Barnet i hjemmet kapitel 45. Fra side 251.     Fra side 258 i den engelske udgave.ren side   tilbage

45. kapitel - Med kærlighed og bestemthed

(251)   To fremgangsmåder og deres slut resultat. - Man kan behandle børn på to måder, hvis principper og resultater er vidt forskellige. Trofasthed og kærlighed forenet med visdom og bestemthed i overensstemmelse med Guds ords lære vil bringe lykke i dette og det kommende liv. Pligtforsømmelse, uforsvarlig eftergivenhed og undladelse af at tugte og irettesætte de unge for deres dårskaber vil resultere i ulykke og endelig ruin for børnene og i skuffelse og kval for forældrene.

(251)  Kærligheden har en tvillingesøster, nemlig pligten. Kærlighed og pligt står side om side. Hvis kærlighed øves, medens pligten forsømmes, vil det gøre børnene genstridige, egensindige, fordærvede, egoistiske og ulydige. Dersom streng pligt bliver stående alene uden kærlighed til at mildne og vinde, vil det få lignende følger. Pligt og kærlighed må arbejde sammen, for at børnene kan få den rette disciplin.

(251)   Fejl, som ikke bliver rettet, gør børnene ulykkelige. - I tilfælde, hvor det synes nødvendigt at sige nej til et barns ønsker eller modsætte sig dets vilje, bør det alvorligt indprentes den tanke, at dette ikke sker for at stille forældrene tilfreds eller for at vise deres enevældige autoritet, men til dets eget bedste. Det bør belæres om, at enhver fejl, som ikke bliver rettet, vil gøre det ulykkeligt og mishage Gud. Under en sådan disciplinering vil børnene finde den største glæde ved at give deres vilje ind under deres himmelske Faders vilje.

(251)  Unge, som følger deres egne indskydelser og tilbøjeligheder, kan ikke. blive virkelig lykkelige i dette liv, og til sidst vil de gå glip af det evige liv.

(252)   Venlighed skal være hjemmets lov. - Guds styreform er et eksempel på, hvordan børn skal opdrages. Der er ingen undertrykkelse i Herrens tjeneste, og der skal ikke være nogen undertrykkelse i hjemmet eller i skolen. Alligevel bør hverken forældre eller lærere tillade, at ringeagt for deres ord går upåagtet hen. Forsømmer de at irettesætte deres børn, når disse gør noget forkert, vil Gud kræve dem til regnskab for deres forsømmelse. Men de bør være sparsomme med kritik. Venlighed bør være hjemmets og skolens lov. Børnene skal lære at holde Herrens lov, og en bestemt, men kærlig indflydelse skal holde dem tilbage fra det onde.

(252)   Tag hensyn til den barnlige uvidenhed. - Fædre og mødre, i hjemmet skal I vise Guds sindelag. I skal kræve lydighed, ikke med en flom af ord, men på en venlig, kærlig måde. I skal være så medfølende, at jeres børn vil blive draget til jer.

(252)  Vær venlige derhjemme. Hold igen på ethvert ord, som vil vække det sind, der ikke er helliget. »Fædre! I må ikke opirre jeres børn,« siger et guddommeligt påbud. Husk, at jeres børn er unge af år og erfaring. Vær bestemte, men venlige, når I opdrager og styrer dem.

(252)  Børn kan ikke altid skelne mellem ret og uret, og når de gør noget forkert, bliver de ofte behandlet hårdt i stedet for at blive venligt undervist.

(252)  Guds ord tillader ikke hårdhed eller undertrykkelse fra forældrenes side eller ulydighed fra børnenes side. Guds lov i hjemmet og i nationernes regeringer hidrører fra et uendelig kærligt hjerte.

(252)   Sympati for det lidet lovende barn. - Jeg ser nødvendigheden af, at forældre tager sig af deres fejlende børn med Kristi visdom. . . . Det er de lidet lovende, som trænger til den største tålmodighed og venlighed og den ømmeste sympati. Men mange forældre lægger en kold og ubarmhjertig ånd for dagen, hvilket aldrig vil lede de fejlende til omvendelse. Måtte forældrenes hjerter blive mildnet ved Kristi nåde, så vil hans kærlighed finde vej til hjertet.

(253)  Frelserens regel - »Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer!« (Luk. 6, 31) - bør være regelen for alle, som påtager sig oplæringen af børn og unge. De er yngre medlemmer af Herrens familie, arvinger sammen med os til livets nådegave. Kristi regel bør ukrænkeligt overholdes over for den enfoldigste, den yngste og den, som har begået den største bommert, ja selv over for den fejlende og oprørske.

(253)  Hjælp børnene at vinde sejr. - Gud ser med ømhed på børnene. Han ønsker, at de skal vinde sejre hver dag. Lad os alle bestræbe os på at hjælpe børnene til at blive sejrvindere. Lad ikke deres egne familiemedlemmer forarge dem. Tillad ikke ord og handlinger at være af en sådan karakter, at de vækker vrede hos børn. Alligevel må de trofast tugtes og irettesættes, når de gør noget forkert.

(253)   Giv ros, hver gang det er muligt. - Ros børnene, når de klarer det godt, for en vel betænkt påskønnelse er en lige så stor hjælp for børnene som for dem, der er ældre af år og forståelse. Vær aldrig umedgørlige i hjemmets helligdom. Vær venlige og kærlige, idet I viser kristen høflighed og takker og roser jeres børn for den hjælp, de giver jer.

(253)  Vær elskværdige. Tal aldrig højrøstet eller hidsigt. Vær bestemte, men venlige, når I tugter og aver jeres børn. Giv dem opmuntring til at gøre deres pligt som medlemmer af familieforetagendet. Udtryk jeres påskønnelse af de forsøg, de gør, på at holde igen på deres tilbøjelighed til at gøre det forkerte.

(253)  Vær nøjagtig som I ønsker, at jeres børn skal være, når de skal have ansvaret for deres egne familier. Tal således som I ønsker, at de skal tale.

(253)   Våg over stemmens tonefald. - Tal altid i en rolig og hjertelig tone, hvor der ikke kommer det mindste spor af heftighed til udtryk. Vrede er ikke nødvendig for at sikre sig omgående lydighed.

(254)  Fædre og mødre, I er ansvarlige for jeres børn. Pas på, hvilken indflydelse I stiller dem under. Forspild ikke jeres egen indflydelse over dem til det gode ved at skænde og irritere dem. I skal vejlede dem og ikke vække lidenskaberne i deres sind. Forvis jer om, at jeres stemmes tonefald ikke røber nogen irritation, hvad I så end bliver udsat for. Lad dem ikke se Satans ånd komme til udtryk i jer. Det vil ikke hjælpe jer med at opdrage og berede jeres børn for det evige liv.

(254)   Retfærdighed skal forenes med barmhjertighed. - Gud er vor lovgiver og konge, og forældrene skal stille sig under hans herredømme. Dette forbyder al undertrykkelse fra forældrenes side og al ulydighed hos børnene. Herren er fuld af miskundhed, nåde og sandhed. Hans lov er hellig, retfærdig og god og skal adlydes af forældre og børn. De regler, som bør styre forældres og børns tilværelse, hidrører fra et uendeligt kærligt hjerte, og Guds rige velsignelser vil hvile over de forældre, som administrerer hans lov i deres hjem, og over de børn, som adlyder denne lov. Barmhjertighedens og retfærdighedens forenede indflydelse skal kunne mærkes. »Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden.« De familier, i hvilke denne disciplin råder, vil vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.

(254)  Den fader eller moder, som tillader sit styre at blive et voldsherredømme, begår en frygtelig fejltagelse. De foruretter ikke blot deres børn, men også sig selv, idet den kærlighed, som ville strømme ud fra deres unge hjerter i venlige ord og gerninger, bliver kvalt. Den venlighed, mildhed og kærlighed, som vises børnene, vil vende tilbage til forældrene. Hvad de sår, vil de også høste. . . .

(254)  Når I søger at håndhæve retfærdigheden, husk da, at den har en tvillingesøster, som hedder barmhjertighed. De to står hinanden nær og bør ikke adskilles.

(255)   Hårdhed fremkalder et stridbart sind. Råd til strenge forældre. - Hårdhed og retfærdighed uden iblanding af kærlighed vil ikke lede jeres børn til at gøre det rette. Læg mærke til, hvor hurtigt stridslysten vækkes i dem. Men der er en bedre måde at styre dem på end ved simpel tvang. Retfærdigheden har en tvillingesøster, som hedder kærlighed. Lad kærlighed og retfærdighed gå hånd i hånd i jeres opdragelse af børnene, og Gud vil helt sikkert arbejde med i jeres bestræbelser. Herren, vor nådige genløser, ønsker at velsigne jer og give jer sit sindelag, sin nåde og sin frelse, for at I kan få en karakter, som Gud kan anerkende.

(255)  Forældrenes autoritet bør være ubetinget, dog må denne magt ikke misbruges. Under opdragelsen af sine børn må faderen ikke lade sig lede af indfald, men af Bibelens normer. Når han tillader de hårde træk i sin karakter at få magten, bliver han en despot.

(255)   Tilrettevis, men gør det med kærlighed. - I vil uden tvivl kunne se fejl og egensindighed hos jeres børn. Nogle forældre vil fortælle jer, at de taler med deres børn og straffer dem uden at kunne se, at de har nogen rigtig gavn af det. Sådanne forældre bør prøve nye metoder. De bør blande venlighed, hengivenhed og kærlighed ind i ledelsen af deres familie og dog stå fast som en klippe på de rette principper.

(255)  Ingen, som har med børn at gøre, bør være hårdhjertet, men derimod kærlig, nænsom, medlidende, høflig, vindende og let at omgås; alligevel må de være klar over, at det kan være nødvendigt at vise til rette, og at de endda kan blive nødt til at revse for at standse det onde.

(255)  Det er blevet mig pålagt at sige til jer forældre, at I skal hæve standarden i jeres hjem. Lær jeres børn at adlyde. Led dem ved den forenede indflydelse af kærlighed og kristelig myndighed. Lev således, at I kan få den samme anbefaling som Kornelius, om hvem det blev sagt, at han »frygtede Gud tillige med hele sit hus«.

(256)   Udvis hverken hårdhed eller en for vidtgående eftergivenhed. - Vi nærer ingen sympati for den disciplin, som gør børnene modløse ved hård kritik eller irriterer dem ved vredladen irettesættelse for derpå efter en ændring i indskydelserne at overvælde dem med kys eller ødelægge dem med skadelige fornøjelser. Både unødvendig hårdhed og en for vidtgående eftergivenhed må undgås. Så længe som årvågenhed og fasthed er påkrævet, er sympati og nænsomhed det også. Forældre, glem ikke, at I har med børn at gøre, som kæmper med fristelser, og at disse onde tilskyndelser er lige så svære at modstå for dem som de, der angriber mennesker i den modne alder. Børn, som virkelig ønsker at gøre det rette, kan falde igen og igen og trænger lige så ofte til at blive opmuntret til at være stærke og holde ud. Iagttag under kærlig forbøn disse unge sinds aktivitet. Styrk enhver god tilskyndelse; opmuntre til enhver ædel handling.

(256)   Oprethold en konsekvent fasthed og en ulidenskabelig myndighed. - Børn har en følsom og kærlig natur. Det er let at gøre dem glade og let at gøre dem ulykkelige. Ved en nænsom disciplin med kærlige ord og handlinger kan mødre knytte børnene til deres hjerte. En konsekvent fasthed og en ulidenskabelig myndighed er nødvendig for disciplinen i enhver familie. Sig det, I mener, på en rolig måde, gå frem med omtanke, og gør som I siger uden afvigelse.

(256)  Det kan betale sig at vise kærlighed i jeres omgang med børnene. Afvis dem ikke ved mangel på sympati med deres barnlige fornøjelser, glæder og sorger. Lad aldrig en vred mine ses på jeres pande eller et hårdt ord undslippe jeres læber.

(257)  Selv venlighed må have sine begrænsninger. Myndighed må håndhæves med bestemthed, ellers vil den blive mødt med hån og foragt. Den såkaldte omsorgsfuldhed, smiger og eftergivenhed, som forældre og værger bruger over for de unge, er det største onde, der kan ramme dem. Fasthed, bestemthed og udtrykkelige krav er nødvendige i enhver familie.

(257)   Glem ikke jeres egne fejltagelser. - Far og mor må tænke på, at de selv kun er voksne børn. Skønt et stort lys har skinnet på deres sti og de har haft lang erfaring, bliver deres misundelse, skinsyge og onde mistanke alligevel let vakt. På grund af deres egne fejltagelser og forkerte handlinger burde de lære at handle nænsomt med deres' fejlende børn.

(257)  I kan somme tider blive ærgerlige over, at jeres børn gør det modsatte af, hvad I har sagt. Men har I nogen sinde tænkt på, at I mange gange selv gør det modsatte af, hvad Herren har befalet jer at gøre?

(257)   Hvordan kærlighed og tillid vindes. - Der er fare for, at både forældre og lærere vil kommandere og diktere for meget, medens de forsømmer at holde tilstrækkelig selskabelig forbindelse med deres børn og elever. De er ofte for reserverede og udøver deres autoritet på en kold og usympatisk måde, som ikke kan vinde deres børns og elevers hjerter. Hvis de ville samle disse børn tæt om sig og vise dem, at de elsker dem, og interessere sig for alt, hvad de tager sig for, ja, også for deres fornøjelser, og somme tider endda være barn med dem, så ville de gøre børnene meget lykkelige og vinde deres kærlighed og tillid. Og børnene ville hurtigere lære at sætte pris på og respektere deres forældres og læreres autoritet.

(257)   Søg at efterligne Kristus. - Han [Kristus] gjorde sig til et med de ringe, de trængende og de hårdt ramte. Han tog små børn på sine arme og steg ned på børnenes niveau. Hans store kærlige hjerte kunne forstå deres prøvelser og behov og kunne tage del i deres glæder. Når han var træt i sin ånd af uroen og røret i den overbefolkede by og forbindelsen med rænkefulde og skinhellige mænd, fandt han hvile og fred i de uskyldige børns selskab. Hans tilstedeværelse virkede aldrig frastødende på dem. Himmelens majestæt nedlod sig til at besvare deres spørgsmål og forenklede sin betydningsfulde undervisning for at imødekomme deres barnlige forståelse. I deres unge modtagelige sind såede han sandhedens sæd, som ville spire og give en rig høst i deres modne alder.

(258)   En fejlende ung mand, som behøvede sympati. - Jeres breve har jeg læst med interesse og sympati. Jeg vil sige, at jeres søn nu trænger til en fader som aldrig før. Han har fejlet; I ved det, og han er klar over, at I ved det; og det, I uden videre kunne have sagt til ham, da han var uskyldig, uden at det havde fået uheldige følger, vil nu virke uvenligt og skarpt. . . . Jeg ved, at forældre føler dyb skam, når deres barn vanærer dem ved at gøre noget forkert; men sårer og støder den fejlende sine jordiske forældre mere, end vi som Guds børn støder vor himmelske Fader, som har vist os og stadig viser os sin kærlighed, idet han indbyder os til at vende om og angre vor synd og uretfærdighed, og som vil tilgive os vore overtrædelser?

(258)  Unddrag ham ikke jeres kærlighed nu. Denne kærlighed og sympati er mere nødvendig nu end nogen sinde før. Når andre ser med kulde på jeres drengs ugerninger og optager dem i den værste mening, bør faderen og moderen da ikke i medlidende kærlighed søge at lede hans skridt ind på trygge stier? Jeg kender ikke karakteren af jeres søns synder, men jeg kan roligt sige, at uanset hvad det er, så lad ingen kritik fra menneskelæber, intet pres fra menneskelig indflydelse, fra dem som tror, at de øver retfærdighed, få jer til at gøre noget, som jeres søn kan tolke sådan, at I føler jer alt for krænkede og vanærede til nogen sinde igen at vise ham tillid og glemme hans overtrædelser. Lad intet få jer til at miste håbet eller udelukke den fejlende fra jeres kærlighed og omsorg. Netop fordi han er fejlende, trænger han til jer, og han savner en fader og en moder til at hjælpe sig med at komme fri af Satans snare. Fasthold ham med tro og kærlighed og klyng jer til den medynksfulde frelser, og husk, at der er en, som nærer en interesse for ham, der endda overgår jeres egen. . . .

(259)  Tal ikke modløshed og håbløshed. Tal mod. Fortæl ham, at han kan udfri sig selv, og at I, hans fader og moder, vil hjælpe ham til at tage fat ovenfra og sætte sine fødder på den faste klippe, Jesus Kristus, og finde sikker støtte og urokkelig styrke i Jesus. Hvor alvorlig hans fejl end er, vil det ikke helbrede jeres søn, hvis I til stadighed bebrejder ham den. Det er nødvendigt at handle rigtigt for at frelse en sjæl fra døden og bevare den fra at begå en mangfoldighed af synder.

(259)   Søg guddommelig hjælp til at overvinde et heftigt temperament. - Jeg vil gerne sige til hver eneste fader og moder, at hvis I har et heftigt temperament, så søg Gud om hjælp til at overvinde det. Når jeres utålmodighed bliver vakt, gå da til jeres værelse og knæl ned og bed Gud om at hjælpe jer med at få den rette indflydelse over jeres børn.

(259)  Mødre, når I giver efter for jeres utålmodighed og behandler jeres børn hårdt, lærer I ikke af Kristus, men af en anden herre. Jesus siger: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Når I finder arbejdet hårdt, når I beklager jer over vanskeligheder og prøvelser, når I siger, at I ikke har kraft til at modstå fristelsen, at I ikke kan overvinde utålmodigheden, og at det kristne liv er et tungt arbejde, kan I være sikre på, at I ikke bærer Kristi åg; I bærer en anden herres åg.

(260)   En afspejling af det guddommelige billede. - Menigheden behøver mænd med en ydmyg og stille ånd og som er langmodige og tålmodige. Disse egenskaber bør de tilegne sig i omgangen med deres familie. Forældrene bør tænke meget mere på børnenes evige interesser, end de gør på deres nuværende komfort. De bør betragte deres børn som yngre medlemmer af Herrens familie og oplære og opdrage dem sådan, at de kommer til at genspejle det guddommelige billede.

næste kapitel