Glimt af den nye jord

(424)  Herlige fremtidsvisioner. Med Jesus i spidsen forlod vi staden og drog tilbage til denne verden, til et stort og mægtigt bjerg, men som alligevel ikke kunne bære Jesus. Det delte sig, så at der blev dannet en stor slette. Så vendte vi blikket opover og så den store stad med tolv grundstene og tolv porte, tre på hver side, og en engel ved hver af portene. Vi råbte alle: "Staden, den store stad - den kommer ned fra himmelen, fra Gud!" Og den kom ned og blev grundfæstet på det sted vi stod. ret

(424)  Så begyndte vi at se nærmere på de herlige tingene udenfor byen. Jeg så de mest strålende hus, som syntes at være af sølv, og som blev holdt oppe af fire støtter som var besat med perler. Det var et strålende skue. I disse huse skulle alle de hellige bo. På hver af dem var der en hylde af guld. Jeg så at mange af de hellige gik ind. De tog den glitrende krone af og efterlod den på hylden. Så gik de ud på markene for at dyrke jorden, men ikke sådan som vi gør det her - slet ikke. Et herligt lys skinnede rundt deres hoved, og de sang lovsange til Gud. ret

(424)  Jeg så en anden eng med alle slags blomster, og da jeg plukkede dem, råbte jeg: "De vil aldrig visne!" Derefter så jeg en eng med højt græs. Det var smukt at se på. Græsset var stedsegrønt og syntes at skinne som sølv og guld når det svajede og bølgede til Jesu ære. Så gik vi over marker med alle slags dyr - løver, lam, leoparder og ulve. Og alle gik fredfuldt og harmonisk sammen. Vi gik midt iblandt dem, og de fulgte fredelig efter os. ret

(424)  Nå kom vi ind i en skov, som slet ikke lignede de dybe, mørke skove her. Den var lys og herlig. Grenene på træerne vajede hid og did, og vi råbte alle: "De skal bo trygt i ørkenen og sove i skovene." ret

(424)  Ubegrænset visdom og kundskab. Tror I at vi ikke skal lære noget nyt der? Vi har ikke den ringeste forestilling om hvad som vil åbne sig for os der. Sammen med Jesus skal vi gå langs levende vandstrømmer. Han vil give os indblik i naturens storslåede skønhed. Han vil åbenbare hvad han er for os, og hvad vi er for ham. De sandheder vi ikke kan forstå her på grund af vor begrænsning, skal vi kende fuldt ud på den nye jord. ret

(425)  Den kristne familie skal være en forberedende skole, og børnene skal gå videre til en højere uddannelse i Guds rige. ret

(425)  Himmelen er en skole med universet som studiefelt. Læreren er den Almægtige. En sådan skole blev grundlagt i Eden, og når frelsesplanen er gennemført, skal uddannelsen fortsætte i den samme skole.. . . ret

(425)  Mellem denne skole som i begyndelsen blev oprettet i Eden, og skolen i den kommende verden ligger hele denne verdens historie - historien om menneskenes overtrædelse og lidelser, om det guddommelige offer og om sejer over synd og død.. . . Når mennesket bliver genskabt, skal det være sammen med Gud og blive undervist af ham sådan som i begyndelsen. "Derfor skal mit folk lære at kende mit navn; derfor skal det på den dag lære at kende at jeg er den, som siger: Se, her er jeg!"... ret

(425)  Da skal det slør som formørker vort syn, blive fjernet, og vi skal se den smukke verden som vi nu bare får korte glimt af som gennem et mikroskop. Vi skal se himmelens herlighed som vi nu må nøje os med at granske på afstand gennem teleskop. Syndens forbandelse skal være fjernet, og hele jorden skal træde frem i Guds skønhed. Hvilket uendelig studiefelt! ret

(425)  Aldrig færdig, altid på vej. De frelste skal få del i alle universets skatte. Uden at være hindret af død og træthed skal de besøge fjerne verdener, verdener som blev grebet af sorg ved synet af menneskelig smerte, men som genlød af glædessang når de hørte om et menneske som blev frelst. Med ubeskrivelig fryd får jordens børn del i glæden og visdommen hos væsener som aldrig faldt i synd. De får del i de skatte af kundskab og indsigt som er opnået af dem som i tidsalder efter tidsalder har gransket Guds skaberværk. Med fuldkomment syn betragter de skabningens herlighed - sole og stjerner og verdenssystemer, som alle i sin bestemte orden kredser omkring Guddommens trone. På alle ting, fra de mindste til de største, står skaberens navn skrevet. Alt vidner om hans ubegrænsede magt. ret

(426)  Efterhånden som evighedens år ruller hen, bringer de stadig rigere og herligere åbenbarelser om Gud og Kristus. Som kundskaben vokser, vil også kærligheden, ærbødigheden og lykken øge. Jo mere menneskene lærer om Gud, desto større bliver deres beundring for hans karakter. ret

(426)  Et hellig fællesskab. Der skal vi forstå fuldt ud, ligeså Gud kender os fuldt ud. Den kærlighed og medfølelse som Gud har lagt ned i os, vil komme til syne på den smukkeste og sandeste måde. Det rene fællesskab med hellige væsener, det harmoniske samværet med ophøjede engle og dem som har været trofaste ned gennem alle tider, dette hellige fællesskab som binder alle Guds børn i himmelen og på jorden sammen - er noget af det vi skal erfare. ret

(426)  Ingen arbejdsledighed på den nye jord. På den nye jord skal de frelste være optaget med de samme aktiviteter og glæder som gjorde Adam og Eva lykkelige i begyndelsen af denne jords historie. Livet i Eden skal være et lykkelig liv i have og på eng. "Og de skal bygge hus og bo i dem og plante vingårde og spise deres frugt; ikke skal de bygge og en anden bo, ikke skal de plante og en anden spise; nej, som træets dage skal mit folks dage være, og mine udvalgte skal selv nyde frugten af sine hændes gerning." ret

(426)  Alle kræfter vil blive udviklet og alle evner øget. De største foretagender vil blive gennemført, de højeste længsler vil blive opfyldt og de højeste mål vil blive nåde. Stadig vil der være nye højder at nå, nye underværker at beundre og nye sandheder at forstå. Det vil altid være noget som udfordrer alle kræfter i krop og sind. ret

(427)  På grænsen til den evige verden. Vi lever i en yderst alvorlig tid i jordens historie. Det har aldrig vært på sin plads at synde, og det er altid farlig at fortsætte i overtrædelse. Men på en særlig måde er dette sandt i vor tid. Vi står nå på grænsen til den evige verden, og har et mere alvorlig forhold til tid og evighed end nogen sinde før. Alle mennesker bør granske sit eget hjerte, og bede om at blive oplyst af de klare stråler fra Retfærdighedens Sol som vil sprede det åndelige mørke og rense fra alt urenhed. ret

(427)  Vi står på grænsen til opfyldelsen af disse ting. Den levende skildringen som Bibelen giver af det som skal komme, bør være en mægtig drivkraft for os. Vi bør se frem til disse hændelser med levende interesse. Helt siden vore første forældre vandret ud af Edens have, har Guds børn set frem til dette, våget og ventet, længes og bedt. ret

(427)  Kære medvandrere, endnu er vi omgivet af denne mørke verdens ufred og forvirring. Men snart skal vor frelser komme for at bringe forløsning og hvile. Lad os i tro fæste blikket på det som skal komme, sådan som Gud har tegnet det for os. ret

(427)  Et kald til personlig beredelse. Jeg beder jer indtrængende om at forberede jer for Kristi komme i himmelens skyer. Dag for dag må jer rense kærligheden til verden ud af hjertet. Lær gennem erfaring hvad det vil sige at have samfund med Kristus. Bered jer til at møde dommen, så at I kan være blandt dem som møder Kristus med fred når han kommer for at blive herliggjort i alle de troende. ret

(427)  Den dag skal de frelste skinne med Faderens og Sønnens herlighed. Englene vil gribe sine guldharper og byde kongen velkommen, sammen med dem som er tegnet på hans sejer - dem som er blevet renset og gjort hvide i Lammets blod. Sejrssangen skal lyde klart og fylde hele himmelen. Kristus har sejret. Han går ind i de himmelske boliger sammen med de frelste. De er vidner om at hans lidelse, hans offer, ikke har været forgæves. ret