Barnet i hjemmet kapitel 63. Fra side 379ren side   tilbage

63. kapitel - Afholdende i alt

(379)   Uafholdenhed årsagen til de fleste af livets sygdomme. - Uafholdenhed er årsagen til de fleste af livets sygdomme. Den ødelægger årligt i tusindvis af mennesker. Vi taler ikke om uafholdenhed alene i forbindelse med brugen af berusende drikke, men anvender det i en bredere betydning, der omfatter en skadelig tilfredsstillelse af en hvilken som helst lyst eller lidenskab.

(379)  Ved umådehold er der nogle, der har ofret halvdelen og andre to tredjedele af deres fysiske, åndelige og moralske kræfter og bliver fjendens legetøj.

(379)   Overdreven nydelse er en synd. - Det er en synd at se, spise, drikke eller sove for meget. En harmonisk og sund anvendelse af alle legemets og sindets kræfter medfører glæde; og jo mere ophøjede og forædlede de er, des mere ren og ublandet bliver glæden.

(379)   Afholdenhed er et af kristenlivets principper. - Vi skal lære at være afholdende i alt her i livet. Det er et af kristenlivets store principper at være afholdende med hensyn til at spise, drikke, sove og klæde sig. Sandheden, der er bragt ind i sjælens helligdom, vil vejlede i behandling af legemet. Intet vedrørende det menneskelige redskabs sundhed må betragtes med ligegyldighed. Vort evige vel afhænger af, hvordan vi bruger vor tid, vor styrke og vor indflydelse livet igennem.

(379)  Vi har kun fået et liv her, og enhver bør spørge sig selv: »Hvor kan jeg bedst sætte mit liv ind, så det giver det største udbytte?«

(379)  Vor første pligt over for Gud og vore medmennesker består i personlig udvikling. Enhver evne, vor skaber har skænket os, bør opøves til den højeste grad af fuldkommenhed, for at vi kan blive i stand til at gøre mest muligt godt. Derfor er den tid, der bruges til at grundlægge og bevare legemlig og sjælelig sundhed, vel anvendt. Vi har ikke råd til at hæmme eller svække en eneste af sindets eller legemets funktioner ved at overanstrenge eller misbruge en del af den levende organisme. Gør vi det, vil vi med sikkerhed komme til at lide under følgerne.

(380)   Det har en vidunderlig magt. - Overholdelse af mådehold og regelmæssighed under alle forhold har en vidunderlig magt. Den vil udrette mere end ens ydre forhold eller naturlige gaver til at fremme den sindets mildhed og afklarede ro, der har så stor betydning for at jævne livets vej. Samtidig vil den evne til selvbeherskelse, der på denne måde opnås, vise sig at være den mest værdifulde udrustning til med held at kæmpe med de strenge pligter og realiteter, der møder hvert eneste menneske.

(380)   En hjælp til klar tænkning. - Hver dag skal mænd i betroede stillinger træffe afgørelser af vidtrækkende betydning. De kommer ofte ud for situationer, hvor der skal tænkes hurtigt, og det kan de kun gøre, hvis de er strengt mådeholdne. Sindet styrkes, når man behandler de legemlige og sjælelige kræfter rigtigt. Enhver anstrengelse, som ikke er for stor, vil give ny styrke.

(380)   Afholdenhed giver rig belønning. - Den opvoksende slægt er omgivet af tillokkelser, der er beregnet på at friste appetitten. Alle former for nydelser er især i vore store byer gjort let tilgængelige og indbydende. De, der som Daniel nægter at gøre sig uren, vil høste belønningen for deres afholdenhed. Med deres større fysiske modstandskraft og forøgede udholdenhed har de en reserve, de kan trække på i nødstilfælde.

(380)  Rette fysiske vaner virker til fremme for de intellektuelle fortrin. Åndsevnerne, den fysiske styrke og en lang levetid er afhængig af uforanderlige love. Der er intet tilfældigt i denne sag. Naturens Gud vil ikke gribe ind for at bevare mennesker for følgerne af at overtræde naturens love.

(381)   Vær afholdende i alt, om sundheden skal være fuldkommen. - For at bevare sundheden er det nødvendigt at være afholdende i alt. ... Vor himmelske Fader sendte lyset om sundhedsreformen for at værne mod de onde følger af en fordærvet appetit, for at de, der elsker renhed og hellighed, kan vide, hvordan de med forstand kan bruge de gode ting, han har skaffet dem, og for at de ved at vise afholdenhed i dagliglivet kan blive helligede ved sandheden.

(381)   Afholdenhed går forud for helliggørelse. - Guds folk skal lære, hvilken betydning det har at være afholdende i alt. . . . Al selvtilfredsstillelse skal fjernes fra deres liv. De må ved samarbejde med Gud vinde sejr over dårlige vaner og handlemåder, før de virkelig kan forstå, hvad sand helliggørelse og overensstemmelse med Kristi vilje vil sige.

(381)   Afholdende med hensyn til læsning. - Uafholdenhed med hensyn til læsning er en slags beruselse, og de, der studerer for meget, kommer ligesom drankeren bort fra de sikre stier og snubler og falder i mørket. Herren ønsker, at enhver studerende skal tænke på, at han kun skal have Guds ære for øje. Den studerende skal ikke opbruge og bortøde sine fysiske og åndelige kræfter i sin søgen efter at skaffe sig alle mulige fagkundskaber. Han skal bevare sine kræfter friske og energiske for at kunne tage del i det arbejde, Herren har anvist ham, nemlig at hjælpe sjæle til at finde retfærdighedens sti.

(381)   Med hensyn til arbejde. - Vi bør være afholdende med hensyn til vort arbejde. Vi er ikke forpligtede til at stille os der, hvor vi bliver overanstrengte. Nogle kan undertiden komme i den situation, hvor dette er nødvendigt, men det bør være undtagelsen og ikke regelen. Vi skal være afholdende i alt. Hvis vi ærer Herren ved at gøre vor del, vil han til gengæld bevare vort helbred. Alle vore legemsdele skal vi holde under fornuftig kontrol. Ved at være afholdende når vi spiser og drikker, i påklædning og arbejde, ja i alt, kan vi gøre noget for os selv, som ingen læge magter.

(382)  Dagens arbejde bør som regel ikke vare ved til ud på aftenen. . . . Det er blevet vist mig, at de, der gør dette, taber meget mere end de vinder, for deres kræfter bliver udtømt, og de arbejder i nervøs ophidselse. De mærker måske ikke nogen øjeblikkelig skadelig virkning, men de undergraver med sikkerhed deres helbred.

(382)  De, der gør sig store anstrengelser for at udføre netop så og så meget arbejde på en given tid, og som fortsætter med at arbejde, når de skønner, at de burde hvile, vinder aldrig derved. De lever på lånt kapital. De forbruger den livskraft, de vil behøve i fremtiden. Og når den energi er påkrævet, som de så letsindigt har brugt, bryder de sammen af mangel på den. Den legemlige styrke er borte, og åndsevnerne svigter. De forstår, at de har lidt et tab, men ved ikke, hvori det består. Behovets time er inde, men de fysiske kræfter er udtømt. Enhver, som overtræder sundhedens love, vil med tiden komme til at lide i større eller mindre grad. Gud har givet os en medfødt kraft, som vi får brug for til forskellige tider i vort liv. Hvis vi ubekymret opbruger denne kraft ved at byde os selv for meget, vil vi engang komme til at lide tab.

(382)   Med hensyn til påklædning. - Klædedragten bør i enhver henseende være sundhedsmæssig. »1 alle måder« ønsker Gud, at vi skal være sunde, både legemligt og åndeligt. Og vi skal samarbejde med ham for at opnå denne legemlige og åndelige sundhed. Begge dele fremmes ved en sundhedsmæssig påklædning.

(383)  Klædedragten bør være præget af nethed, skønhed og hensigtsmæssighed, så den bliver så naturlig og enkel som muligt. Kristus har advaret os Imod livets forfængelighed, men ikke imod tækkelighed og naturlig skønhed.

(383)   Med hensyn til spisning. - Sand afholdenhed lærer os helt at klare os uden noget skadeligt og på en forstandig måde at bruge det, der er sundt. Få forstår, som de burde, hvor meget deres kostvaner har at gøre med deres helbred og karakter, deres brugbarhed i verden og deres evige skæbne. Appetitten bør altid være underkastet de moralske og intellektuelle kræfter. Legemet bør være forstandens tjener, og ikke omvendt.

(383)  De, som spiser og arbejder umådeholdent og ufornuftigt, taler og handler ufornuftigt. Det er ikke nødvendigt at drikke spiritus for at være uafholdende. Den synd at spise umådeholdent - at spise for hyppigt, for meget og for fed og usund mad - ødelægger fordøjelsesorganernes sunde funktion og påvirker hjernen ved. at forstyrre dømmekraften og hindre forstandige, rolige og sunde tanker og handlinger.

(383)   Sørg især for ikke at spise for meget. - I ni af ti tilfælde er der større fare for at spise for meget end for lidt. . . . Der er mange syge, der ikke lider af nogen sygdom. Årsagen til deres sygelighed ligger i tilfredsstillelsen af appetitten. De mener, at de kan spise så meget, som de har lyst til, når blot maden er sund. Det er en stor misforståelse. Mennesker, hvis kræfter er svækkede, bør kun spise en moderat eller endog en begrænset mængde føde. Organismen vil da være i stand til at gøre sit arbejde let og godt, og megen lidelse vil blive undgået.

(383)   Fornægt ikke Gud ved nogen form for uafholdenhed. - Vi er blevet købt og prisen betalt. Derfor skal vi ære Gud i vort legeme og i vor ånd, som hører ham til. Vi må ikke fornægte ham ved nogen form for uafholdenhed, for Guds enbårne Søn har købt os for en uendelig høj pris, ja ved at ofre sit liv. Han døde ikke for os, for at vi skulle blive slaver af dårlige vaner, men for at vi kunne blive Guds sønner og døtre og tjene ham med alle evner og kræfter.

(383)  De, der til stadighed erkender, at de står i dette forhold til Gud, vil ikke indtage føde, der skader fordøjelsesorganerne, men tilfredsstiller appetitten. De vil ikke ødelægge Guds ejendom ved at give efter for forkerte vaner med hensyn til mad, drikke og påklædning. De vil drage særlig omsorg for den menneskelige organisme i erkendelsen af, at dette er nødvendigt for at kunne samarbejde med Gud. Han vil, at de skal være sunde, lykkelige og brugelige. Men for at kunne være dette, må de stille deres vilje på Guds side.

(383)   Indfør afholdenhed i alle hjemlivets detaljer. - Vi råder indtrængende til, at principperne for afholdenhed bliver indført i hjemmet, så de kommer til at gælde alle detaljer; at forældrenes eksempel bliver et forbillede på afholdenhed, og at børnene lærer selvfornægtelse og selvbeherskelse og at dette så vidt muligt påtvinges dem fra de er ganske små.

(383)  Både i familiekredsen og i menigheden bør vi sætte kristelig afholdenhed i højsædet. Den bør være et levende og virkende element, der forbedrer vaner, tilbøjeligheder og karaktertræk.

næste kapitel