6. kapitel - Naturens bog

(43)   En uudtømmelig kilde til belæring. - Næst efter Bibelen skal naturen være vor store lærebog. ret

(43)  For det lille barn, som endnu ikke er i stand til at lære noget ved hjælp af det trykte ord eller ved at blive draget ind i skolestuens rutinemæssige arbejde, frembyder naturen en aldrig svigtende kilde til belæring og glæde. Det hjerte, som endnu ikke er blevet forhærdet ved at være i kontakt med det onde, er hurtigt til at erkende den Ånd, som alt det skabte er gennemtrængt af. Det øre, som endnu ikke er blevet sløvet af verdens larm, lytter opmærksomt til den røst, der taler gennem naturen. Og for dem, som er ældre, og som bestandig trænger til dens tavse påmindelser om det åndelige og evige, vil naturens belæring i ikke mindre grad være en kilde til glæde og lærdom. ret

(43)   Blev brugt som lærebog i Edens have. - Hele naturens verden er bestemt til at fortolke det, der hører Gud til. For Adam og Eva var naturen i Edens have fuld af kundskab om Gud og med en overflod af guddommelig belæring. For deres opmærksomme ører talte den med visdommens stemme. Visdom nåede øjet og blev modtaget i hjertet, for de havde samfund med Gud i hans skaberværk. ret

(43)  Naturens bog, som udfoldede sin levende belæring for deres øjne, skaffede dem en uudtømmelig kilde til lærdom og glæde. På ethvert af skovens blade og enhver af bjergets stene, i hver eneste strålende stjerne, på jorden og havet og himmelen stod Guds navn skrevet. Edens beboere førte. samtaler både med det levende og det livløse i skaberværket - med blade og blomster og træer og med ethvert levende væsen, lige fra vandenes havuhyrer til støvgrannet i solstriben, og tilegnede sig fra hver enkelt dets livs hemmeligheder. Guds herlighed i himlene, de utallige verdener i deres forordnede baner, »skyernes svæven, den Alvises underværker,« (Job. 37, 16), lysets og lydens, dagens og nattens mysterier - alt var genstand for udforskning af eleverne i Jordens første skole. ret

(44)  Belæring tilføjet efter syndefaldet. - Skønt Jorden var ramt af forbandelsen, skulle naturen stadig være menneskets lærebog. Nu kunne den ikke kun være et billede på det gode; thi alle vegne var det onde til stede og fordærvede jorden og havet og luften med sin besmittende virkning. Hvor engang kun Guds tanker og viden om det gode stod skrevet, stod nu også Satans tanker skrevet, en viden om det onde. Fra naturen, som nu åbenbarede kundskaben om godt og ondt, skulle mennesket bestandig modtage advarsler om syndens følger. ret

(44)   Naturen illustrerer Bibelens undervisning. - Bibelens forfattere benytter mange eksempler fra naturen, og når vi lægger mærke til, hvad der sker i naturens verden, vil vi ved Helligåndens vejledning blive i stand til bedre at fatte, hvad Guds ord lærer os. ret

(44)  Gud har med naturens verden lagt nøglen til hans ords skatkammer i menneskebørnenes hænder. Det usynlige illustreres af det synlige. Guddommelig visdom, evig sandhed og uendelig nåde kan forstås af det, som Gud har skabt. ret

(44)  Børn burde opmuntres til i naturen at opsøge det, som er billeder på, hvad Bibelen lærer, og til i Bibelen at finde frem til de sammenligninger, der drages med naturen. De burde både i naturen og i Den hellige Skrift finde frem til alle de ting, der er billede på Kristus, og også til dem, som han anvendte til at belyse sandheden. På denne måde kan de lære at se ham i træet og vinranken, i liljen og rosen, i Solen og stjernerne. De kan lære at høre hans røst i fuglenes sang, i træernes susen, i den rullende torden og i havets musik. Og alt i naturen vil gentage hans dyrebare ord for dem. ret

(45)  For dem, der således kommer til at kende Kristus, vil Jorden aldrig mere blive et ensomt eller trist sted. Den vil være deres Faders hus, og han, som engang levede blandt mennesker, vil selv være til stede der. ret

(45)   Bibelen forklarer naturens mysterier. - Men alligevel vil selv barnet, når det kommer i kontakt med naturen, finde årsag til at forvirres. Det kan ikke undgå at opdage modstridende kræfters værk. Her er det, at naturen trænger til en tolk. Når vi betragter det onde, som udfolder sig, selv i naturens verden, må alle lære den samme sørgelige kendsgerning: »Det har et fjendsk menneske gjort.« Matt. 13,28. ret

(45)  Kun i det lys, der skinner fra Golgata, kan naturen tydes på rette måde. Lad det gennem fortællingen om Betlehem og om korset vises, hvorledes det gode vil komme til at besejre det onde, og hvordan enhver velsignelse, vi får, er en genløsningens gave. ret

(45)  Som torne og tidsler, som ukrudt og rajgræs fremstilles det onde, der skader og ødelægger. Som syngende fugle og blomster, der udfolder sig, som regn og solskin, som sommerens lette vind og blide dug, som titusind forskellige ting i naturen, lige fra egen i skoven til violen, der blomstrer ved dens rod, ser vi den frelsende kærlighed. Og stadig taler naturen til os om Guds godhed. ret

(45)  Undervisningen i det ideelle klasseværelse. – Ligesom beboerne i Edens have lærte af naturens bog, ligesom Moses skimtede Guds skrift på de arabiske sletter og bjerge - og barnet Jesus på højene ved Nazaret - sådan kan vor tids børn lære af Gud. Det synlige er et billede på det usynlige. ret

(45)   Opdyrk en kærlighed til naturen. - Moderen bør. . . tage tid til at opdyrke kærlighed til det skønne i naturen både hos sig selv og sine børn. Hun bør vise dem himmelens pragt og de tusinde former for skønhed, der smykker jorden, og derpå fortælle dem om ham, der skabte det alt sammen. Således kan hun føre de unge til Skaberen og vække ærbødighed og kærlighed i deres hjerter til ham, som giver hver eneste velsignelse. Markerne og bakkerne - naturens audiens værelse - bør være de små børns skolelokale. Dens skatte bør være deres lærebog. Den undervisning, som på denne måde prentes i deres sind, glemmes ikke så let. ret

(46)  Forældre kan gøre meget for at knytte deres børn til Gud ved at opmuntre dem til at holde af naturen, som han har givet dem, og til at erkende giverens hånd bag alt, hvad de modtager. Således kan hjertets jordbund tidligt beredes for tilsåning med sandhedens dyrebare sæd, der til sin tid vil spire frem og bære en rig afgrøde. ret

(46)   Tag del i fuglenes lovsangskor. - De små børn bør komme i særlig nær kontakt med naturen. Lad dem være fri som lammene og lege i det herlige, friske solskin i stedet for at lægge dem i modens lænker. Vis dem buskene og blomsterne, det lave græs og de høje træer, og gør dem bekendt med deres skønne, varierede og fine former. Lær dem at se Guds kærlighed og visdom i hans skaberværk, og lad dem tage del i fuglenes lovsangskor, når deres hjerter svulmer af glæde og taknemmelig kærlighed. ret

(46)  Lær børnene og de unge at betragte den store kunstners værker og efterligne naturens tiltrækkende ynde i deres karakter. Lad deres liv blive prydet med hellighed, efter som Guds kærlighed vinder deres hjerter. Således kan de bruge deres evner til velsignelse for andre og til Guds ære. ret

(46)   Vis fra naturen hen til naturens Gud. - Børnene har brug for at modtage en undervisning, der vil give dem mod til at modstå det onde. Vis dem fra naturen hen til naturens Gud. På denne måde vil de blive kendt med Skaberen. Hvordan kan jeg bedst lære mine børn at tjene og ære Gud? Dette spørgsmål bør optage forældrenes sind. Når hele Himmelen er interesseret i menneskehedens vel, bør vi da ikke være ivrige efter at gøre alt, hvad vi kan, til bedste for vore børn? ret

(47)   Studiet af naturen styrker sindet. - Guds herlighed kommer til syne i hans hænders værk. Her er mysterier, som sindet vil blive styrket ved at trænge ind i. De, hvis sind er blevet opstemt og misbrugt ved at læse romaner, kan finde en åben bog i naturen og læse sandheden i Guds værk omkring dem. Enhver kan finde studieemner i træets enkle blade, i det spirende græs, der dækker jorden med sit grønne fløjlstæppe, i planter og blomster og skovens prægtige træer, de høje bjerge, granitklipperne, det hvileløse hav, de skinnende perler, som er udstrøet på himmelen for at gøre natten smuk, sollysets uudtømmelige rigdomme, Månens højtidelige glans, vinterens kulde, sommerens hede, de skiftende tilbagevendende årstider i fuldkommen orden og harmoni, styret af en uendelig magt. Her er emner, der animerer til dyb eftertanke og brug af fantasien. ret

(47)  Hvis de overfladiske og forlystelsessyge ville tillade deres tanker at dvæle ved det virkelige og sande, ville hjertet ikke kunne undgå at blive fyldt med ærbødighed, og de ville beundre naturens Gud. Overvejelsen og studiet af Guds karakter, som den er åbenbaret i hans skaberværk, vil åbne for et væld af tanker, der vil drage sindet bort fra lave, nedværdigende og enerverende fornøjelser. Kundskaben om Guds værk og virke kan vi kun lige begynde at erhverve os i denne verden. Studiet vil fortsætte gennem evigheden. Gud har givet mennesket emner for tanken, der vil sætte alle vore evner i virksomhed. Vi kan læse Skaberens karakter på himmelen over os og jorden under os, så vore hjerter fyldes med taknemmelighed og påskønnelse. Hver nerve, hver sans vil reagere På. udtrykket for Guds kærlighed i hans underfulde gerninger. ret

(48)   Naturen og Bibelen var Jesu lærebøger. - Han (Jesus) fik sin uddannelse på den måde Gud havde anvist: Ved nyttigt arbejde, ved at læse i skriften, ved at færdes i naturen og ved at lære af livets erfaringer. Det er Guds undervisningsmidler, som indeholder rigelig undervisning for alle, som kommer med en villig hånd, et seende øje og et modtageligt hjerte. ret

(48)  Hans indgående kendskab til skrifterne [viser], med hvilken flid han havde viet sin ungdom til studiet af Guds ord. Og udbredt for sit blik havde han det store bibliotek, der består af Guds skaberværk. Han, som havde skabt alle ting, lærte af det, som hans egen hånd havde skrevet på jorden og i havet og på himmelen. Borte fra verdens ugudelige livsførelse samlede han et forråd af videnskabeligt kendskab til naturen. Han granskede planternes og dyrenes liv foruden menneskelivet. Fra sin tidligste barndom var han besjælet af en eneste ting: han levede for at velsigne andre. Hertil fandt han hjælpemidler i naturen; nye tanker om veje og midler faldt ham ind, medens han studerede planternes og dyrenes liv. . . . ret

(48)  Således blev betydningen af Guds ord og gerninger åbenbaret for Jesus, medens han søgte at forstå sammenhængen i alt. Himmelske væsener var hans hjælpere, og han selv hengav sig til hellige tanker og fortrolighed med Himmelen. Fra forståelsens første opvågnen voksede han bestandigt i åndelig nåde og kendskab til sandheden. ret

(48)  Ethvert barn kan erhverve sig viden på samme måde, som Jesus gjorde det. Når vi forsøger at komme til at kende vor himmelske Fader gennem hans ord, vil engle komme os nær, vore tanker vil få kraft, og vor karakter vil blive højnet og forædlet. ret

(48)   Jesus brugte den senere i sin undervisning. - Den store lærer bragte sine tilhørere i kontakt med naturen for at få dem til at lytte til den røst, som taler i alt, hvad der er skabt; og efterhånden som deres sind blev mildere og deres sjæle modtagelige, hjalp han dem til at fatte den åndelige lære i det, som deres blik faldt på. De lignelser, som han elskede at benytte for at undervise dem om sandheden, viser, hvor åbent hans sind var for naturens påvirkning, og hvor han frydede sig over at samle stof til sin åndelige vejledning fra dagliglivets omgivelser. ret

(49)  Himmelens fugle, markens liljer, sædemanden og sæden, hyrden og fårene - ved hjælp af dem skildrede Kristus den udødelige sandhed. Han fremdrog også billeder fra livets begivenheder, kendsgerninger, der var velkendte for tilhørerne: 'surdejen, den skjulte skat, perlen, fiskenettet, den tabte mønt, den fortabte søn, huset på klippen og huset på sand. Der var i hans lære noget, der kunne interessere enhver sjæl, og som talte til alles hjerter. Således blev det daglige arbejde, i stedet for kun at være en trædemølle, gjort lysere og højnet ved de bestandige påmindelser om det åndelige og det, som ikke ses. ret

(49)  Sådan burde vi også undervise! Lad børnene lære i naturen at se Guds kærlighed og visdom; lad tanken om ham sættes i forbindelse med fugle og blomster og træer; lad alt det, man ser, for dem blive fortolkere af det, som ikke ses, og alle livets begivenheder blive et middel til guddommelig lærdom. ret

(49)  Når de lærer at granske på denne måde, viser de lærdomme, som kan drages af alt det skabte og af alle livets erfaringer, at de samme love, som behersker alt i naturen og livets begivenheder, også skal beherske os; at de er givet til gavn for os; og at vi kun ved at adlyde dem kan opnå den sande lykke og fremgang. ret

næste kapitel