Barnet i hjemmet kapitel 52. Fra side 294ren side   tilbage

52. kapitel - Valg af skole

(294)   Vi lider frygtelige tab. - Undertiden ønsker jeg, at Gud ville tale til forældrene med hørlig stemme, sådan som han talte til Manoas hustru, og fortælle dem, hvordan de skal opdrage deres børn. Vi lider frygtelige tab i alle grene af arbejdet, fordi opdragelsen i hjemmet forsømmes. Det var dette, som i vort sind indprentede behovet for skoler, hvor en religiøs indflydelse kunne være fremherskende. Hvis der kan gøres noget for at modarbejde dette store onde, vil vi gøre det i Jesu kraft.

(294)   Et betydningsfuldt spørgsmål. - Forældre og værger, lad Jeres børn komme i en skole, hvor påvirkningen ligner den, de får i en rigtigt ledet skole i hjemmet; en skole, hvor lærerne vil føre dem fremad fra punkt til punkt, og hvor den åndelige atmosfære er en duft af liv til liv. . . '. Om vore unge, der har modtaget en forstandig oplæring og opdragelse af gudfrygtige forældre, fortsat vil blive helliget ved sandheden eller ej, afhænger for en stor del af den påvirkning, de får blandt dem de ser hen til efter kristen vejledning, efter at de har forladt deres hjem.

(294)   Hvilken slags lærere? - Der er to slags lærere i verden. Den ene slags er dem, Gud gør til lysbærere, og den anden slags er dem, Satan bruger som sine redskaber, og som er vise til at gøre det onde. Den ene slags betragter Guds karakter og vokser i kundskaben om Jesus, som Gud har sendt til verden. Disse giver sig fuldstændig hen i de ting, som bringer himmelsk oplysning og himmelsk visdom til opbyggelse for sjælen. Alle deres naturlige evner er underordnet Gud, og deres tanker er taget til fange af Kristus. De andre står i ledtog med mørkets fyrste, som altid er på vagt for at få anledning til at give andre kendskab til det onde.

(295)   Vælg den skole, hvor Gud er grundvolden. - Når forældre planlægger uddannelsen af deres børn uden for hjemmet, bør de erkende, at det ikke længere er sikkert at sende dem til den offentlige skole, og gøre alt, hvad de kan for at sende dem til skoler, hvor de vil få en undervisning, der bygger på skriftens grund. På alle kristne forældre hviler der en højtidelig forpligtelse til at give deres børn en uddannelse, som vil lede dem til at få kundskab om Herren og blive delagtige i den guddommelige natur ved lydighed mod Guds vilje.

(295)   Overvej Guds råd til Israel. - Da Guds straffedomme faldt over Ægypten, befalede Herren ikke blot israelitterne at holde deres børn inden døre, men også at tage deres kvæg ind fra marken. . . .

(295)  Ligesom israelitterne holdt deres børn inden døre i den tid, Guds dom gik over Ægypten, således skal vi også i denne farefulde tid holde vore børn adskilt fra verden. Vi skal lære dem, at Guds bud betyder langt mere end vi forstår. De, som holder dem, vil ikke efterligne den måde, overtræderne af Guds lov handler på.

(295)  Forældre må betragte Guds ord med respekt og adlyde dets undervisning. Som Gud sagde til israelitterne, siger han til forældrene på vor tid: »Disse bud. . . skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.«

(295)  Til trods for denne tydelige befaling lader nogle af Guds folk deres børn gå i offentlige skoler, hvor de blander sig med dem, som har en dårlig moral. I disse skoler kan deres børn hverken studere Bibelen eller lære om dens principper. Kristne forældre, I må sørge for, at jeres børn bliver undervist i Bibelens principper.

(296)   Bibelens sandhed neutraliseres og barnet bliver forvirret. - Bibringer lærerne i folkeskolerne vore børn opfattelser, som stemmer med Guds ord? Bliver synd fremstillet som noget, der er anstødeligt for Gud? Bliver lydighed mod alle Guds bud fremholdt som begyndelsen til al visdom? Vi sender vore børn til sabbatsskolen, for at de kan få undervisning om sandheden, og når de så går i den daglige skoleklasse, får de lektier at lære, som indeholder usandhed. Dette forvirrer deres sind og bør ikke forekomme; for hvis de unge bibringes begreber, som er en forvanskning af sandheden, hvordan skal så indflydelsen af denne undervisning kunne modvirkes?

(296)  Kan vi forundres over, at nogle af de unge iblandt os under sådanne forhold ikke værdsætter kristelige fortrin? Kan vi undres over, at de bliver ledet ind i fristelse? Kan det undre os, at de, forsømte som de har været, benytter deres energi til fornøjelser, som ikke tjener til deres gavn, og at deres kristne forsætter svækkes og deres åndelige liv formørkes? Sindet bliver af samme karakter som de ting, det fyldes med, og høsten bliver af samme natur som udsæden. Er ikke disse kendsgerninger nok til at vise nødvendigheden af at overvåge de unges uddannelse fra de tidligste år? Ville det ikke være bedre for de unge at vokse op i en vis grad af uvidenhed med hensyn til, hvad man i almindelighed forstår ved uddannelse, end at de skulle blive ligegyldige angående Guds sandhed?

(296)   Skoler i alle vore menigheder. - I alle vore menigheder bør der være skoler med lærere, som er missionærer. Det er vigtigt, at lærerne bliver uddannet til at udføre deres del af det betydningsfulde arbejde med at undervise sabbatsholderes børn godt, ikke blot i de almindelige skolefag, men også i skrifterne. Disse skoler, som bør oprettes forskellige steder og ledes af gudfrygtige mænd og kvinder, som sagen kræver, bør bygge på de samme principper som profetskolerne.

(297)   Menighedsskoler i byerne. - Det er af største betydning, at der oprettes menighedsskoler, hvor børnene kan sendes hen og dog stadig være under moderens årvågne omsorg og have anledning til at øve sig i hjælpsomhed, som det er Guds plan, de skal lære i hjemmet. . . .

(297)  Der kan gøres langt mere for at frelse og uddanne børn af forældre, som for tiden ikke. kan komme bort fra byerne. Denne sag er vore bedste bestræbelser værd. Der bør oprettes menighedsskoler for børnene i byerne, og i forbindelse med disse skoler må der træffes forholdsregler for, at der kan undervises på højere trin, hvor dette er påkrævet.

(297)   Sørg for skoler ved mindre menigheder. - Mange familier, som af hensyn til deres børns uddannelse flytter til steder, hvor vore store skoler findes, ville gøre Mesteren en bedre tjeneste ved at forblive, hvor de er. De skulle opmuntre den menighed, hvor de er medlemmer, til at oprette en menighedsskole, hvor børnene inden for deres kreds kunne få en alsidig, praktisk kristelig uddannelse. Det ville være uendelig meget bedre for deres børn, for dem selv og for Guds sag, om de ville blive i de mindre menigheder, hvor man behøver deres hjælp, i stedet for at flytte til de større menigheder, hvor der foreligger en stadig fristelse til at henfalde til åndelig uvirksomhed, fordi der ikke er behov for dem.

(297)  Hvor som helst der er nogle få, som holder sabbaten, skulle forældrene slutte sig sammen om oprettelsen af en skole, hvor deres børn og unge kan få undervisning. De bør ansætte en kristen lærer, der som en gudhengiven missionær vil oplære børnene på en sådan måde, at de ledes til at blive missionsarbejdere. Lad der blive ansat lærere, som vil give en grundig undervisning i de almindelige fag, idet man gør Bibelen til grundlaget og livet i alt studium.

(298)  På steder, hvor de troende er fåtallige, bør to eller tre menigheder slutte sig sammen om at opføre en beskeden bygning til en menighedsskole.

(298)  Hvis forældrene forstod betydningen af disse små uddannelsescentre og samarbejdede om at udføre det arbejde, som Herren ønsker udført i denne tid, ville fjendens planer med vore børn blive forpurret.

(298)  Menighedsskoler i hjemmene. - Alle vore børn burde, så vidt det er muligt, have det privilegium at få en kristen uddannelse. For at kunne give dette må vi undertiden oprette menighedsskoler i hjemmene. Det ville være godt, om flere familier på et sted ville stå sammen om at ansætte en ydmyg, gudfrygtig lærer til at give forældrene den nødvendige hjælp til at uddanne deres børn. Dette vil være til stor velsignelse for mange isolerede grupper af sabbatsholdere og en plan, der er Herren mere velbehagelig end den, der somme tider er blevet fulgt, når børn er blevet sendt væk fra deres hjem for at gå på en af vore større skoler.

(298)  Vore små grupper af sabbatsholdere er nødvendige, for at lyset kan skinne for deres naboer; og der er brug for børnene i deres hjem, hvor de kan være til hjælp for deres forældre efter skoletid. Det velordnede kristne hjem, hvor børnene kan opdrages af forældrene efter Herrens anvisning, er det bedste sted for dem.

(298)   Et problem for isolerede medlemmer. - Nogle familier, som holder sabbaten, bor alene, eller de bor langt borte fra andre, der har samme tro. Disse har undertiden sendt deres børn til vore kostskoler, hvor de har høstet udbytte, og hvorfra de er vendt tilbage og er blevet til velsignelse i deres eget hjem. Men nogle kan ikke sende deres børn bort fra hjemmet for at få uddannelse. I sådanne tilfælde bør forældrene ansætte en eksemplarisk kristen lærer, der vil betragte det som en glæde at virke for Mesteren i en hvilken som helst stilling og være villig til at opdyrke en hvilken som helst del af Herrens vingård.

(299)  Fædre og mødre bør samarbejde med læreren og virke alvorligt for deres børns omvendelse.

(299)   Arbejd som for livet på at frelse børnene. - I nogle lande er forældrene ifølge loven tvunget til at sende deres børn i skole. På steder hvor der er en menighed, bør der i sådanne lande oprettes skoler, selvom der ikke er mere end seks børn, som kan deltage. Arbejd, som om det gjaldt jeres liv, for at redde børnene fra at drukne i de besmittede, fordærvelige indflydelser i verden.

(299)  Vi står langt tilbage med hensyn til vor pligt i denne vigtige sag. På mange steder burde skoler have været i gang for flere år siden. På mange pladser ville sandheden på denne måde have haft repræsentanter, som ville have sat præg på Herrens værk. Hellere end at samle så mange store bygninger på nogle få steder burde man have oprettet skoler på mange steder.

(299)  Lad disse skoler blive påbegyndt under en forstandig ledelse, således at børnene og de unge kan uddannes i deres egne menigheder. Det er en stor forsyndelse mod Gud, at der har været så megen forsømmelse på dette område, når forsynet så rigeligt har givet os hjælpemidler til at virke med.

(299)   Er skolen etableret, skal den ikke tages ud af brug. - Skolearbejdet på et sted, hvor en menighedsskole er blevet etableret, bør aldrig opgives, hvis ikke Gud tydeligt viser, at dette bør ske. Uheldige indflydelser kan se ud til at sammensværge sig imod skolen, men med Guds hjælp kan læreren gøre et stort redningsarbejde ved at ændre tingenes tilstand.

(299)   Til hjælp for ulydige, uregerlige børn. - Undertiden er der i skolen nogle urolige elementer, som gør arbejdet meget besværligt. Børn, der ikke er opdraget rigtigt, skaber mange vanskeligheder og gør lærerens hjerte bedrøvet ved deres genstridighed. Men han bør ikke blive modløs. Prøvelser giver erfaring. Hvis børnene er ulydige og uregerlige, er der endnu mere brug for ihærdige bestræbelser. Den kendsgerning, at der findes børn med sådanne karaktertræk, er en af grundene til, at der bør oprettes menighedsskoler. De børn, som forældrene har forsømt at opdrage og tugte, må reddes, om det er muligt.

(300)   For at omvende verdslig ungdom. - For mange år siden skulle der have været opført skolebygninger andre steder end i . . . Ikke store bygninger, men velegnede bygninger til menighedsskoler, hvor børn og unge kunne få en god uddannelse. De lærebøger, der benyttes, bør være sådan, at de gør opmærksom på Guds lov. Bibelen bør lægges til grund for uddannelsen. I dette arbejde skal sandhedens lys og kraft ophøjes. Unge fra verden, hvis sind ikke er blevet demoraliseret af sanselige vaner, vil få forbindelse med disse skoler og blive omvendt der. . . . Jeg er blevet underrettet om, at denne form for missionsarbejde vil have en meget virkningsfuld indflydelse på udbredelsen af lys og kundskab om sandheden.

(300)   For at opretholde den højeste standard. - Karakteren af det arbejde, som udføres ved vore menighedsskoler, bør være af højeste rang. Jesus Kristus, Genopretteren, er det eneste lægemiddel mod en forkert opdragelse; og timerne med hans ord bør altid holdes i den mest tiltrækkende form for de unge. Skolens disciplin bør supplere hjemmets opdragelse, og i både hjem og skole bør man værne om enkelhed og fromhed.

(300)   Som forberedelse for den højeste klasse hisset. - Til forældre sender han det advarende råb: Saml jeres børn i jeres egne huse; tag dem bort fra sådanne, som ikke ænser Guds befalinger, som lærer og øver det onde. Forlad de store byer så hurtigt som muligt. Opret menighedsskoler. Giv jeres børn Guds ord som grundlag for al deres uddannelse. Dette ord er fuldt af skønne lærdomme, og dersom eleverne gør det til deres studium i begynderklassen hernede, vil de være forberedt til den højere klasse hisset.

(300)   Gud har sørget for dem. - Vore skoler er Herrens særlige hjælpemiddel til at gøre børn og unge egnede til missionsarbejde. Forældrene bør forstå deres ansvar og lære børnene at sætte pris på de store privilegier og velsignelser, Gud har givet dem i en fordelagtig uddannelse.

næste kapitel