Fritidsaktiviteter

(370)  Byt det syndige ud med det harmløse. Vi kan ikke vente at de unge skal være lige rolige og alvorstunge som de ældre, at børnene skal være lige sindige som forældrene. Det er på sin plads at fordømme syndige fornøjelser på det stærkeste. Men samtidig bør alle som har med børn at gøre, prøve at tilrettelægge harmløse glæder, som ikke vil skæmmer eller nedbryder moralen hos de unge. Det er galt at bebyrde de unge med strenge regler og restriktioner, som får dem til at føle sig undertrygt, så at de bryder ud og kaster sig ind i dårskab og ødelæggelse. Med fasthed, venlighed og hensynsfuldhed bør vi lede deres tanker og følelser ind i rigtige baner. I disse bestræbelser bør vi være så venlige, så kloge og kærlige, at børn forstår at vi vil deres bedste. ret

(370)  Der findes forskellige former for underholdning, for eksempel skak og kortspil, som vi ikke kan godtage fordi himmelen fordømmer dem. En sådan underholdning åbner døren for en mængde ondskab. Den har en uheldig virkning fordi den virker æggende og skaber en forkærlighed for den slags som fører til hasardspil og udsvævelse. Kristne mennesker bør tage afstand fra sådanne spil og erstatte dem med noget som er harmløst. ret

(370)  Samtidig som vi forsøger at holde børnene borte fra verdslige fornøjelser som har en tendens til at ødelægge og lede på vildspor, bør vi sørge for at give dem adspredelse som er harmløs. Vi bør lede dem på glædens stier der vi ikke udsætter dem for fare. Ingen børn behøver at have en trist og nedslående erfaring. Guds bud og løfter viser at der er tilfælde. Visdommens veje "er smukke veje, og alle dens stier fører til lykke". ret

(370)  Samtidig som vi bør sky det falske og kunstige, og vende os bort fra væddeløb, kortspil, lotterier, boksekampe, alkohol og tobak, må vi sørge for fritidssysler som har en ren og højnende virkning. ret

(371)  Betydning af kropsøvelse. Kropsøvelse har en vigtig funktion i mange skoler. Men dersom der ikke bliver holdt opsyn, har mange let for at overdrive. I gymnastiktimerne er det mange som forsøger at foretage kraftpræstationer, og påfører sig selv livsvarige skader. ret

(371)  Uanset hvor rigtige kropsøvelserne bliver gennemført, kan de ikke erstatte aktivitet i frisk luft. Vore skoler bør lægge forholdene bedre til rette for fysisk arbejde og afkobling udendørs. ret

(371)  Tanker om boldspil. Jeg har ikke noget imod enkle former for boldspil. Men selv om det er hamløst, kan det vel overdrives. ret

(371)  Jeg viger tilbage for det som oftest er resultatet af denne form for underholdning, nemlig en sløs med midler som skulle vært brugt til at bringe sandhedens lys, til mennesker som går til grunde uden Kristus. Disse fornøjelser og pengeudlæg tjener bare til at tilfredsstille selvet. Trin for trin fører de til selvophøjelse. Når man lærer sig sådanne spil, som bare tager sigte på fornøjelse, leder det efterhånden til en mani som er til hinder for dannelsen af en kristen karakter. ret

(371)  Den måde det praktiseres på ved vore skoler, bærer ikke himmelens præg. Det styrker ikke forstandsevnerne; det forfiner og renser ikke karakteren. Mange former for boldspil er ledetråde som fører ind i verdens skik og brug og får os til at tage del i det som er vanlig blandt mennesker. De som er optaget med sådanne ting, bliver ofte så opslugt og fortryllet at det i himmelen siges om dem at de elsker fornøjelse højere end de elsker Gud. I stedet for at deres forstand skulle blive styrket, så at de kunne gøre et bedre skolearbejde, og som kristne blive i stand til at udføre sine pligter, fører sådanne spil til at hjernen bliver fylt med tanker som leder sindet bort fra studierne. . . . ret

(372)  Mener vi at ære Gud i sådanne spil? Jeg ved at det ikke er tilfældet. Vi mister stadig Guds veje og hensigter af syne. Intelligente mennesker bruger tid og kræfter på ting som behøver Guds åbenbarede vilje i baggrunden. Mens prøvetiden endnu varer, erstatter de Guds planer med menneskelige spekulationer og påfund, og Satan står ved deres side for at fylde dem med sin ånd.. . . ret

(372)  Himmelens Gud protesterer mod den mani som bliver lokket frem og let får overtaget under sådanne fængende spil. ret

(372)  Hvilke farer er forbundet med idræt? Eleverne behøver kraftig og alsidig motion. Der findes knapt noget onde vi har grund til at frygte mere end ladhed og mangel på målbevidsthed. Alligevel må dette siges at tendensen i de fleste idrætsgrene giver grund til bekymring hos dem som er optaget af de unges trivsel. Lærerne er ofte bekymret når de ser hvilken virkning disse idrætsøvelser har, både når det gælder elevernes indsats i skolearbejdet og deres fremgang senere i livet. Disse konkurrencer optager tiden og afleder sindet fra studierne. De tjener ikke til at forberede ungdommen for ærlig, praktisk arbejde senere i livet. Deres indflydelse bidrager ikke til at udvikle dannelse, ædelsind og mandsmod. ret

(372)  Nogle af de mest populære former for underholdning, som for eksempel fodbold og boksning, er blevet rene skoler i råskab. De fremelsker de samme træk som legene i det gamle Rom. Lysten til at herske, stoltheden over rå magt, den hensynsløse livsforagt, alt sammen øver en nedbrydende indflydelse over ungdommen som er skræmmende. ret

(372)  Andre idrætsgrene er måske ikke så forrådende i sig selv. Men på grund af at de bliver overdrevet, er de ikke mindre forkastelige. De øger dragningen mod fornøjelse og spænding, og fostrer en afsmag for nyttigt arbejde og en tilbøjelighed til at sky praktiske opgaver og ansvar. De bidrager til at svække sansen for livets jævne virkelighed og rolige glæder. På denne måde bliver døren åbnet for udsvævelser og lovløshed, med de frygtelige følger det har. ret

(373)  Da livet var enklere. Før i tiden, da menneskene endnu var under Guds ledelse, var livet præget af enkelhed. Vore forfædre levede i nær kontakt med naturen. Børn tog del i forældrenes arbejde og var optaget af alt det smukke og underlige i naturens skatkammer. I freden og stilheden i skovene og på sletterne grundet de på de mægtige sandheder som blev ført videre fra slægtled til slægtled. En sådan opdragelse skabte stærke mennesker. ret

(373)  I vor tid er livet blevet kunstigt, og menneskene har udartet sig. Vi kan nok ikke helt og fuldt vende tilbage til de enkle vaner i gammel tid. Men vi kan lære meget af det liv de levede, så at den tid vi benytter til rekreation, kan blive til det navnet antyder - en fornyelse af krop og sind. ret

(373)  Familieudflugter. Familier som bor i byer, bør slå sig sammen og drage en tur ud på landet fra tid til anden. De bør drage bort fra alt det som daglig tærer på dem, både fysisk og mentalt, og slå sig ned ved et vand eller i en fredfuld skovbevoksning - hvor naturen får udfolde al sin skønhed. På sådanne udflugter bør de tage enkel og sundhedberigende kost med sig, de bedste frugter og kornsorter, og holde måltid under et skyggefuldt træ eller under åben himmel. Turen ud fra byen, aktiviteten og de smukke omgivelser vil vække appetitten. De kan nyde et måltid som selv konger ville misunde dem. ret

(373)  Ved sådanne anledninger bør både forældre og børn glemme slid, bekymringer, forviklinger og alle problemer. Forældrene bør være sammen med børnene, og gøre alt så hyggelig som mulig for dem. De bør benytte hele dagen til rekreation. Motion i frisk luft styrker sundheden for dem som har indendørs arbejde. Alle som kan, bør føle det som sin pligt at gennomføre et sådant program. De vil ikke tabe noget ved det, men tværtimod få rigt udbytte. De kan gå målbevidste tilbage til sit daglige arbejde og med nyt livsmod. Og de er bedre rustet mod sygdomme. ret

(373)  Søg glæde og trivsel i naturen. - Gud ønsker ikke at vi skal opgive alt det som kan fremme livsglæden. Det eneste han kræver at vi skal opgive, er det som ikke tjener vort bedste, og heller ikke gøre os tilfredse. Den Gud som skabte de smukke trærer og klæde dem med rigt løv, som gav os de smukke blomster og alt det tiltrækkende og nyttige vi finder i naturen, ønsker ikke at vi skal være ulykkelige. Han har ikke skabt os uden evne til at glæde os over det smukke, men vil at vi skal værdsætte og nyde det. Det er hans hensigt at vi skal fryde os over skaberværket og være lykkelige i de skønne naturomgivelser han har givet os. ret

(374)  Nyttige sammenkomster. At komme sammen for at styrke fællesskabet kan i allerhøjeste grad være både nyttig og lærerigt, dersom de som kommer sammen, er optændt af Guds kærlighed. De kan benytte anledningen til at udveksle tanker og synspunkter om Guds ord, eller samtale om metoder for at fremme hans værk og hjælpe sine medmennesker. Hvis Den Hellige Ånd er en velkommen gæst ved disse sammenkomster, og det ikke bliver sagt eller gjort noget som kan bedrøve ham, bliver Gud æret, og de som kommer sammen på denne måde, bliver styrket og fornyet. ret

(374)  Med den måde sådanne sammenkomster bliver ledt på, og vor egen opførsel, må være så at når vi kommer hjem, kan vi vide med os selv at vi hverken har krænket Gud eller mennesker. Vi har ikke såret eller forurettet nogen af dem vi har været sammen med, og vi har ikke øvet nogen nedbrydende indflydelse over dem. ret

(374)  Jesus tog del i harmløs glæde. - Jesus irettesatte alle former for selvtilfredsstillelse. Alligevel havde han et omgængeligt væsen. Han tog imod gæstfrihed fra alle samfundslag. Han besøgte både rige og fattige, lærde og ulærde, og forsøgte at løfte deres tanker fra det hverdagsagtige til det åndelige og evige. Han samtykkede ikke i nogen form for løssluppenhed, og hans vandel var ren for alt letsindighed. Og alligevel følte han sig tiltrukket af harmløs glæde, og bifaldt selskabelige samvær ved selv at tage del. Et jødisk bryllup var en indtryksfuld begivenhed, og menneskesønnen havde ikke noget imod sådanne glæder.. . . ret

(374)  I Jesu sind fik glæden under bryllupet et større perspektiv. Han så frem til jubelen på den dag da han skal hente sin brud hjem til sin fars hus, og de genløste skal nyde Lammets bryllupsmåltid sammen med Genløseren. ret

(374)  Jesu eksempel i tale og opførsel. Da han ved begyndelsen af sit virke blev inviteret til middag hos en farisær eller tolder, tog han imod indbydelsen.. . . Ved disse anledninger var det Jesus som ledte samtalen ved bordet, og han gav megen værdifuld kundskab. Alle som var til stede, lyttede til det han sagde, for han havde helbredt de syge blandt dem og trøstet dem som sørgede, og han havde taget børnene deres i sine armene og velsignet dem. Både toldere og syndere følte sig tiltrukket af ham, og når han åbnede munden for at sige noget, var deres opmærksomhed fæstet på ham. ret

(375)  Kristus lærte sine disciple hvordan de skulle opføre sig når de var sammen med mennesker som var religiøse og dem som ikke var det. Ved sit eget eksempel lærte han dem at de ikke behøvede optræde til noget, for at sige at de var til stede ved en eller anden sammenkomst. Men hans måde at samtale på var helt forskellig fra det man var vant til under festlige forhold. Hvert eneste ord han sagde, var som en livets vellugt for tilhørerne, og de lyttede med tavs opmærksomhed, som om de længes efter at høre noget helt specielt! ret

(375)  Ellen White tog del i festlig samvær. Efter min lange rejse østover, nåede jeg hjem i tide til at tilbringe nytårsaften i Heraldsburg. Skolehallen var smagfuldt pyntet til sabbatsmødet - med kranse af cypresser, løv, stedsegrønne planter og blomster. En stor klokke af grønne planter var hængt over indgangen til salen. På juletræet var der hængt mange gaver op som skulle bruges til hjælp for de fattige, og til at købe noget nyt.. . . Ingenting blev sagt eller gjort som behøver at tynge nogens samvittighed. Enkelte har spurgt mig hvad jeg synes om dette, om det er i overensstemmelse med vor tro. Jeg vil svare: "Det er i overensstemmelse med min tro." ret

(375)  Vind de unge gennem en positiv holdning. Gud ønsker at alle hjem og alle menigheder skal øve en vindende tiltrækningskraft på de unge, for at drage dem bort fra de forførende glæder i verden og fra samfundet med dem som har en nedbrydende indflydelse over dem. Vi bør skaffe os bedre indsigt i hvordan vi skal vinde de unge for Kristus. ret

næste kapitel