Råd om rekreation

(408)  Nivauet synker. - Mange kristne forældre godtager børns kærlighed til verden. De åbner døren for underholdning som de tidligere principielt tog afstand fra. ret

(409)  Selv kristne forældre har i alt for stor grad overset hangen til underholdning. De har føjet sig efter verdens rettesnor, og ladet sig forblinde af den almindelige opfattelse at det er nødvendig at børn og unge skal bortødsle bort en stor del af livet i lediggang, selviske fornøjelser og tåbelige nytelser. På denne måde udvikler de en smak for spændende forlystelser. De opdrager sindet til at finde glæde i pirrende opvisninger, og nærer afsky for livets ædle og nyttige pligter. De lever mere på dyrenes plan og tænker ikke på Gud eller evige værdier, men flagrer rundt som sommerfugle. De handler ikke som fornuftsvæsener, som dem som har fået del i Guds liv, og som skal stå til regnskab for hver eneste time. ret

(409)  Mødre må vejlede børn. I stedet for at afvise børn fra sig for ikke at blive plaget af støj eller forstyrret af al den opmærksomhed de kræver, bør moderen føle at hun ikke kan benytte tiden til noget bedre end til at berolige og adsprede deres virksomme og rastløse sind med sunde glæder eller små, lette arbejdsopgaver. Hun vil blive rigt belønnet for de anstrengelser hun gør og den tiden hun bruger til at tage sig af børnene og finde måder at underholde dem på. ret

(409)  Små børn er selskabelige. Almindeligvis er de ude af stand til at glæde sig alene, og i de fleste tilfælde bør moderen føle at når børnene er inde, bør de være netop i det værelse hun opholder sig i. Da kan hun have et øje med dem og stå klar til at løse de små flokke og modsætninger som måtte opstå. Hun kan rette på dårlige vaner, undertrykke tegn på selviskhed og andre uønskede tendenser, og vende deres sind i rigtig retning. ret

(409)  Det børn glæder sig over, tror de også vil glæde moderen, og det er helt naturlig for dem at søge råd hos hende i alle små forviklinger. Og moderen bør ikke såre det lille, følsomme barnehjerte ved at behandle sagen med ligegyldighed eller ved at nægte at bryde sig om sådanne småting. Det som synes småt for moderen, har stor betydning for børnene. Retledende og advarende ord, sagt i rette tid, vil vise sig at have stor værdi. ret

(410)  Vi må ikke nægte børn uskyldige glæder. Af mangel på tid og omtanke er det mange mødre som nekter sine barn helt uskyldige glæder, mens deres travle fingrer og trætte øjne ustandselig er optaget med arbejde som bare tjener forfængelige formål, og som i bedste fald bare vil fremme tomhed og snobberi hos børn. Når de vokser op til mænd og kvinder, bærer dette frugt i form af stolthed og slet moral. Moderen sørger måske over børns fejl, men hun indser ikke at hun bare høster det hun selv har sået. ret

(410)  Nogle mødre behandler ikke børn ligt fra gang til gang. Ind i mellem giver de efter for deres ønsker på en måde som er skadelig for de små. Andre gange nægter de dem uskyldige glæder som ville gjort dem lykkelige. I disse forhold følger de ikke Kristi eksempel. Han var glad for børn. Han satte sig ind i deres følelser og tog del i deres glæder og sorger. ret

(410)  Hvordan Ellen White retledte sine børn. Når børn beder om at få tage del i sammenkomster eller forskellige former for underholdning, bør vi sige til dem: "Jeg kan ikke give jer lov til det. Sæt jer ned, så skal jeg fortælle jer hvorfor. Jeg arbejder for Gud med tanke på evigheden. I er Guds gave til mig, som han har overladt til min omsorg. Jeg står i Guds sted overfor jer. Derfor må jeg tage mig af jer som en som skal svare for sig på Guds store dag. Ønsker I at jeres mors navn skal stå opført i himmelens bøger som en som undlod at gøre sin pligt mod børn, som tillod fjenden at trænge ind og tage over der hun skulle have herredømme? Jeg må lære jer at gå på den rette vejen. Om I alligevel vælger at vende jer bort fra mor og gå på de ugudeliges veje, vil ikke jeg blive holdt ansvarlig for det. I må selv bære følgerne af jeres synder. ret

(411)  Sådan gik jeg frem overfor mine børn. Før jeg var færdig med forklaringen, begyndte de ofte at græde og ønsket at jeg skulle bede for dem. Jeg undlod aldrig at bede for dem, men knælede ved siden af dem, og vi bad sammen. Derefter kæmpet jeg med Gud hele natten, helt til det gryede af dag, for at fjendens planer måtte blive brudt. Og Gud har givet sejer. Selv om det kostede mig en hel nat, følte jeg mig allligevel rigt belønnet når børnene tog mig om halsen og sagde: "Åh, mor, vi er så glade fordi du ikke lod os gå da vi ønskede det. Nu forstår vi hvor galt det ville have været." Dette er den måde I forældre må gå frem på, og virkelig mene det I gør. I må gå helt op i denne gerning, dersom I skal møde børnene igen i Guds rige. ret

(411)  Teenagerenes problem. Under de samfundstilstande vi oplever nu, er det ingen let opgave for forældre at holde styr på sine børn og undervise dem efter Bibelens retningslinjer. Børn bliver ofte utålmodige når deres frimodighed bliver begrænset. De ønsker at få sin egen vilje, og de ønsker at gå og komme når de selv måtte finde det for godt. Det er særlig aldersgruppen fra ti til atten år som er tilbøjelig til at mene at det ikke indebærer nogen fare at tage del i sammenkomster med verdslig ungdom. ret

(411)  Men erfarne kristne forældre kan tydelig se faren. De er kendt med børns leg, og ved hvilken indflydelse disse ting har på deres sind. Ud fra et oprigtigt ønske om at børn skal blive frelst, bør de holde dem borte fra al opæggende underholdning. ret

(411)  Nyomvendte bør være særlig på vagt. Når børn selv vælger at vende sig bort fra denne verdens fornøjelser og følge Kristus, bliver der løftet en tung byrde fra skuldrene til trofaste og omsorgsfulde forældre. Men deres arbejde slutter ikke der. De unge har bare så vidt begyndt sin oprigtige kamp mod synden og mod ondskaben i det naturlige menneskehjerte, og mere end nogen sinde trænger de forældrenes råd og omtanke. ret

(412)  Hvordan skal vi beskytte børn mod verdslig tiltrækning. Hvor mange forældre er der ikke som klager over at de ikke kan holde børnene hjemme, at de ikke synes at bryde sig om hjemmet. Allerede i en ung alder ønsker de at være sammen med fremmede, og så snart de er gamle nok, bryder de med alt som de føler som formynderskab og meningsløs begrænsning. De nekter at bryde sig om moderens bønner og faderens råd. Dersom vi undersøger forholdene nærmere, vil vi finde at synden almindeligvis ligge ved forældrenes dør. De har ikke gjort hjemmet sådan det burde være - tiltrækkende og hyggelig, fyldt af kærlighedens solskin, milde ord og venlige blik. ret

(412)  Hemmeligheden med at frelse vore børn ligger ofte i at gøre hjemmet lyst og tiltrækkende. Dersom forældrene er eftergivende, vil det hverken binde børnene til hjemmet eller lede dem til Gud. Men en fast og gudfrygtig påvirkning for at opdrage sindet til det gode, vil redde mange børn fra undergang. ret

(412)  Det er forældrenes pligt at følge med når børnene kommer og går. De bør opmuntre dem og trække dem på forskellige måder til hjemmet og få dem til at forstå at forældrene er interesseret i dem. De bør skabe en lys og hyggelig atmosfære i hjemmet. ret

næste kapitel