Barnet i hjemmet kapitel 37. Fra side 193.     Fra side 199 i den engelske udgave.ren side   tilbage

37. kapitel - Vanensmagt

(193)   Hvorledes vaner grundlægges. - En enkelt handling, hvad enten den er god eller dårlig, danner ikke karakteren; men tanker og følelser, man giver frit løb, bereder vejen for handlinger og gerninger af samme slags.

(193)  Det er . . . ved handlingens gentagelse, vanen grundlægges og karakteren stadfæstes.

(193)   Tiden til at grundlægge gode vaner. - Til en vis grad formes karakteren i de første år. De vaner, der grundlægges i den tid, har større indflydelse på, om mennesker bliver intellektuelle kæmper eller dværge, end alle naturlige gaver; for selv de bedste talenter kan blive forkvaklede og svækkede ved forkerte vaner. Jo tidligere i livet man tillægger sig skadelige vaner, des fastere vil de slavebinde deres offer, og med des større sikkerhed vil de sænke den åndelige standard. Hvis der på den anden side bliver dannet gode, retskafne vaner i barndommen, vil de i almindelighed præge ejerens livsbane. I de fleste tilfælde vil man finde, at de, som senere i livet frygter Gud og ærer sandheden, lærte denne lektie, før verden fik lejlighed til at præge syndens billede på sjælen. I moden alder er man i almindelighed så uimodtagelig for nye indtryk som den hårde klippe, men de unge er modtagelige.

(193)   Vaner kan modereres, men sjældent ændres. - Hvad barnet ser og hører, sætter dybe spor i dets følsomme sind, og ingen senere omstændigheder i livet kan fuldstændig udviske dem. Forstanden er nu ved at udvikle sig og følelserne er ved at få retning og styrke. Gentagelsen af bestemte handlinger bliver til vaner. Disse kan senere i livet modereres ved hård træning, men kan sjældent ændres.

(194)  Er vanerne først dannet, sætter de et dybere og dybere præg på karakteren. Intellektet tager bestandig form efter muligheder og fordele, som bliver godt eller dårligt benyttet. Dag for dag former vi karakterer, som enten stiller eleverne under prins Immanuels banner som veldisciplinerede soldater eller under mørkets fyrstes banner som oprørere. Hvilken af delene skal det være?

(194)   Udholdende anstrengelser er nødvendige. - Hvad vi har dristet os til at gøre en gang, er vi mere tilbøjelige til at gøre igen. Vaner som ædruelighed, selvbeherskelse, sparsommelighed, opmærksom deltagelse, sund og fornuftig samtale, udholdenhed og sand høflighed opnås ikke uden omhyggelig og årvågen selvkontrol. Det er meget lettere ,at blive demoraliseret og fordærvet end at sejre over fejl, holde selvet under kontrol og opelske sande dyder. Det vil kræve udholdende anstrengelser, hvis de kristne dyder nogen sinde skal fuldkommengøres i vort liv.

(194)   Slette børn bringer andre i fare. - Gudfrygtige forældre vil drøfte og planlægge, hvorledes de skal opdrage deres børn til at få gode vaner. De vil hellere selv vælge deres børns kammerater end overlade dem til i deres uerfarenhed at vælge selv.

(194)  Hvis børnene ikke i deres tidligste barndom med udholdenhed og tålmodighed er blevet oplært på den rette måde, vil de danne dårlige vaner. Disse vaner vil udvikle sig senere i livet og smitte andre. De, hvis sind har fået præg af noget lavt, og som er blevet forsimplede ved dårlig påvirkning og uærlige metoder i hjemmet, fører deres dårlige vaner med sig gennem livet. Hvis de bekender sig til gudsfrygt, vil disse vaner komme til syne i deres religiøse liv.

(194)   Kong Saul - et sørgeligt eksempel. - Israels første konges historie fremviser et sørgeligt eksempel på, hvilken magt de dårlige vaner har, som læres i ungdommen. Saul elskede og frygtede ikke Gud i sin ungdom, og den heftige ånd, som ikke i tide havde lært underdanighed, var bestandig rede til at gøre oprør imod Guds myndighed. De, som i deres ungdom nærer en hellig agtelse for Guds vilje, og som trofast opfylder de pligter, som tilhører deres stilling, vil være beredte til at udføre en vigtig tjeneste senere i livet. Men menneskene kan ikke i årevis misbruge de evner, Gud har givet dem, og derefter, når de vælger at gøre en forandring, finde disse evner friske og rede til at benyttes ved en fuldstændig modsat fremgangsmåde.

(195)  Et barn kan modtage en sund religiøs undervisning; men hvis forældre, lærere eller værger giver en dårlig vane lov til at påvirke dets karakter, vil denne vane, hvis den ikke overvindes, blive en dominerende magt, og barnet går fortabt.

(195)   Små handlinger er betydningsfulde. - Enhver handlemåde har en dobbelt natur og betydning. Den er retskaffen eller forkastelig, rigtig eller forkert, alt efter hvilket motiv der fremkalder den. En forkert handling efterlader ved hyppig gentagelse et varigt indtryk på udøverens sind og tillige på dem, som på en eller anden måde har tilknytning til ham, enten åndeligt eller timeligt. De forældre eller lærere, som ikke skænker de små forkerte handlinger nogen opmærksomhed, stadfæster disse vaner hos de unge.

(195)  Forældre bør handle trofast med de sjæle, der er blevet betroet i deres varetægt. De bør ikke oplære børnene til stolthed, flothed eller ødselhed eller lyst til stads. De bør ikke lære dem, eller tillade dem at lære, små streger og spilopper, som ser morsomme ud hos små børn, men som de må lære at aflægge, og som de må tilrettevises for, når de bliver ældre.

(195)  Spilopper og småfejl kan se morsomme ud hos det lille barn og blive tilladt og tilskyndet; men når barnet bliver ældre, virker de afskyelige og frastødende.

(196)   Dårlige vaner dannes lettere end gode. - AI den lærdom, de kan tilegne sig, vil aldrig ophæve de uheldige følger af en slap disciplin i barndommen. En forsømmelse, der ofte gentages, danner en vane. En forkert handling baner vej for en anden. Dårlige vaner dannes meget lettere end gode, men er vanskeligere at lægge af.

(196)  Hvis mindre børn overlades til sig selv, lærer de det dårlige hurtigere end det gode. Dårlige vaner passer det naturlige hjerte bedst, og de ting, de ser og hører som små og i barndommen, gør et dybt indtryk på deres sind.

(196)   De første vaner afgør fremtidens sejre eller nederlag. - For tid og evighed vil vi hver især blive, hvad vore vaner gør os til. De, som i deres liv udvikler rigtige vaner, og som er tro i udførelsen af enhver pligt, vil være som skinnende lys, der kaster klare stråler på andres sti; men dersom nogen hengiver sig til vaner, der vidner om utroskab, og dersom slappe, dorske vaner og forsømmelighed får lov til at styrkes, vil en sky, som er sortere end midnatten, lægge sig over udsigterne i dette liv og for stedse afskære den pågældende fra det evige liv.

(196)  Karakteren lader sig lettest påvirke i barndommen og ungdommen. Da er det, man skal udvikle evnen til selvbeherskelse. I hjemmets hygge og ved familiens bord øves der en indflydelse, hvis følger er af evig varighed. Mere end nogen medfødt egenskab vil de vaner, der grundlægges i de første år, være afgørende for, om man skal sejre eller overvindes i livets kamp.

næste kapitel