5. kapitel - Bibelen som lærebog

(40)   Barnets første lærebog. - Bibelen bør være barnets første lærebog. Fra denne bog skal forældrene give en forstandig undervisning. Guds ord skal gøres til en rettesnor for livet. Det skal lære børnene, at Gud er deres Fader, og fra hans ords smukke undervisning skal de lære hans karakter at kende. Ved at få indprentet dets principper skal de lære at øve ret og ske! ret

(40)   En bog med løfter, velsignelser og irettesættelser. - Moderens sind må altid være fornyet af og fyldt med Guds ords løfter og velsignelser og også med dets forbud, for at hun kan fremholde Guds ord som en irettesættelse for børnene, når de gør noget forkert, og vise dem, hvordan de bedrøver Guds Ånd. Lær dem, at Jesu anerkendelse og smil er af større værdi end ros, smiger og anerkendelse fra de fornemste, lærdeste eller rigeste på Jorden. Led dem med kærlighed, ømhed og alvor til Jesus Kristus hver dag. I må ikke tillade noget som helst at komme ind mellem jer og denne vigtige gerning. ret

(40)   Bibelstudium opbygger karakteren. - Bibelen har en moralsk og religiøs indflydelse på karakteren, når dens undervisning føres ud i livet. Timoteus lærte af denne undervisning og praktiserede den. Den store apostel fik ham ofte til at udtale sig og udspurgte ham om bibelhistorien. Han viste ham det nødvendige i at sky enhver syndig vane og fortalte ham, at velsignelse med sikkerhed ville følge alle, der er trofaste og sande, og give dem en udadlelig og ædel manddomstid. En ædel og alsidig manddomstid kommer ikke ved et tilfælde. Den er en følge af de tidligste ungdomsårs karakterdannende formningsproces og efterlevelsen af Guds lov i hjemmet. Gud vil velsigne de trofaste bestræbelser for alle, der underviser deres børn, som han har anvist dem. ret

(41)   Bibelen fremstiller Guds kærlighed som et kært emne. - I enhver familie bør børnene opdrages i Herrens tugt og formaning. Syndige tilbøjeligheder skal beherskes, det onde sindelag undertrykkes, og børnene skal undervises om, at de er Herrens ejendom, købt med hans eget dyrebare blod, og at de ikke kan leve et fornøjeligt og selvoptaget liv, få deres egen vilje, handle efter deres eget hoved, og alligevel blive regnet blandt Guds børn. Børnene skal undervises med venlighed og tålmod. . . . Forældrene bør lære dem om Guds kærlighed på en sådan måde, at det vil være et kært emne for familiekredsen, og menigheden bør påtage sig ansvaret med at vogte lammene såvel som fårene i hjorden. ret

(41)   Dens beretninger giver det frygtsomme barn tryghed. - Kun overbevisningen om Guds nærværelse kan forjage den frygt, som for det frygtsomme barn ville gøre livet til en byrde. Han bør bevare dette løfte i erindringen: »Herrens engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.« Sl. 34, 8. Han bør læse den vidunderlige beretning om Elisa i byen på bjerget og mellem ham og hæren af væbnede krigere en vældig kreds af himmelske engle. Han bør læse, hvordan Guds engel viste sig for Peter, der var i fængsel og dømt til døden; hvordan engelen førte Guds tjener ud til friheden forbi de bevæbnede vagtposter, gennem de solide døre og jernporten med deres bolte og slåer. Han bør læse om den tildragelse på havet, hvor fangen Paulus, som var på vej hen for at blive dømt og henrettet, talte disse modige og forhåbningsfulde ord til de stormomtumlede soldater og søfolk, der var udmattede af slid og nattevågen og lang tids faste: »Vær ved godt mod. Intet menneskeliv skal gå tabt. . . . Thi en engel fra den Gud, som jeg tilhører, og som jeg også tjener, stod hos mig i nat og sagde: 'Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for kejseren; og se, Gud har også skænket dig alle dem, som sejler med dig. « I tillid til dette løfte forsikrede Paulus dem alle: »Ingen af jer skal miste så meget som et hovedhår.« Sådan skete det også. Fordi der om bord på dette skib var et menneske, ved hvem Gud kunne virke, blev alle de hedenske soldater og søfolk reddet. »Og således skete det, at de alle reddede sig i land.« Ap. G. 27, 22-24.34. 44. ret

(42)  Disse ting er ikke blevet nedskrevet, blot for at vi skal kunne læse dem og undres, men for at den samme tro som virkede i Guds tjenere i gamle dage, også må kunne virke i os. På en ikke mindre tydelig måde end dengang' vil han også nu virke, hvor der findes hjerter med tro, hvorigennem hans magt kan åbenbare sig. ret

(42)  Vær stærke i troen og lær jeres børn, at vi alle er afhængige af Gud. Læs beretningen for dem om de fire hebraiske unge mænd og indprent i deres sind en erkendelse af den indflydelse til det gode, der gjorde sig gældende på Daniels tid på grund af en fuldstændig overholdelse af principperne. ret

(42)   Gør undervisningen fra Bibelen enkel. - Forældrene skal undervise deres børn i Bibelens lære og gøre den så enkel, at de let kan forstå den. ret

(42)  Lær jeres børn, at Guds bud må blive regelen for deres liv. Der kan komme forhold, der skiller dem fra deres forældre og deres hjem, men den undervisning, der blev givet i barndommen og ungdommen, vil være til velsignelse for dem livet igennem. ret

næste kapitel