Barnet i hjemmet kapitel 31. Fra side 157.     Fra side 161 i den engelske udgave.ren side   tilbage

8. Afsnit - Den største opgave karakter udvikling
31. kapitel - Karakterens betydning

(157)   Den eneste skat, der kan tages med fra denne verden. - En karakter, der er dannet efter det guddommelige billede, er den eneste skat, vi kan tage med os fra denne verden til den kommende. De, der lader sig undervise af Kristus i denne verden, vil tage ethvert guddommeligt karaktertræk, som de har erhvervet sig, med til Himmelens sale, og der skal vi vedblive at gøre fremgang. Hvor betydningsfuldt er det da ikke at udvikle karakteren her i livet.

(157)   En god karakter er en sjælelig egenskab. - Åndelige evner og genialitet er ikke karakter, for ofte har de, der er i besiddelse deraf, lige det modsatte af en god karakter. Anseelse er ikke karakter. En god karakter er en sjælelig egenskab, der giver sig udtryk i livsførelsen.

(157)  En god karakter er en kapital af større værdi end guld og sølv. Den står uberørt, når panik og fejlslagne forhåbninger kommer, og på den dag, hvor de jordiske ting fejes bort, bringer den rig belønning. Fasthed og udholdenhed er egenskaber, som alle alvorligt burde søge at opelske, thi de iklæder den, der ejer disse dyder, en magt, som er uimodståelig - en magt, som vil gøre ham stærk for det gode, stærk til at modstå ondt, og stærk til at bære modgang.

(157)   Dens to absolut nødvendige bestanddele. - Karakterens styrke består af to ting: viljekraft og selvkontrol. Mange unge tager fejl, idet de betragter en stærk, ukontrolleret lyst som karakterstyrke. Men sandheden er, at den, som beherskes af sine lyster, er en svag mand. En mands virkelige storhed og nobelhed måles ved hans kraft til at beherske sine følelser og ikke ved den kraft, hvormed hans følelser behersker ham. Den mand er stærkest, som, når han fristes til at tale hårdt og anklagende, alligevel behersker sig og tilgiver sine fjender.

(158)   Mere nødvendig end det ydre skin. - Hvis det blev regnet for lige så vigtigt for de unge at besidde en smuk karakter og et elskeligt sindelag som at efterligne verdens moder i påklædning og opførsel, ville der gå hundrede ud i det aktive liv beredte til at øve en højnende indflydelse på samfundet, hvor vi i dag kun ser en.

(158)   Det tager hele livet at udvikle den. - Det tager hele livet at danne karakteren, og den dannes for evigheden. Hvis alle kunne forstå dette, og hvis alle ville få øjnene op for, at vi hver især afgør vor skæbne for evigt liv eller evig undergang, hvilken forandring ville der så ikke finde sted! Hvor helt anderledes ville denne prøvetid blive benyttet, og hvor helt anderledes ville menneskers karakter være.

(158)   Udvikling og vækst. - Sædens spiring er et billede på det åndelige livs begyndelse, og plantens udvikling er et billede på karakterdannelsen. Der findes intet liv, uden der er vækst. Planten må enten vokse eller dø. Ligesom dens vækst er stille og umærkelig, men vedvarende, sådan er det også med karakterens udvikling. Ved ethvert udviklingstrin kan vort liv være fuldkomment; men dog vil der, hvis Guds hensigter med os opfyldes, være bestandig fremgang.

(158)   Den er livets høst. - Livets høst er karakter, og det er denne, som er afgørende for skæbnen, både i dette liv og i det liv, der kommer.

(158)  Høsten er en genfrembringelse af den såede sæd. Ethvert sædekorn eller frø bærer frugt efter sin egen art. Sådan er det også med de karaktertræk, som vi fremelsker. Selviskhed, egenkærlighed, overvurdering af en selv og vellevned frembringer en høst, og det ender med elendighed og undergang. »Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.« Gal. 6, 8. Kærlighed, medfølelse og venlighed bærer velsignet frugt og giver en uforgængelig høst.

(159)   Det bedste vidnesbyrd om kristendommen. - Hvis kristne mødre ville skænke samfundet børn med en ubestikkelig karakter, faste principper og en sund moral, ville de have udført det mest betydningsfulde af alle missionsarbejder. Deres børn, grundig uddannet til at indtage deres plads i samfundet, er det bedste vidnesbyrd om kristendommen, der kan gives verden.

(159)   Et rigtigt oplært barns indflydelse. - Dødelige har aldrig fået overdraget en mere ophøjet gerning end at danne en karakter. Børn skal ikke blot uddannes, men også oplæres; og hvem kan forudsige det opvoksende barns eller den unges fremtid? Læg den største omhu i jeres børns opdragelse. Et barn, som er blevet rigtigt opdraget i sandhedens principper, og som har gudsfrygt og kærlighed indvævet i sin karakter, vil besidde en kraft til det gode i verden, som ikke kan vurderes.

næste kapitel