Barnet i hjemmet kapitel 65. Fra side 397ren side   tilbage

15. Afsnit - En passende påklædning
65. kapitel - Velsignelsen ved den rette påklædning

(397)   Hensigtsmæssig og klædelig. - I vor klædedragt ligesom i alt muligt andet er det vor forrettighed at ære vor skaber. Han vil, at vore klæder ikke blot skal være pæne og gode for helbredet, men også hensigtsmæssige og klædelige.

(397)  Vort udseende bør være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. Meget nøjagtige var de forskrifter, der blev givet angående Arons klæder; for hans dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed.

(397)   Belyst ved eksempler fra naturen. - Kristus belyser ved eksempler fra naturen [blomsterne, liljen] den skønhed, som Himmelen sætter pris på, nemlig den beskedne ynde og den enkelhed, renhed og sømmelighed, som vil gøre vor klædedragt velbehagelig for ham.

(397)   Karakteren kan bedømmes efter klædedragtens stil. - Tøjet og måden, det sidder på, er i almindelighed et udtryk for manden eller kvinden bag det.

(397)  Vi bedømmer menneskers karakter efter det tøj, de har på. En ærbar, gudfrygtig kvinde vil klæde sig ærbart. En forfinet smag, et kultiveret sind, vil åbenbare sig i valget af en enkel og hensigtsmæssig klædedragt. . . . Den kvinde, der er enkel og fordringsløs i sin klædedragt og sin opførsel, viser, at hun forstår, at en virkelig kvinde kendes på sit moralske værd. Hvor tiltalende og interessant er ikke den enkelhed i påklædningen, der i skønhed kan sammenlignes med markens blomster.

(398)   Redegørelse for de vejledende principper. - Jeg beder mindeligt vort folk om at vandre varsomt og forsigtigt for Guds åsyn. Følg skik og brug i klædedragten, så længe den er i overensstemmelse med sundhedsprincipperne. Vore søstre bør klæde sig enkelt, som også mange gør, i tøj af godt og holdbart materiale og som passer for vor tid og ikke lade spørgsmålet om beklædning fylde sindet. Vore søstre bør klæde sig enkelt. De bør iføre sig en enkel klædning, der er blufærdig og ærbar. Giv verden et levende eksempel på Guds nådes indre prydelse.

(398)   Følg den herskende mode, hvis den er ærbar, sund og bekvem. - Kristne bør ikke gøre sig umage for at blive genstand for folks nysgerrighed ved at klæde sig anderledes end verden. Men hvis de ser, at de er umoderne, når de følger deres overbevisning om, hvad der er deres pligt med hensyn til at klæde sig ærbart og sundt, bør de Ikke ændre deres påklædning for at komme til at ligne verden, men de bør vise en ædel selvstændighed og moralsk mod til at gøre det rette, selvom hele verden er anderledes end de.

(398)  Hvis verden indfører en ærbar, bekvem og sund mode, der er i overensstemmelse med Bibelen vil det ikke ændre vort forhold til Gud eller verden at følge den. Kristne bør følge Kristus og bringe deres påklædning i overensstemmelse med Guds ord. De bør undgå yderligheder og ydmygt følge en redelig kurs uden at tage hensyn til ros eller kritik, og de bør holde fast ved det rette, fordi det er det rette.

(398)   Undgå yderligheder. - Brug ikke din tid til at stræbe efter at følge alle de tåbelige modeluner, Klæd dig pænt og nydeligt, men bliv ikke genstand for bemærkninger ved at være for velklædt eller ved at være sjusket og usoigneret klædt. Opfør dig som den, der ved, at Himmelen betragter dig, og at Gud godkender eller misbilliger din handlemåde.

(399)   Omhu med påklædningen må ikke forveksles med stolthed. - Der findes nogle, som evig og altid snakker om stolthed og påklædning, som er ligegyldige med deres eget udseende, og som regner det for en dyd at være snavset og gå sjusket og smagløst klædt; og det ser ofte ud, som om tøjet flyver og flagrer omkring dem. Deres tøj er snavset, og alligevel taler de altid om stolthed. De sætter velanstændighed og renlighed på linie med stolthed.

(399)  De, der er ligegyldige og sjuskede med deres påklædning, er sjældent pæne i deres optræden og besidder ikke megen dannelse. Undertiden regner de særhed og grovhed for at være ydmyghed.

(399)   Kristus gav en advarsel. - Kristus lagde mærke til interessen for påklædningen, og han advarede sine efterfølgere, ja, befalede dem, at de ikke måtte bekymre sig for meget om den. »Hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.« ... Stolthed over og ødselhed med påklædningen er synder, som især kvinden har tilbøjelighed til; derfor er disse formaninger henvendt direkte til hende. Hvor lidt er guld og perler og kostbare klæder dog værd i sammenligning med Kristi sagtmodighed og elskelighed!

(399)   Bibelens vejledning for Guds folk. - Jeg blev henvist til følgende skriftsteder. Engelen sagde: » De skal vejlede Guds folk.« 1 Tim. 2, 9. 10: »Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.« l Pet. 3, 3-5: »Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne. Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig.«

(400)  Mange ser på disse påbud som værende for gammeldags til at fortjene opmærksomhed; men han, som gav dem til sine disciple, forstod, hvilke farer kærligheden til klædedragt ville medføre i vor tid, og sendte os denne advarsel. Vil vi agte på advarselen og handle klogt?

(400)  De, som i sandhed søger at være Kristi efterfølgere, vil have samvittighedsskrupler med hensyn til de klæder, de bærer. De vil stræbe efter at opfylde de fordringer, som Herren så tydeligt har fremstillet i denne henseende. [1 Pet. 3, 3-5.]

(400)   Farer ved kærlighed til klædedragten. - Kærlighed til klæder rummer en fare for kvindens moral; den gør hende til det modsatte af en kristelig kvinde, der er blufærdig og beskeden. Glimrende og overdådig klædedragt vækker alt for ofte kødelige lyster hos vedkommende, som bærer den, og tit opflammes lidenskaberne hos beskueren. Gud ser, at hovmod og forfængelighed i klædedragt ofte er forløbere for en fordærvet karakter. Han ser, at den kostelige dragt ofte svækker lysten til det gode.

(400)   Den ligefremme påklædnings vidnesbyrd. - En enkel, ligefrem og beskeden klædedragt vil være en anbefaling for mine unge søstre. I kan ikke lade jeres lys skinne for andre på en bedre måde end ved jeres enkelhed i klædedragt og opførsel. I vil derved vise for alle, at I forstår at bedømme dette livs sager på rette måde, idet I sammenligner dem med de evige ting.

(401)   Ærbarhed vil værne mod tusinde farer. - Mine søstre, undgå endog skin af ondt. I denne letsindige tid, der stinker af fordærv, er I ikke trygge, hvis I ikke holder jer reserveret. Dyd og ærbarhed er sjældenheder. Jeg appellerer til jer som Kristi efterfølgere med en høj bekendelse om at værne om blufærdighedens værdifulde og uvurderlige skat. Det vil beskytte ærbarheden.

(401)  En enkel og ren smag med hensyn til påklædningen og en beskeden optræden vil have stor betydning ved at omgive en ung kvinde med denne atmosfære af hellig tilbageholdenhed, som vil være hende et værn mod tusinde farer.

(401)   En gammeldags ide. - Det regnes for en fuldkommen sær og gammeldags ide at opdrage børn til at gå på renhedens og hellighedens smalle vej. Det er endog almindeligt blandt forældre, der bekender sig til at dyrke Gud, men deres gerninger viser, at de dyrker mammon. De konkurrerer ærgerrigt med deres naboer og stræber efter i deres egen og børnenes påklædning at kunne stå sig godt i sammenligning med medlemmerne i den menighed, de tilhører.

(401)   Den eneste klædning, der får adgang til Himmelen. - Der findes en klædning, alle børn og unge i troskyldighed kan søge at få. Det er de helliges retfærdighed. Hvis de blot vil være lige så villige og udholdende for at få den, som de er efter at følge verdslige menneskers normer for klædedragt, vil de snart blive iført Kristi retfærdighed, og deres navne vil ikke blive slettet af livets bog. Mødre såvel som børn og unge må bede: »Skab mig, o Gud, et rent hjerte, given ny, en stadig ånd i mit indre.« (Salm. 51, 12.) Et rent hjerte og en kærlig ånd er for tid og evighed mere dyrebart end guld. Kun de rene af hjertet skal se Gud.

(401)  Mødre, undervis derfor jeres børn, bud på bud og regel på regel, for Kristi retfærdighed er den eneste klædning, i hvilken de kan få adgang til Himmelen, og når de er iført denne klædning, vil de i dette liv til stadighed udføre de pligter, der vil herliggøre Gud.

næste kapitel