Adventisthjemmet kapitel 82. Fra side 380.     Fra side 490 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Hvordan vælger kristne sin rekreation?

(380)  Rekreation i modsætning til fornøjelse. Det er forskel på rekreation og fornøjelse. Ordet rekreation betyder egentlig genskabeIse - styrke, opbygning. Vi kommer bort fra det, vi almindeligvis er optaget med, og bliver fornyet i krop og sind, så at vi kan vende tilbage til livets opgaver med nyt liv. ret

(381)  På den anden side søger man gerne fornøjelse for fornøjelsens egen skyld, og dette bliver ofte drevet til yderligheder. Det lægger beslag på den kraften vi behøver for at gøre nyttig arbejde, og bliver en hindring for virkelig fremgang i livet. ret

(381)  Måden Kristi efterfølgere driver rekreation på er helt anderledes end verdslige menneskers forlystelse og underholdning. I stedet for bøn, i stedet for at Kristi navn bliver nævnt og der bliver talt om hellige ting, vil der fra de ugudelige høres støjende latter og tom tale. Hensigten er at have det motto. Deres fornøjelser begynder i dumhed og ender i tomhed. ret

(382)  Der er et stort behov for mådehold når det gælder adspredelse, som på alle andre områder i livet. Og vi bør tænke nøje over hvordan disse adspredelser bør være. Alle unge bør spørge sig selv om hvilken indflydelse fornøjelserne har på deres fysik, mentalitet og moral. Kan mit sind blive så fortryllet og forblindet at jeg glemmer Gud? Vil jeg slutte med at sætte hans ære højest? ret

(382)  Hvordan afgøre hvad vi kan tage del i? Vi må aldrig tabe Jesus af syne at Han er kilden til al sand glæde. Han glæder sig ikke over menneskenes elendighed, men vil gerne se dem lykkelige. ret

(382)  Kristne mennesker har mange kilder til lykke, og de kan med ufejlbarlig nøjagtighed afgøre hvilke adspredelser som er rigtige og lovlige. De kan glæde sig over adspredelser som ikke forvirrer sindet og nedværdiger sjælen, som ikke fører til skuffelser og nedbryder selvrespekten, eller hæmmer dets brugbarhed. Dersom de tager Jesus med, og bevarer en bønnens ånd, er de fuldstændig sikre. ret

(383)  Alle de fornøjelser du i tro kan bede om Guds velsignelse over, er ikke skadelige. Men alt som får dig til at glemme at bede, i lønkammeret eller til bedemøderne, er ikke trygt at tage del i. Det har farlige virkninger. ret

(383)  Fornøjelser som gør os uskikkede til at bære ansvar. Vi tilhører en gruppe mennesker som har den forret at ophøje Gud på jorden gennem vort daglige liv. Vi lever ikke bare for vor egen fornøjelses skyld, for at glæde os selv. Vi skal være til gavn for menneskeheden og til nytte for samfundet. Dersom vore tanker bevæger sig på det samme lave plan som mange af dem som bare søger tomhed og tåbelighed, hvordan kan vi da være til velsignelse for vore medmennesker? Vi kan ikke i uvidenhed tage del i fornøjelser som gør os uskikket til at udføre almindelige pligter. ret

(383)  Vi må ikke udsætte os for fare ved at tilfredsstille selviske ønsker, og vi bør sky alle fornøjelser som fortryller og forvirrer sindet så de dagligdags pligter synes tomme og uinteressante. Ved at tage del i sådanne fornøjelser bliver sindet fastlåst i forkert retning, og Satan forvrænger vort tankeliv i en sådan grad at det forkerte synes at være rigtigt. Da vil det virke utålelig for os at underkaste os vore forældre og lytte til deres råd, ligesom Jesus gjorde det. ret

(383)  Forkastelige selskabsformer. Der er meget som kan være rigtigt i sig selv, men som let bliver en snare for de uopmærksomme når Satan forvrænger og fordrejer det. ret

(383)  Den måde mennesker almindeligvis kommer sammen for at underholde sig på, er en hindring for sindets og karakterens vækst. Letsindige fornøjelser, tendensen til ødselhed, jaget efter tidsfordriv som altfor ofte fører til udsvævelser – alt dette former livet og fører os ind i det onde. I stedet for at tillade sådan underholdning, kan forældre og lærere i stor grad lægge forholdene til rette for sund og styrkende adspredelse. ret

(383)  Der har været nogle specielle selskabelige sammenkomster i ___, lystige lag som har været til vanære for vore institutioner og for menigheden. De opmuntrer til stolthed og forfængelighed når det gælder påklædning og udseende, nydelsessyge, lystighed og spøg. Satan er der som en æret gæst. Han får let herredømme over dem som er til stede ved sådanne samvær. ret

(384)  Jeg fik en sådan sammenkomst at se, hvor de som bekende sig til at tro på sandheden, var samlet. En af dem som var tilstede, sad og spillede, og sangene som blev sunget, fik englene til at græde. Der var munterhed og rå latter, og stemningen var høj. Men glæden var af den slags som kun Satan er i stand til at skabe. Alle som elsker Gud, bør skamme sig over en sådan tåbelig begejstring. Den leder til vanhellige tanker og handlinger. Jeg har grund til at tro at nogen som tog del i samværet, må have følt en hjerteskærende anger. ret

(384)  Jeg er blevet vist mange af disse sammenkomster. Jeg har lagt mærke til munterheden, alle kostbare klæder og smykker. Alle ønsker at blive lagt mærke til, og giver efter for lystighed og tåbelig spøg, billig smiger og støjende latter. Øjnene funkler, kinderne blusser og samvittigheden sover. Ved at spise og drikke og have det morsomt, gør de sit bedste for at glemme Gud. Det fornøjelige samvær er deres paradis. Og himmelen er vidne til det, den ser og hører alt. ret

(384)  Sammenkomster for fornøjelsens skyld forvirrer troen og giver usikre og blandede motiver. Gud kan ikke godtage at hjertet er delt. Han ønsker hele mennesket. ret

(384)  Et fåtal fornøjelser kan forsvares. Mange af de adspredelser som er populære i verden i dag, selv blandt dem som kalder sig kristne, fører i samme retning som de hedenske fornøjelser. Det er få af dem som ikke bliver Satans bytte. Gennem det litterære drama har han i århundreder søgt at vække lidenskaberne og forherlige det lastefulde. Satan virker gennem operaen med dens fascinerende opvisning og fortryllende musik, gennem karneval, dans og kortspil, for at nedbryde den beskyttelse principperne giver, og åbne døren for sanselig eftergivenhed. Ved alle sammenkomster for underholdningens skyld, hvor stoltheden bliver næret og appetitten bliver føjet, hvor man bliver ledt til at glemme Gud og miste de evige interesser af syne, binder Satan menneskesindet fast med stærke bånd. ret

(384)  En sand kristen vil ikke have noget ønske om at gå ind på noget fornøjelsessted eller tage del i nogen adspredelse som Gud ikke kan anerkende. Vi vil ikke finde ham på teateret, ved billardbordet eller i bowlinghallen. Han vil heller ikke tag del i den lystige vals, eller på nogen anden måde give efter for forføreriske fornøjelser som vil drive Kristus ud af sindet. ret

(385)  Til dem som gerne vil tage del i disse adspredelser, vil vi sige: "Vi kan ikke give efter for dem og samtidig bære Jesu navn. Gud kan ikke velsigne dem som tilbringer tiden på teatret eller på dans. Ingen virkelig kristen ønsker at møde døden på et sådant sted. Ingen vil heller ønske at blive fundet der når Jesus kommer. ret

(385)  Teatret - et arnested for umoral. Noget af den farligste underholdning er teatret. Det er ofte blevet hævdet at det er en skole i moralsk højværdighed og dyd. Men det er langt fra tilfældet. Det er et væksthus for umoral. Slette vaner og syndige tilbøjeligheder bliver styrket og befæstet ved sådant tidsfordriv. Forfladigende sange og utugtige fagter, udtryk og holdninger fordærver fantasien og nedbryder moralen. ret

(386 )  Alle unge som har for vane at gå på sådanne forestillinger, vil efterhånden miste alle rene og sunde principper. Der findes knapt nogen kilde til påvirkning som har større evne til at forgifte fantasien, undergrave religiøse indtryk og forvanske smagen for de rene glæder og livets nøgterne virkelighed end det som foregår på teatret. Kærligheden til sådanne scener vil efterhånden øges som vi giver efter for dem, på samme måde som trangen til berusende midler øges ved stadig brug. Den eneste sikre kurs er at sky teater, cirkus og alle andre tvivlsomme fornøjelsessteder. ret

(386)  Dans - en skole i moralsk forfald. I mange kristne familier er dans og kortspil blevet almindelig tidsfordriv. Det hævdes at dette er fredelig hjemmehygge som trygt kan foregå under forældrenes opsyn. Men forkærligheden for disse opæggende fornøjelser vil øge, og det som blev betragtet som helt harmløst hjemme, vil ikke i længden blive betragtet som farlig udenfor hjemmet. ret

(386)  Det står endnu tilbage at bevise at der kommer noget godt ud af en sådan underholdning. Den styrker ikke kropen eller giver ro i sindet. Den ødelægger tværtimod enhver trang til alvorlig tænkning og religiøse møder. Sandt nok er der stor forskel på de mere formelle sammenkomster og de løsslupne fester i danselokalet. Men al sådan underholdning fører gradvis ud i udsvævelser og synd. ret

(386)  Davids dans foran arken. At David dansede i ærbødig glæde for Gud, bliver ofte anført af fornøjelsessyge mennesker som et forsvar for moderne dans. Men det er ingen grund for et sådant argument. I vore dage er dans ofte forbundet med dårskab og nattebuldren. Både sundhed og moral bliver ofret på fornøjelsens alter. De som har sin plads i dansesalen, vender som regel ikke sine tanker mod Gud i ærbødighed. Bøn og lovsang faller helt udenfor mønsteret i sådanne samvær. ret

(387)  Dette bør være en afgørende prøve. Fornøjelser som svækker kærligheden til hellige ting og mindsker vor glæde i tjenesten for Gud, er ikke noget for kristne mennesker. Sangen og musikken, den glade lovsang til Gud da arken blev flyttet, havde ikke den mindste lighed med de udsvævelser som vore dages dans gerne fører til. Det ene tilfælde tjente til at ære Gud og ophøje hans hellige navn. Det andet er Satans middel til at få menneskene til at glemme Gud og vanære hans navn. ret

(387)  Kortspil - et forspil til lovløshed. - Kortspil burde være forbudt. Både omgivelserne og den virkning selve spillet har, er nedbrydende. Fyrsten over mørkets magter indtager forsædet i spillesalen og overalt ellers man spiller kort der. De onde engle er flittige gæster på sådanne steder. Der er ingenting ved sådanne fornøjelser som gavner sind og krop. Der finnes ikke noget som styrker forstandsevnerne, ingenting som kan fylde sindet med værdifulde ideer til fremtidig brug. Samtalen drejer sig om trivielle og nedværdigende ting.. . . ret

(387)  Eksperter i kortspil vil let nære et ønske om at udnytte sine færdigheder til egen vinding. Først drejer det sig om ubetydelige beløb, men efterhånden satser man mere og mere, indtil spilletørsten helt tager overhånd, noget som fører til sikker ruin. Hvor mange er ikke blevet ledet ud i syndige handlinger, fattigdom, fængsel og mord på grund af denne fordærvelige praksis. Og alligevel er det mange forældre som ikke ser den frygtelige syndens afgrund som åbner sig foran vore unge. ret

(387)  Frygten for at være anderledes - Bekendende kristne med en svag karakter og med en overfladisk kristen erfaring, bliver brugt som Satans lokkeduer. De er altid villige til at tage del i sammenkomster hvor det er fornøjelse og sport, og med sin indflydelse trækker de andre til. Unge mænd og kvinder som oprigtig har forsøgt at leve som kristne, bliver overtalt til at være med på sådant, og de kommer ind i den onde cirkel. De vender sig ikke længere til Gud i bøn for at få at vide hvad Kristus siger om den frugt som skal findes på kristenlivets træ. De opdager ikke at disse former for underholdning er Satans gæstebud, som er sat i stand for at hindre mennesker at tage imod indbydelsen til Lammets bryllupsmåltid og blive iført karakterens hvide klæder, som er Kristi retfærdighed. De bliver usikre på hvad som er rigtigt at gøre for en kristen. De ønsker ikke at blive set på som annerledes, og har en naturlig tilbøjelighed til at følge andres eksempel. På denne måde kommer de ind under indflydelsen af sådanne som aldrig er blevet virkelig berørt af Guds Ånd i hjerte og sind. ret

(387)  Undgå det første skridt mod eftergivenhed. Måske ser I ikke nogen virkelig fare i at tage det første skridt mod letsindighed og jag efter fornøjelser. Måske tror I at når I ønsker at lægge kursen om, vil det falde lige let som før I gav efter for det som er galt. Men dette er en fejltagelse. Ved at vælge dårlige omgangsvenner er mange blevet ledet skridt for skridt bort fra dydens vej, og så langt ned i ulydighedens og udsvævelsens dyb som de tidligere ikke ville tro var mulig for dem at synke. ret

(387)  Betydningen af kristne principper. - Dersom I virkelig tilhører Kristus, vil I få anledning til at vidne for ham. I vil måske blive inviteret med til fornøjelsessteder, og da har I mulighed til at vidne om Gud. Dersom I er trofaste mod Kristus, vil I ikke forsøge at finde på undskyldninger for hvorfor I ikke kan være til stede. I vil ganske enkelt og fordringsløst gøre det klart at I er Guds børn, og at de principper I lever efter, ikke tillader jer så meget som en eneste gang at være på steder hvor I ikke kan tage Jesus med. ret

(388)  Guds ønsker at åbenbare sit riges principper gennem sit folk. For at de i liv og karakter skal ophøje disse principper, ønsker han at skille dem fra verdens vaner, dens skik og brug.... ret

(388)  Forunderlige scener åbner sig foran os. I en sådan tid skal Guds folk være levende vidner, så at verden kan se at i en tid da det onde griber om sig på alle kanter, findes der alligevel et folk som sætter sin egen vilje til side og søger at gøre Guds vilje. De har fået Guds lov skrevet i sit hjerte, og den kommer til udtryk i deres liv. ret

(388)  Gud venter at de som bærer Kristi navn, skal repræsentere ham. Deres tanker skal være rene, deres ord ædle og højnende. Kristi religion skal være indvævet i alt det de siger og gør.. . . Gud ønsker at hans folk i sit liv skal vise hvilke fortrin den kristne tro har frem for verslighed, at de arbejder på et højt og hellig plan. ret

næste kapitel