Barnet i hjemmet kapitel 36. Fra side 187.     Fra side 193 i den engelske udgave.ren side   tilbage

9. Afsnit - Karakterbygningens grundelementer
36. kapitel - Fordelen ved de første år

(187)  Den tidlige barndom er den mest betydningsfulde periode. - der kan ikke lægges for megen vægt på barnets tidlige opdragelse. Det, barnet lærer i de første syv år af livet, betyder mere for dets karakterdannelse end alt, hvad det senere lærer.

(187)  Fra barnet er spæd skal dets karakter formes og dannes i overensstemmelse med den guddommelige plan. Gode egenskaber skal bibringes dets vågnende sind.

(187)  Forældrenes arbejde må begynde med spædbarnet, for at det kan modtage de rette karaktertræk, før verden sætter sit præg på sind og hjerte.

(187)   Den mest modtagelige alder. - Det er i de første år af barnets liv, at dets sind er mest modtageligt for gode eller dårlige indtryk. I disse år sker der en afgjort fremgang enten i den rigtige eller i den forkerte retning. På den ene side kan der opnås megen værdiløs viden, på den anden side megen solid og værdifuld kundskab. Forstandens styrke og den solide viden er besiddelser, som ikke kan købes for Ofirs guld. De kan ikke skaffes for guld og sølv.

(187)   De første indtryk glemmes sjældent. - Hverken babyen, barnet eller den unge bør høre et eneste utålmodigt ord fra far eller mor eller noget andet medlem af husstanden; for indtryk modtages meget tidligt i livet, og det, forældrene gør dem til i dag, vil de være i morgen og i overmorgen og næste dag igen. De første lektier, som indprentes barnet, bliver sjældent glemt. . . .

(187)  De indtryk, hjertet modtager i livets første år, vil vise sig senere. Du kan ligge begravet; men de vil sjældent blive udvisket.

(188)   Grunden bliver lagt i de første tre år. - Mødre, sørg for at opdrage jeres børn rigtigt i de første tre år af deres liv. Giv dem ikke lov til selv at forme deres ønsker og begær. Moderen må tænke for sit barn. De første tre år er tiden, hvor den spæde kvist skal bøjes. Mødre bør forstå, hvor vigtig denne periode er. Det er her, grunden bliver lagt.

(188)  Hvis de første lektier har været mangelfulde, hvad der meget ofte er tilfældet, så søg for Kristi skyld og af hensyn til jeres børns fremtidige og evige vel at rette det forkerte, I har gjort. Hvis I har ventet, til jeres børn var tre år gamle, med at begynde at lære dem selvbeherskelse og lydighed, så søg at gøre det nu, selvom det vil være langt sværere.

(188)   Ikke så vanskeligt som det almindeligvis antages. - Mange bekymringer og sorger kunne spares, hvis børnene fra vuggen af lærte, at deres vilje ikke skal være lov, og at man ikke bestandig skal give efter for deres påfund. Det er ikke så vanskeligt som det almindeligvis antages at lære små børn at tøjle deres vredesudbrud og undertrykke deres anfald af hidsighed.

(188)   Udsæt ikke dette arbejde. - Mange forsømmer deres pligter i de første år af børnenes liv, idet de tænker, at når disse bliver ældre, vil de nøje sørge for at undertrykke det onde og opdrage dem til det gode. Men tiden til at udføre denne gerning er netop, medens de små er spædbørn i deres arme. Forældre gør ikke ret i at kæle for deres børn og lempe sig efter deres luner; ej heller er det rigtigt at behandle dem hårdt. En fast, bestemt, og ligefrem handlemåde vil føre til de bedste resultater.

(188)  Når jeg har henledt forældres opmærksomhed på de forkerte vaner, de var ved at opbygge hos de helt små børn, har nogle virket fuldstændig ligegyldige, medens andre med et smil har sagt: » De er så søde! Jeg nænner ikke at gøre dem imod på nogen måde. De vil opføre sig bedre, når de bliver ældre. Til den tid vil de skamme sig over deres lidenskabelige udbrud. Det er ikke godt at være for nøjeregnende og streng over for de små. De vil vokse fra vanen med at lyve og bedrage og være magelige og egoistiske.« I sandhed en meget nem måde for mødre at klare det på; men det er ikke efter Guds vilje.

(189)   Modarbejd Satans krav om at få spædbørnene. - Forældre, i almindelighed forsømmer I at begynde jeres arbejde tidligt nok. I lader Satan lægge beslag på hjertets jordbund ved at lade ham så først.

(189)  I har en gerning at gøre, for at Satan ikke skal få herredømmet over jeres børn og tage dem fra jer, før de har forladt jeres arme. Mødre, I bør sørge for, at mørkets magter ikke behersker jeres små. I bør sætte jeres vilje igennem, for at fjenden ikke skal rejse mørkets banner i jeres hjem.

(189)   Forbered også til det praktiske liv. - Kun meget få tager sig tid til omhyggeligt at overveje, hvor megen både timelig og evig viden barnet må tilegne sig i løbet af de første tolv eller femten år. Børnene burde ikke blot modtage boglig viden i de første år af deres liv; de burde også lære de ting, som er uundværlige for det praktiske liv. Det sidste burde ikke forsømmes til fordel for det første.

(189)   Napoleons arv. - Napoleon Bonapartes karakter var stærkt påvirket af den undervisning, han fik som barn. Uforstandige lærere vakte erobringslysten hos ham ved at lege, at de samlede en hær og satte ham i spidsen som hærfører. Her blev grunden lagt til en løbebane med krig og blodsudgydelser. Hvis man med samme omhu og samme grundighed havde søgt at gøre ham til en god mand ved at indgyde evangeliets ånd i hans unge hjerte, hvor ganske ,anderledes ville hans liv da have formet sig.

(190)   Hume og Voltaire. - Det siges, at skeptikeren Hume samvittighedsfuldt troede på Guds ord som ung. Som medlem af en diskussionsklub blev han udpeget til at fremholde argumenter til fordel for vantroen. Han studerede alvorligt og vedholdende, og hans skarpsindige, aktive sind blev gennemsyret af skepticismens spidsfindigheder. Snart begyndte han at tro på dens illusoriske lære, og hele hans liv blev derefter præget af vantroens mørke.

(190)  Da Voltaire var fem år gammel, lærte han et vantro digt udenad, og dets skadelige indflydelse blev aldrig udslettet af hans erindring. Han blev en af Satans mest fremgangsrige hjælpere til at føre mennesker bort fra Gud. Tusinder vil stå frem i dommen og kaste skylden for deres sjæls ødelæggelse på den vantro Voltaire.

(190)  Gennem de tanker og følelser, der næres i de første år, bestemmer hver eneste ung sit livsløb. Gode, retskafne, mandige vaner, der dannes i ungdommen, vil blive en del af karakteren og vil almindeligvis præge den enkeltes optræden livet igennem. De unge kan blive lastefulde eller retskafne, efter hvad de vælger. De kan lige så godt udmærke sig ved sande og ædle bedrifter som ved store forbrydelser og ondskab.

(190)   Hannas belønning. - Muligheder af uvurderlig værdi og uendeligt dyrebare interesser er skænket enhver moder. I løbet af de tre første år af profeten Samuels liv lærte hans moder ham omhyggeligt at skelne mellem godt og ondt. Ved hjælp af alle de velkendte ting omkring ham søgte hun at lede hans tanker hen på Skaberen. Som en opfyldelse af sit løfte om at give sin søn til Herren stillede hun ham med stor selvfornægtelse under ypperstepræsten Elis omsorg, for at han kunne blive oplært til tjeneste i Guds hus. . . . Den første undervisning, han fik, ledte ham til at vælge at holde fast ved sin kristne retskaffenhed. Hvilken belønning for Hanna! Og hvilken opmuntring til at være trofast er ikke hendes eksempel!

(191)   Hvorledes Josefs sind blev beskyttet. - Den undervisning, Jakob gav Josef i hans barndom ved at give udtryk for sin stærke tillid til Gud og ved atter og atter at berette om de dyrebare beviser på hans miskundhed og uophørlige omsorg, var netop, hvad Josef behøvede i sin udlændighed blandt et afgudsdyrkende folk. I prøvelsens tid benyttede han sig af denne undervisning. Når prøven var hårdest, så han hen til sin himmelske Fader, som han havde lært at forlade sig på. Havde Josefs faders forskrift og eksempel været af en anden karakter, ville den inspirerede pen aldrig have nedtegnet beretningen på den hellige histories sider om den retskaffenhed og dyd, der strålede ud fra Josefs karakter. Den tidlige påvirkning af hans sind beskyttede hans hjerte i den heftige fristelse og fik ham til at udbryde: »Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud !«

(191)   Frugten af en forstandig opdragelse. - Det er en sørgelig kendsgerning, at enhver svaghed og ubeslutsomhed hos moderen hurtigt opfattes af børnene, og så arbejder Fristeren med deres sind og får dem til at holde fast ved, at de vil følge deres egen tilbøjelighed. Hvis forældrene vil udvikle de egenskaber, som er nødvendige til at kunne opdrage deres børn rigtigt; hvis de tydeligt vil fremlægge for børnene de regler, de skal følge, og aldrig tillade, at disse regler bliver brudt, så vil Herren samarbejde med dem og velsigne både forældre og børn.

(191)  Børn bliver i meget tidlig alder modtagelige for demoraliserende påvirkning, men forældre, som bekender sig til at være kristne, indser ikke det forkerte ved deres egen handlemåde. Gid de ville forstå, at de tilbøjeligheder, et barn får i de første år, angiver karakterens retning og former skæbnen enten til evigt liv eller evig død! Børn er modtagelige for moralsk og åndelig påvirkning, og de, som er blevet forstandigt oplært i barndommen, kan vel fejle til tider, men de vil ikke komme langt på afveje.

næste kapitel