Barnet i hjemmet kapitel 69. Fra side 428ren side   tilbage

kapitel 69 - Virkningen af skadelige vaner

(428)   Livskraften nedbrydes. - Udøvelsen af hemmelige synder nedbryder med sikkerhed organismens vitalitet. Enhver unødvendig livsfunktion vil blive efterfulgt af en tilsvarende depressionsperiode. Blandt de unge bliver der i en tidlig alder trukket så hårdt på livskapitalen, hjernen, at der bliver underskud og en betydelig udmattelse, der gør organismen modtagelig for forskellige sygdomme.

(428)   Grunden lægges til forskellige sygdomme senere i livet. - Hvis vanen fortsætter fra femtenårs-alderen og opefter, vil naturen protestere mod den mishandling, den har lidt under og fortsat lider under, og lade dem betale prisen for overtrædelsen af dens love, især fra tredive- til femogfyrre års alderen, med talrige smerter i organismen og forskellige lidelser som lever- og lunge sygdomme, neuralgi, reumatisme, sygdom i rygsøjlen, dårlige nyrer og kræftvæsker. Noget i naturens fine maskineri giver op og overlader det til den resterende del at udføre en tungere opgave, hvilket bringer uorden i naturens fine arrangement. Ofte bryder konstitutionen pludselig sammen med døden til følge.

(428)   Det sjette bud overtrædes i tankeløshed. - I Guds øjne er det ikke en større synd at tage sit liv straks end at nedbryde det gradvist, men sikkert. Mennesker, som svækker sig selv ved forkerte handlinger, vil komme til at bøde for det her, og medmindre der sker en fuldstændig omvendelse, vil de ikke have lettere ved at komme i Himmelen end den, der tager sit liv på stedet. Guds vilje fastslår forbindelsen mellem årsag og virkning.

(429)   Mennesker med et rent sind kan også blive syge. - Vi mener ikke, at alle svagelige unge mennesker plejer dårlige vaner. Der er nogle, som har et rent sind og en ren samvittighed, der lider af årsager, de ikke selv er herrer over.

(429)   Åndsevnerne svækkes. - Svage og eftergivende forældre har medfølelse med deres børn, fordi de tænker, at børnenes lektier er for stor en opgave for dem, og at deres minutiøse flid med lektierne ødelægger deres helbred. Naturligvis er det ikke tilrådeligt at overfylde de unges sind med for mange og vanskelige lektier. Men har I forældre ikke set dybere ind i denne sag end til blot at godkende den forklaring, jeres børn kommer med? Har I ikke været lidt for villige til at tro på den tilsyneladende gode grund til deres upasselighed? Det tilkommer forældre og værger at finde den dybereliggende årsag.

(429)  Forstanden er hos nogle af disse børn så svækket, at de kun har halvdelen eller en tredje del af den intelligens, de kunne have haft, hvis de havde været rene og dydige. De har bortødslet den ved selvbesmittelse.

(429)   Det åndelige liv og den stærke beslutsomhed nedbrydes. - Hemmelig synd ødelægger den stærke beslutsomhed, den alvorlige stræben og den viljestyrke, der skal til for at danne en god åndelig karakter. Alle med virkelig sans for, hvad det vil sige at være en kristen, ved, at de som Kristi disciple er forpligtede til at lade alle lidenskaber, alle legemlige kræfter og intellektuelle evner være fuldstændig underordnede hans vilje. De, der beherskes af deres lidenskaber, kan ikke være Kristi efterfølgere. De er for ivrige i tjenesten for deres herre, det ondes ophavsmand, til at opgive deres fordærvede vaner og vælge tjenesten for Kristus.

(429)   Religionen kan være en formalitet, men da er den tom. - Nogle, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, ved, at de synder mod Gud og ødelægger deres helbred; men de er slaver af deres lave lidenskaber. Deres samvittighed er skyldbetynget, og deres lyst til at søge Gud i bøn i lønkammeret bliver mindre og mindre. De kan have en ydre form for religion, men hjertet er blottet for Guds nåde. De helliger sig ikke til hans tjeneste, har ingen tillid til ham, lever ikke til hans ære, finder ingen glæde ved hans bestemmelser og fryder sig ikke i ham.

(430)   Kraften til at herske over sig selv synes forsvundet. - Nogle vil indrømme det onde i syndig nydelse, men vil alligevel undskylde sig med at sige, at de ikke kan sejre over deres lidenskaber. Dette er en frygtelig indrømmelse at føre for den, der nævner Kristi navn. »Enhver, som nævner Herrens navn, skal holde sig fra uretfærdighed.« 2 Tim. 2, 19. Hvoraf kommer denne svaghed? Den skyldes, at de dyriske lidenskaber er blevet styrket ved brugen, indtil de har fået overtaget over de højere kræfter. Mænd og kvinder mangler princip. De er ved at dø åndeligt, fordi de har kælet så længe for deres naturlige lyster, at deres kraft til at herske over sig selv synes at være forsvundet. De lavere lidenskaber i deres natur har taget tøjlerne, og det, som skulle være den rådende magt, er blevet en fordærvet lidenskabs tjener. Sjælen holdes i den usleste trældom. Sanselighed har udslukket ønsket om hellighed, og den åndelige fremgang undergraves.

(430)   Forbindelsen med Himmelen bliver afbrudt. - Højtidelige budskaber fra Himmelen kan ikke gøre stærkt indtryk på det hjerte, der ikke er væbnet mod eftergivenhed for denne nedværdigende last. Hjernens følsomme nerver har mistet deres elasticitet som følge af sygelig ophidselse for at tilfredsstille et unaturligt ønske om sanselig nydelse. Hjernens nerver, der har forbindelse med hele organismen, er det eneste middel, gennem hvilket Herren kan meddele sig til et menneske og påvirke dets inderste liv. Hvad som helst der forstyrrer løbet af de elektriske strømme i nervesystemet, nedsætter styrken af de vitale kræfter, og følgen er en lammelse af sindets modtagelighed. Hvor vigtigt er det ikke, i betragtning af disse kendsgerninger, at prædikanter og medlemmer, som bekender sig til gudsfrygt, står rene og uplettede af denne sjælsnedværdigende last!

(431)   Nogle er angerfulde, men har mistet selvrespekten. - Virkningen af disse nedværdigende vaner er ikke den samme på alle. Der er børn, hvis moral er højt udviklet, som ved omgangen med andre børn, der onanerer, bliver indviet i denne last. For dem vil virkningen hyppigt være, at de bliver tungsindige, irritable og misundelige; men de mister måske ikke deres agtelse for gudsdyrkelsen eller viser nogen særlig utroskab med hensyn til det åndelige. De vil til tider lide stærkt under følelsen af anger og vil føle sig nedværdigede i deres egne øjne og miste deres selvrespekt.

(431)   Sindet må være rustet mod fristelsen. - Den moralske kraft er usædvanlig svag, når den kommer i strid med indgroede vaner. Urene tanker behersker fantasien, og fristelsen er næsten uimodståelig. Hvis sindet var vant til at beskæftige sig med ophøjede emner og fantasien var oplært til at dvæle ved det rene og hellige, ville det være rustet mod fristelsen. Det ville dvæle ved det himmelske, det rene og det hellige og ville ikke blive tiltrukket af noget tarveligt, demoraliserende og sjofelt.

(431)   Sæt jer ind i disse ting. - Eftergivenhed over for de lavere lidenskaber vil lede mange til at lukke deres øjne for lyset, da de frygter for, at de vil komme til at se synder, som de er uvillig e til at forsage. Alle kan se, dersom de vil. Hvis de vælger mørke frem for lys, vil det ikke gøre deres forbrydelse mindre. Hvorfor kan mænd og kvinder ikke læse og sætte sig ind i disse ting, der har en så afgjort indvirkning på deres fysiske, intellektuelle og moralske styrke? Gud har givet jer en bolig at drage omsorg for og bevare i den bedste tilstand til hans tjeneste og ære. Jeres legemer er ikke jeres egne. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme! Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!« l Kor. 6, 19.20; 3, 16. 17.0

næste kapitel