Barnet i hjemmet kapitel 20. Fra side 115.     Fra side 119 i den engelske udgave.ren side   tilbage

6 afsnit - Lektioner i praktiske dyder
20. kapitel
Hjælpsomhed

(115)   Lær børnene at være hjælpsomme. - I skolen derhjemme skal børnene lære, hvordan de skal udføre hverdagens praktiske pligter. Medens de endnu er små, bør moderen give dem nogle enkle opgaver at udføre hver dag. Det vil tage længere tid for hende at lære dem det end at gøre det selv, men hun må huske, at det er hende, der skal lægge hjælpsomhed som en grundvold for deres karakterbygning. Hun bør huske, at hjemmet er en skole, hvor hun er førstelærer. Det påhviler hende at lære børnene, hvordan de hurtigt og med færdighed kan udføre opgaverne i hjemmet. De bør så tidligt i livet som muligt lære at bære hjemmets byrder. Drenge og piger bør fra barndommen af lære at bære stadig tungere byrder, idet de på en forstandig måde hjælper til i familiens arbejde. ret

(115)   Overse de barnlige fejl. - Tusinder får ingen uddannelse i deres eget hjem. »Det giver for megen ulejlighed,« siger moderen. »Jeg vil hellere gøre tingene selv. Det er så besværligt. Du forstyrrer mig.« ret

(115)  Husker moderen ikke selv, at hun måtte lære de mindste bagateller, før hun kunne hjælpe til? Man gør børnene uret ved at nægte at lære dem det lidt efter lidt. Lad børnene være sammen med jer. Lad dem stille spørgsmål, og besvar dem tålmodigt. Giv jeres børn noget at bestille, og lad dem få den glæde at tro, at de hjælper jer. ret

(115)  Der må ikke ske nogen afvisning af jeres børn, når de prøver at gøre det rigtigt. Hvis de begår fejl eller taber noget, så det går i stykker, da bebrejd dem det ikke. Hele deres fremtidige liv er afhængigt af den opdragelse, I giver dem i barneårene. Lær dem, at de har fået alle deres legemlige og sjælelige evner som gave for at bruge dem, og at vi alle tilhører Herren og har pligt til at tjene ham. For nogle af disse børn giver Herren sin vilje til kende på et tidligt tidspunkt. Forældre og lærere, begynd tidligt at lære børnene at bruge de evner, Gud har givet dem. ret

(116)   Lad børnene være med til at bære hjemmets byrder. - Gør børnenes liv behageligt, og lær dem samtidig at være lydige og hjælpsomme, idet de bærer små byrder, ligesom l bærer de større. Lær dem at gøre flid til en vane, så sjælefjenden ikke kan komme til at bearbejde deres sind. Giv jeres børn noget at tænke på og noget at bestille, for at de kan blive i stand til at gøre nytte både i dette og det kommende liv. ret

(116)  Fra deres første år bør de oplæres til at bære deres del af hjemmets byrder. De bør lære, at pligterne er fælles. De bør også lære at arbejde hurtigt og behændigt. Denne opdragelse vil være af allerstørste værdi for dem senere i livet. ret

(116)  Alle familiens medlemmer bør være klare over, hvad der forventes, at de hver især skal gøre i fællesskab med de andre. Alle, fra den seks-årige og opefter, bør være klar over, at det kræves af dem, at de bærer deres del af livets byrder. ret

(116)   En kilde til erfaring og glæde. - Hvor er det vigtigt, at fædre og mødre giver børnene den rigtige oplæring allerede fra spædbarnsalderen. De skal lære dem at adlyde befalingen: »Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig!« Og efterhånden som børnene bliver ældre, bør de påskønne forældrenes omhu for dem. De kan finde den største glæde i at hjælpe far og mor. ret

(116)   Der kan være noget tillokkende ved selv den ringeste beskæftigelse. - Hvis børnene lærte at betragte de små daglige pligter som den løbebane, Herren havde lagt for dem, og som en skole, i hvilken de skulle uddannes til at yde en trofast og effektiv tjeneste, så ville deres arbejde forekomme dem langt mere behageligt og ærefuldt. Når enhver pligt udføres som for Herren, kommer der noget tillokkende over selv den ringeste beskæftigelse, der knytter de jordiske arbejdere til de himmelske væsener, som udfører Guds vilje i Himmelen. Og vi bør udføre vore pligter på vor anviste plads med lige så stor trofasthed, som englene udfører deres på et højere plan. ret

næste kapitel