39. kapitel - Viljen s betydning for fremgang

(203)   Ethvert barn bør forstå viljens magt. - Viljen er den styrende magt i menneskets natur; alle andre egenskaber er underordnet den. Viljen er ikke smagen eller tilbøjelighederne, men den bestemmende magt, som virker i menneskens børn til lydighed mod Gud eller til ulydighed. ret

(203)  Ethvert barn burde forstå viljens virkelige styrke. Det burde lære at se, hvor stort et ansvar der følger med denne gave. Viljen er . . . den magt, der bestemmer og vælger. ret

(203)   Fremgangen kommer, når viljen bøjer sig for Gud. - Hvert eneste menneske, der har sin forstands brug, har magt til at vælge det rette. Gennem alt, hvad vi oplever i livet, lyder Guds ord til os: » Vælg i dag, hvem I vil tjene.« Jos. 24, 15. Enhver kan gøre sin vilje til et med Guds vilje, kan vælge at adlyde ham og kan ved således at knytte sig til de himmelske kræfter få sin plads der, hvor intet kan tvinge ham til at gøre noget forkert. I enhver ung og i ethvert barn bor den kraft, som ved Guds hjælp kan skabe en helstøbt karakter og hjælpe til at leve et nyttigt liv. ret

(203)  De forældre eller den lærer, som ved en sådan belæring opdrager barnet til at kunne beherske sig, vil være mest brugbare og opnå de bedste varige resultater. For en overfladisk tilskuer vil hans fremgangsmåde måske ikke tage sig særlig fordelagtig ud. Måske vil den ikke anses for at være så god som det menneskes, der har barnets sjæl og vilje helt i sin magt; men efterhånden som årene går, vil resultatet af denne bedre opdragelsesmetode vise sig. ret

(204)   Svæk ikke barnets vilje, men retled den. - Bevar viljestyrken intakt, for mennesket behøver den; men giv den passende vejledning. Behandl den forstandigt og nænsomt som et helligt klenodie. Slå den ikke i stykker, men form og dan den forstandigt ved forskrift og et godt eksempel, indtil barnet kommer til skelsår og alder. ret

(204)  Børn bør tidligt opdrages til at underordne deres vilje og tilbøjelighed under deres forældres vilje og autoritet. Når forældre lærer deres børn denne lektie, lærer de dem at underordne sig Guds vilje og at adlyde hans krav og gør dem skikkede til at blive medlemmer af Kristi familie. ret

(204)   Skal vejledes, ikke knuses. - At lede barnets udvikling uden at hindre den gennem urimelige forbud burde være formålet for både forældre og lærere. Alt for megen dirigeren er lige så forkert som slet ingen. Bestræbelserne for at »knække« et barns vilje er en frygtelig fejl. Gemytterne er så forskelligartede. Skønt tvang kan sikre en tilsyneladende underkastelse, så bliver resultatet for mange børn en mere afgjort oprørskhed i hjertet. Selvom det endog skulle lykkes for forældrene eller læreren at opnå den myndighed, han tilsigter, så bliver følgerne måske ikke mindre skadelige for barnet. . . . ret

(204)  Da det for nogle elever er så langt vanskeligere end for andre at underordne deres vilje, bør læreren gøre det så let som muligt at vise lydighed over for hans krav. Viljen skal vejledes og formes, men ikke knuses eller lades upåagtet. ret

(204)   Led dem; tving dem aldrig. - Giv børnene under jeres omsorg lov til at have en individualitet ligesom I selv. Søg altid at lede dem, men tving dem aldrig. ret

(204)   Viljens brug udvikler og styrker sindet. - Et barn kan oplæres på en sådan måde, at det. . . ikke selv har nogen vilje. Endog dets personlighed kan opsluges af den, der leder dets oplæring; dets vilje er i enhver henseende underkastet lærerens vilje. Børn, der opdrages på denne måde, vil altid stå tilbage, hvad moralsk energi og individuel ansvarsfølelse angår. De er ikke blevet oplært til at handle ud fra fornuft og princip; deres vilje har været behersket af en anden, og sindet har ikke været sat i virksomhed, således at det kunne udvikles og styrkes ved øvelse. De er ikke blevet vejledt og disciplineret med henblik på deres særegne natur og åndsevner, ikke oplært til at gøre brug af deres bedste kræfter, når det kræves. ret

(205)   Når viljerne støder sammen. - Hvis barnet har en stædig vilje, vil moderen, hvis hun forstår sit ansvar, erkende, at denne stædige vilje er en del af den arv, hun har givet det. Hun vil ikke betragte dets vilje som noget, der skal brydes. Der er tider, hvor moderens afgørelse støder sammen med barnets, hvor moderens faste, modne vilje støder sammen med barnets uforstandige vilje, og hvor enten moderen råder på grund af sin alder og erfaring, eller den yngre, udisciplinerede vilje hersker over den ældre vilje. I disse perioder er der brug for stor visdom; for ved uforstandig behandling eller hård tvang kan barnet blive ødelagt både for dette og det kommende liv. Ved mangel på visdom kan alt gå tabt. ret

(205)  En sådan krise bør sjældent få lov at opstå, for det vil være en hård kamp for både moder og barn. Der bør udvises stor omhu for at undgå dette problem. Men så snart et sådant problem opstår, må barnet ledes til at bøje sig for moderens større forstand. Moderen må holde sine udtalelser under fuldkommen kontrol. Der må ikke lyde nogen højrøstede befalinger. Der må ikke gøres noget, som kan udvikle et trodsigt sind hos barnet. Moderen må overveje, hvordan hun kan behandle det sådan, at det bliver ledet til Jesus. Hun må bede i tro, for at Satan ikke skal sejre over barnets vilje. Himmelens engle betragter optrinet. ret

(206)  Moderen må erkende, at Gud er hendes hjælper, og at kærlighed er hendes styrke, hendes sejr. Hvis hun er en forstandig kristen, vil hun ikke prøve på at tvinge barnet til at underkaste sig. Hun vil bede; og mens hun beder, vil hun fornemme en fornyelse af sit indre åndelige liv. Samtidig vil hun se, at den kraft, som virker i hende, også virker i barnet. Og i stedet for at tvinges, bliver barnet ledet og bliver blidere; slaget er vundet. Hver venlig tanke, hver tålmodig handling, hvert forstandigt behersket ord er som æbler af guld i skåle af sølv. Moderen har vundet en sejr, som er mere værd end ord kan udtrykke. Hun har fået nyt lys og større erfaring. »Det sande lys, som oplyser hvert menneske,«har underlagt sig hendes vilje. Der er stille efter stormen, som når Solen skinner efter regn. ret

(206)   Forældre bør bevare en ungdommelig indstilling. - Alt for få indser betydningen af så vidt muligt at bevare en ungdommelig indstilling, for at deres natur ikke skal blive hård og usympatisk. Det ville behage Gud, hvis forældrene forenede barnets henrivende enfoldighed med den voksnes styrke, visdom og modenhed. Nogle har ikke haft en god barndom. De har aldrig kunnet glæde sig over friheden, enkelheden og friskheden ved det fremspirende liv. De blev skældt ud og bidt af, tilrettevist og slået, indtil barnets uskyld og tillidsfulde åbenhjertighed var skiftet ud med frygt, misundelse, skinsyge og løgnagtighed. Disse har sjældent de karaktertræk, som vil gøre barndommen lykkelig for deres egne kære små. ret

(206)   En stor fejl. - Der bliver begået en stor fejl, når styret lægges i barnets hånd, så det får lov til at råde og regere i hjemmet. Dette er at give den forunderlige viljestyrke utilbørlig magt. Men dette er blevet gjort og vil fortsat blive det, fordi fædres og mødres dømmekraft og omtanke er forblindet. ret

(207)   En moder, der bøjede sig for sit grædende barn. - Dit barn. . . trænger til en forstandig hånd til at lede ham rigtigt. Han har fået lov til at græde, når der var noget, han ville have, indtil det blev en vane for ham at gøre det. Han har fået lov til at græde efter sin fader. Atter og atter har andre i hans påhør fået at vide, hvordan han græder efter sin fader, indtil han har gjort det til en fast regel at gøre det. Hvis jeg havde dit barn, ville han blive anderledes i løbet af tre uger. Jeg ville lade ham forstå, at mine ord var lov, og venligt, men bestemt ville jeg nå mit mål. Jeg ville ikke underlægge min vilje barnets vilje. Her har du en gerning at gøre, og du har mistet meget ved ikke at tage fat på det noget før. ret

(207)   Det ødelagte barns ulykkelige liv. - Hvert barn, som ikke opdrages omhyggeligt og under bøn, vil blive ulykkeligt nu i prøvetiden og vil udvikle så utiltalende karaktertræk, at Herren ikke vil kunne forene dem med familien i Himmelen. Et ødelagt barn har en meget tung byrde at bære livet igennem. Under prøvelser, skuffelser og fristelser vil det følge sin egen udisciplinerede, vildledte vilje. ret

(207)  Børn, der får lov til at gøre, som de vil, er ikke lykkelige. Det ukuede hjerte har ikke i sig selv faktorer som hvile og tilfredshed. Sind og hjerte må opdrages og underlægges passende begrænsninger, for at karakteren kan komme i harmoni med de vise love, der styrer vort væsen. Rastløshed og utilfredshed er en frugt af selviskhed og overdreven nydelse. ret

(207)   Baggrunden for mange prøvelser. - De alvorlige prøvelser, der viser sig at være så farlige for menighedens fremgang, og som får de ikke-troende til at tage anstød og vende sig bort i tvivl og skuffelse, skyldes i almindelighed en ukuet og oprørsk ånd, som er resultatet af forældrenes eftergivenhed over for børnene. Hvor mange mennesker har. ikke lidt skibbrud, og hvor mange forbrydelser er der ikke begået under indflydelse af en hastigt opstået lidenskab, som kunne have været bremset i barndommen, da sindet var modtageligt og hjertet let at påvirke til det gode og var underlagt en kærlig moders vilje. Dårlig børneopdragelse er årsagen til megen moralsk elendighed. ret

næste kapitel