Adventisthjemmet kapitel 83. Fra side 388.     Fra side 501 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Jag efter forlystelse

(388)  Det naturlige hjerte søger forlystelse. Det naturlige hjerte trakter efter fornøjelse og tilfredsstillelse af selvet. Og Satan har sørget for at der findes rige muligheder for dette. Han prøver at fylde menneskenes sind med trangen til verdslig forlystelse, så at de ikke får tid til at tænke på det vigtigste i livet: Hvordan er det fat med min sjæl? Trangen til fornøjelse spreder sig som en farlig smitte. Når vi først giver efter, går det altid videre fra det ene til det andet i jaget efter forlystelse. ret

(388)  Verdslige forlysteIser forblinder menneskene. Mange ofrer sit himmelske venskab til fordel for jordiske glæder. Men de kilder til glæde som de har valgt, vil efterhånden vække utilfredshed og afsky. ret

(389)   Forlystelsesstederne er aldrig tomme. - I dag er der et jag efter fornøjelser som er uden sidestykke i verdens historie. Udsvævelser og hensynsløs ødselhed råder overalt på grunden. Store menneskemængder er ivrig optaget med at lede efter en eller anden form for adspredelse. Sindet bliver lystig og letsindig fordi det ikke er vant til meditation og studium. Uvidenhedens sentimentalitet breder sig. Gud kræver at hvert menneske skal omdannes, ophøjes og forædles. Men som regel bliver de værdifulde målsætninger forsømt til fordel for modepræget fremvisning og overfladiske fornøjelser. ret

(389)  Den spændende underholdning i vor tid har et fast greb på menneskesindene, og særlig gælder dette de unge som har en stærk trang til spænding, noget som trækker meget på deres livskraft, ja, i langt større grad end studier og legemligt arbejde. Det fører ofte til at forstandsevnerne bliver forkrøblet og den moralske styrke bliver nedbrudt. ret

(389)  De unge bliver let revet med af tidens strøm. De som elsker fornøjelse for dens egen skyld, åbner døren for utallige fristelser. De hengiver sig til selskabelig forlystelse og tankeløs munterhed. De går fra den ene udsvævelsen til den anden, indtil de hverken ønsker eller er i stand til at gøre nytte for sig. Deres åndelige længsler kølner, deres åndelige liv formørkes. Alle sindets ædle egenskaber, alt som forbinder mennesket med den åndelige verden, bliver nedbrudt. ret

(389)  Mange menighedsmedlemmer hengiver sig til fornøjelser. - Mange tager ivrig del i verdslige og moralsk nedbrydende forlystelser som er forbudt i Guds ord. På den måde bryder de forbindelsen med Gud, og går ind i rækkerne til de mange fornøjelsessyge mennesker i verden. De synder som førte til at alt liv blev udryddet i syndfloden, og som var grunden til at byerne på sletten blev lagt i aske, er lige levende i dag. Dette gælder ikke bare i de hedenske lande, heller ikke bare blandt almindelige kristne, men også blandt dem som giver sig ud for at vente på Menneskesønnens komme. Dersom Gud viste jer hvordan han ser på disse synder, ville jer blive fyldt med skam og frygt. ret

(390)  Ønsket om spænding og underholdning er en fristelse og en snare for Guds folk, særlig for de unge. Satan finder stadig på nye lokkemidler for at trække menneskesindet bort fra den alvorlige opgave det er at forberede sig for det som skal ske i fremtiden. Han bruger verdslige mennesker som middel til at vedligeholde en stadig spænding som skal lokke de uforsigtige til at tage del i verdens forlystelser. Forskellige opvisninger, foredrag og en mangfoldighed af underholdningstilbud har til hensigt at vække kærlighed til verden. Når vi forener os ved verden på denne måde, bliver troen svækket. ret

(390)  Satan er en dygtig forfører. Vi lever i den dyrebare prøvetid, og Gud viser endnu sin nåde mod os. Mange unge opfører sig som om den dyrebare nådetid skulle være en stor ferie, som om de var kommet til verden kun for sin egen fornøjelses skyld og for at søge tilfredsstillelse gennem uophørelig spænding. Satan har gjort særlige anstrengelser for at få dem til at finde glæde i verdslige fornøjelser, og i at retfærdiggøre sig ved at forsøge at vise at disse fornøjelserne er harmløse, uskyldige og til og med helsefremmende. ret

(390)  Han [Satan] fremstiller hellighedens vej som vanskelig, mens vejen som går gennem verdslig fornøjelse, er overstrøet med blomster. Han beskriver verden og dens glæder i falske og forlokkende farver. Men verdens glæder vil snart være til ende. Vi må høste det vi har sået. ret

(390)  Han er en bedrager i alle ordets afskygninger, en dygtig forfører. Han har mange finmaskede garn som ved første øjekast kan virke uskyldige, men som er nøje udtænkt for at fange de unge og ubetænksomme. Forlystelsestrangen forkrøbler udviklingen. - Forældrene begår en fejl når de sender sine børn ud i samfundet i tidlig alder, fordi de frygter at de skal blive uvidende dersom de ikke får del i selskabslivet og færdes sammen med dem som elsker fornøjelser. Endnu mens børnene går på skolen, får de lov til at gå til fester og have verdslig omgang. Dette er en stor fejltagelse. Børn lærer meget hurtigere det onde end det som er godt og nyttig. Sindet bliver fyldt med unyttige ting, samtidig som de udvikler en sådan trang til underholdning at det er vanskelig for dem at tilegne sig kundskab selv i de mest almindelige skolefag. Opmærksomheden bliver delt mellem uddannelse og trangen til fornøjelse. Og fordi forlystelsestrangen dominerer, er de intellektuelle fremskridt små. ret

(391)  I lighed med de gamle israelitter er fornøjelsessyge mennesker optaget med at æde og drikke og stå op for at lege. Det er munterhed og svir, lystighed og løssluppenhed. I alt dette er de unge påvirket af forfatterne til de bøger de må læse til pensum. Det værste af det hele er den permanente virkning, dette har på karakteren. ret

(391)  Guds sidste budskab bliver mødt med ligegyldighed. - Menneskene som levede før syndfloden gav fuldstændig efter for spændende fornøjelser og festligheder da deres prøvetid gik mod sin afslutning. De som havde magt og indflydelse, var stadig optaget med at fængsle menneskesindet i lystighed og løssluppen glæde, så at den sidste advarsel skulle lyde for døve ører. ret

(391)  Ser vi ikke det samme gentaget i vore dage? Samtidig som Guds tjenere forkynder at alle ting går mod sin afslutning, er verden opslugt af forlystelser og løssluppen glæde. Denne stadige spænding gør menneskene ligegyldige overfor Gud, og hindrer dem i at blive påvirket af sandheden, det eneste som kan redde dem fra den kommende ødelæggelse. ret

(392)  De som holder sabbaten, vil blive prøvet. - Unge sabbatsholdere som har givet efter for verdens indflydelse, vil blive sat på prøve. Den sidste tids farer er over os, og de unge vil møde prøvelser som de fleste ikke har regnet med. De vil opleve konfliktsituationer som vil afgøre om deres tro er ægte. De hævder at se frem til Menneskesønnens komme, og alligevel har mange af dem været dårlige forbilleder for de vantro. ret

(393)  De har ikke været villige til at skille sig fra verden, men har taget del i verden i udflugter (Anmærkning: Dette gælder ikke familieudflugter sammen med andre trosfæller, men en slags friluftskarneval som var almindelig på den tid.) og andre fornøjelser, og de undskylder sig med at de deltager i uskyldig adspredelse. Men det er den slags eftergivenhed som skiller os fra Gud, og gør os til børn af denne verden.. . . ret

(393)  Gud betragter ikke forlystelsessyge mennesker som sine efterfølgere. Kun de som fornægter sig selv og lever et rent, ydmygt og hellig liv, er Jesu sande disciple. De kan ikke finde nogen glæde i den tomme og letsindige snak hos dem som elsker verden.

En vigtig overvejelse. - Ingen må tro at underholdning er væsentlig og nødvendig, og at ligegyldighed og ringeagt for Den Hellige Ånd mens forlysteIserne varer, er af underordnet betydning. Gud lader sig ikke spotte. Enhver ung mand og kvinde bør overveje dette: Er jeg i dag beredt dersom livet kommer til sin ende? Har jeg oplevet den hjertets beredelse som sætter mig i stand til at udføre den gerning Herren har bestemt for mig? ret

næste kapitel