge planer for hvordan de unge i menigheden kan blive inspireret til at samarbejde med dem i evangelisk arbejde. ret

(364)  Men vi må ikke bilde os ind at vi kan vække en oprigtig interesse hos dem blot ved at holde lange prædikener og missionsmøder. Vi må lægge andre planer for at tænde en levende iver i de unges sind. Lad alle bære sin del af ansvaret. Lær dem at udføre det arbejdet de bliver bedt om, og på det ugentlige missionsmøde bør de give rapport over det de har gjort, der de fortæller hvad de har erfaret og hvilken fremgang de ved Kristi nåde har haft. Dersom vi hører sådanne beretninger fra unge som har overgivet sit liv til Gud, ville ikke missionsmøderne være triste og kedelige. De ville blive interessante, og fremmødet ville blive langt større. ret

(634)  Benyt muligheder i nabolaget. Alle mennesker har anledninger indenfor rækkevidde. Gå i gang med det arbejdet som venter på dig i nabolaget, det som du bliver holdt ansvarlig for. Vent ikke på at andre skal tilskynde dig til at tage et initiativ. Tag fat uden at se dig tilbage. Husk at du har et personlig ansvar overfor ham som gav sit liv for dig. Gå i gang som om Kristus henvendte sig personlig til dig og bad dig vågne af søvne for at udnytte dine gudgivne talenter til at gøre det yderste i hans tjeneste. ret

(364)  Tænk ikke på om andre lader sig begejstre af Guds ord. Dersom du har overgivet dig helt og fuldt til ham, kan han bruge dig som redskab til at bringe sandheden til sådanne, som igen bringer lyset videre til dem som er i mørke." ret

(364)  Troende familier bør sprede sig. Gud kalder kristne familier til at bosætte sig på steder som er præget af mørke og vildfarelse, og arbejde planmæssig og udholdende for Mesteren. Der kræves selvopofrelse for at kunne besvare et sådant kald. Mange venter på at alle hindringer skal blive fjernet, samtidig med at mennesker dør uden håb og uden Gud i verden. ret

(364)  Rigtig mange våger sig ind i farlige og sygdomsbefængte områder, og tåler slid og afsavn for at sikre sig verdslige fordele eller skaffe sig kundskab. Findes der ikke nogen som er villige til at gøre det samme for at kunne fortælle andre om Frelseren? Er der ikke flere kvinder og mænd som vil drage til steder som behøver at høre evangeliet, så at de som sidder i mørke, kan blive ledet til Frelseren? ret

(365)  Dersom kristne familier var villige til at slå sig ned på steder hvor menneskene er indhyllet i åndelig mørke, for at lade lyset fra Kristi liv skinne gennem dem, kunne de udføre et stort værk. De bør begynde arbejdet i det små, og ikke bruge for meget af menighedens midler før interessen bliver så omfattende at de ikke kan klare sig længere uden hjælp fra en prædikant. ret

(365)  Børn kan virke hvor ingen andre kan. Når de himmelske væsener ser at voksne mennesker ikke længere får anledning til at forkynde sandheden, vil Guds Ånd falde over børnene. De vil forkynde sandheden på en måde som de ældre ikke kan gøre, fordi de møder hindringer på alle kanter. ret

(365)  I de afsluttende scener af denne verdens historie, vil mange børn og unge vække forbavselse ved sit vidnesbyrd om sandheden. De vil tale i enkelhed, men alligevel i ånd og kraft. De har lært at frygte Gud, og deres hjerte er blevet blødgjort gennem bøn og bibelstudium. I nær fremtid vil mange børn blive forvandlet ved Den Hellige Ånds kraft. De vil gå ud for at sprede sandheden til hele verden. Dette vil ikke længere være mulig for de ældre medlemmer i menigheden. ret

(265)  Vore menighedsskoler er oprettet af Gud for at berede børnene til denne gerning. Her skal de få undervisning i specielle sandhedsemner for vor tid, og om hvordan de skal udføre evangelisk arbejde. De skal indlemmes i Guds store hær af arbejdere for at hjælpe dem som er syge og lider. Børn kan være med at hjælpe andre mennesker både fysisk og åndeligt, og med det lidt de har af midler, kan de være med at føre værket videre.. . . Gennem dem vil Guds budskab blive gjort kendt, at han kan frelse fra sygdom og synd. Derfor bør menigheden føle ansvar for de små lam i flokken. Undervis dem om hvordan de skal virke for Gud. ret

(366)  Vi lærer gennem handling. Kærlighed og trofasthed mod Kristus er kilden til al sand tjeneste. Når hjertet bliver berørt af hans kærlighed, bliver det født en trang til at gøre noget for ham. Denne trang bør blive opmuntret og ledt på den rette vej. Uanset om vi er i hjemmet, i nabolaget eller på skolen, om vi står overfor de fattige, de nødstedte, de uvidende eller de ulykkelige, må vi ikke betragte det som en skæbne. Det giver os rige muligheder til at tjene. ret

(366)  Som på alle andre områder vil vi også i denne gerning dygtiggøre os ved at handle. Det er gennem øvelse i livets vanlige pligter og ved at hjælpe de nødstedte og dem som lider, at vi tilegner os styrke og dygtighed. Uden dette er ofte de mest velmente anstrengelser nytteløse, ja, endog skadelige. Det er i vandet, ikke på tørt land, vi lærer at svømme. ret

næste kapitel