kapitel 70 - Råd og ad varsler

(433)   Mange tilfælde er blevet åbenbaret. - Mange tilfælde er blevet fremstillet for mig, og når jeg har fået et indblik i deres indre liv, har jeg følt mig syg og frastødt i min sjæl over råddenskaben i hjertet hos mennesker, der bekender sig til gudsfrygt og taler om at blive bortrykket til Himmelen. Jeg har ofte spurgt mig selv: Hvem kan jeg stole på? Hvem er fri for uretfærdighed?! ret

(433)  Jeg fyldes med rædsel, når tilstanden i familier, som bekender sig til den næværende sandhed, bliver åbenbaret for mig. Unge menneskers, ja selv børns umoral er næsten utrolig. Forældre ved ikke, at hemmelig synd udvisker og tilintetgør Guds billede i deres børn. De synder, der karakteriserede sodomitterne, findes iblandt dem. Forældrene er ansvarlige, for de har ikke opdraget deres børn til at elske og adlyde Gud. De har ikke holdt dem i ave eller omhyggeligt undervist dem i Herrens vej. De har givet dem lov til at gå og komme, som de ville, og til at omgås verdens børn. Den verdslige indflydelse, der modarbejder forældrenes undervisning og autoritet, findes hovedsagelig i det såkaldt bedre selskab. Ved deres påklædning, udseende og fornøjelser omgiver de sig med en atmosfære, der står i modsætningsforhold til Kristus. ret

(433)  Det eneste sikre for os er at stå som Guds særskilte folk. Ikke en tomme må vi give efter for denne degenererede tids moder og skikke, men stå moralsk selvstændige og ikke gå på akkord med dens umoralske, afgudiske vaner. ret

(433)   De uvidende må oplyses. - Uanset hvor høj en bekendelse man fører, kan man ikke være en kristen, når man er villig til at beskæftige sig med tilfredsstillelse af kødets lyster. Som Kristi tjenere burde deres beskæftigelse, tanker og fornøjelser bestå i noget bedre. Mange er uvidende om det syndige i disse vaner og om de sikre følger. De trænger til at blive oplyst. ret

(434)   En anmodning om forbøn for at blive helbredt. - Min mand og jeg overværede engang et møde, hvor man henvendte sig til os om at hjælpe en broder, der var stærkt lidende af lungetuberkulose. Han var bleg og afmagret. Han bad om Guds folks forbønner. Han fortalte, at hans familie var syg, og at han havde mistet et barn. Han talte med følelse om sin sorg og sagde, at han i nogen tid havde ventet på at kunne træffe broder og søster White. Han havde troet, at dersom de ville bede for ham, ville han blive helbredt. Efter mødet gjorde brødrene os opmærksomme på dette tilfælde. De sagde, at menigheden ydede dem støtte, at mandens hustru var syg, og at hans barn var afgået ved døden. Brødrene havde været samlede i hans hus og holdt forbøn for den lidende familie. Vi var meget trætte, byrden af arbejdet under møderne hvilede på os, og vi ønskede at blive fritaget. ret

(434)  Jeg havde bestemt mig til ikke at holde forbøn for nogen, medmindre Guds Ånd vejledede i sagen. . . . ret

(434)  Om aftenen bøjede vi os i bøn og fremlagde hans sag for Herren. Vi bad om, at vi måtte lære Herrens vilje angående den syge at kende. Det eneste, vi ønskede, var, at Gud måtte blive æret. Ville Herren, at vi skulle bede for denne plagede mand? Vi overlod sagen til Gud og gik til hvile. I en drøm blev denne mands sag tydeligt fremstillet. Hans færd fra barndommen af blev påvist, og hvis vi bad, ville Herren ikke høre os, for han så uretfærdighed i hans hjerte. Den følgende morgen kom denne mand til os, for at vi skulle bede for ham. Vi tog ham til side og meddelte ham, at det gjorde os ondt, at vi var nødsaget til at afslå hans anmodning. Jeg fortalte ham min drøm, som han indrømmede var i overensstemmelse med sandheden. Han havde øvet selvbesmittelse helt fra sine drengeår, og han havde fortsat med denne last under sit ægteskab, men sagde, at han ville forsøge at afbryde den. ret

(435)  Denne mand havde en gammel, grundfæstet vane at besejre. Han var midaldrende. Hans moralske principper var så svage, at de blev overvundet, når de kom i modstrid med en gammel, grundfæstet svaghed. . . . ret

(435)  Her var en mand, som daglig nedværdigede sig selv og dog turde vove at træde frem for Guds åsyn og bede om en forøgelse af styrke, som han på skammelig vis havde bortødslet, og som han i tilfælde af bønhørelse ville ødsle bort i sine lyster. Hvilken overbærenhed Gud dog har! Dersom han handlede med menneskene efter deres fordærvede veje, hvem kunne da leve for hans øjne? Hvad ville være sket, om vi havde været mindre varsomme og havde bragt denne mands sag frem for Gud, medens manden øvede uretfærdighed? Ville Herren have hørt os? Ville han have svaret? »Thi du er ikke en Gud, der ynder ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, for dig skal dårer ej træde frem, du hader hver udådsmand.« . . . ret

(435)  Dette er ikke et enestående tilfælde. Selv ægteskabsforholdet var ikke nok til at bevare denne mand fra hans ungdoms fordærvelige vaner. Jeg ville ønske, jeg kunne være forvisset om, at sådanne tilfælde som det jeg har fremholdt, var sjældne; men jeg ved, at de er hyppige. ret

(435)   Selvmorderen. - Hr. . . . bekendte sig til at være en af Kristi selvopofrende efterfølgere. Han havde et meget svagt helbred. Vor medfølelse for ham blev vakt. . . . ret

(435)  Hans sag blev vist mig i et syn. Jeg så, at han havde bedraget sig selv, og at han ikke havde Guds velbehag. Han havde øvet selvbesmittelse, indtil han var et rent vrag. Det blev vist mig, at denne last var en vederstyggelighed i Guds øjne. . . . ret

(436)  [Han] havde dyrket denne vane så længe, at han tilsyneladende havde mistet selvbeherskelsen. Af naturen var han en dygtig mand med mere end almindelige evner. Men alle hans legemlige og åndelige kræfter var blevet underkastet Satan og fortæret på hans alter. ret

(436)  Denne mand var gået så langt, at Gud tilsyneladende havde forladt ham. Han kunne gå ud i skovene og tilbringe dage og nætter i faste og bøn for at kunne overvinde sin store synd og derpå vende tilbage til sine gamle vaner. Gud hørte ikke hans bønner. Han bad Gud om at gøre noget for ham, som han selv kunne have gjort. Han havde gang på gang aflagt løfte for Gud og havde lige så tit brudt sine løfter og hengivet sig til sine fordærvede lyster, indtil Gud havde overladt ham til at ødelægge sig selv. Han er siden død. Han var selvmorder. Himmelens renhed vil aldrig blive skæmmet af hans selskab. ret

(436)   Appel til en forkælet datter*. - Du har et urent sind. Du har alt for længe været fri for arbejde og bekymringer. Huslige pligter ville have været en af de største velsignelser, du kunne have fået. Træthed ville ikke have skadet dig en tiendedel så meget som dine vellystige tanker og opførsel har gjort. Du har fået forkerte begreber med hensyn til pigers og drenges forbindelse med hinanden, og du har godt kunnet lide at være i drenges selskab. Dit sind og hjerte er ikke rent. Du har taget skade af at læse kærlighedshistorier og romaner, og dit sind er blevet tryllebundet af urene tanker. Din fantasi er blevet fordærvet, så du tilsyneladende ikke har kraft til at beherske dine tanker. Satan fører dig hen, hvor han vil. . . . ret

(436)   *Dette er uddrag af et brev til en egenrådig pige, der havde en hemmelig last. ret

(436)  Din opførsel har hverken været anstændig, værdig eller passende. Du har ikke haft gudsfrygt for øje. For at nå dine mål har du forstillet dig så ofte, at din samvittighed er blevet vanhelliget. Min kære pige: Hvis du ikke holder op med det samme, går du din sikre undergang i møde. Hold op med dit dagdrømmeri og med at bygge luftkasteller. Hold op med at lade dine tanker løbe på tåbelighedens og fordærvelsens vej. ret

(437)  Det er ikke ufarligt for dig at omgås drengene. Fristelsens bølge bruser i dit bryst med fare for at udrydde principfastheden, den kvindelige værdighed og sand ærbarhed. Hvad bliver din skæbne, hvis du fortsætter din egenrådige, stædige kurs? . . . Du er i fare, for du er lige ved at ofre dine evige interesser på lidenskabens alter. Lidenskab er ved at få fuldt herredømme over hele dit væsen - lidenskab af hvilken karakter? Af den tarvelige, nedbrydende slags. Ved at give efter for den vil du gøre livet bittert for dine forældre, bringe sorg og skam over dine søstre, ofre din karakter og forspilde retten til Himmelen og et herligt evigt liv. Er du rede til at gøre det?.. ret

(437)  Du er fræk. Du elsker drenge og elsker at tale om dem. »Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« Vaner har fået magt til at beherske dig, og du har lært et bedrage for at kunne gennemføre dine hensigter og nå dine mål. Jeg betragter ikke din sag for at være håbløs. Hvis jeg gjorde det, ville min pen ikke være i gang med at nedskrive disse linier. I Guds kraft kan du gøre det skete godt igen. . . . ret

(437)  Hold dig fri af drengene. I deres selskab bliver fristelserne alvorlige og stærke for dig. Slå ægteskab ud af dit pigesind. Det er du på ingen måde egnet til. Du behøver mange års erfaring, før du har forudsætning for at forstå ægteskabets pligter og påtage dig dets byrder. Hold streng vagt over dine tanker, interesser og følelser. Lad dem ikke blive nedværdiget til at tjene begæret. Hæv dem til renhed; giv dem til Gud. ret

(437)  Du. kan blive en god, retskaffen og anstændig pige men ikke uden .alvorlige anstrengelser. Du må våge, du må bede, du må tænke og du må undersøge dine motiver og handlinger. Analyser nøje dine følelser og handlinger. Ville du gøre noget uanstændigt i din faders nærværelse? Nej, bestemt ikke. Men sådan handler du i din himmelske Faders nærværelse, han som er langt mere ophøjet, hellig og ren. Ja, du nedværdiger dit legeme i nærværelse af de rene, syndfri engle og i Kristi nærværelse; og du fortsætter dermed uden at tage hensyn til samvittigheden og uden at tage hensyn til det lys og de advarsler, du har fået. Husk, at der bliver skrevet en rapport over alle dine handlinger. De hemmeligste ting i dit liv vil du møde igen. . . . ret

(438)  Jeg advarer dig på ny som den, der vil blive stillet over for dette brev på den dag, hvor enhvers sag vil blive afgjort. Overgiv dig uden tøven til Kristus. Han alene kan ved sin nådes magt redde dig fra ødelæggelsen. Han alene kan bringe dine moralske og intellektuelle kræfter i en sund tilstand. Guds kærlighed må varme dig om hjertet, din opfattelsesevne må blive klar og moden, din samvittighed oplyst, vågen og ren, din vilje ærlig og helliget og underkastet Guds Ånds herredømme. Du kan blive det, du vælger. Hvis du vil vende helt om nu, høre op med det onde og lære det gode, vil du i sandhed blive lykkelig. Du vil sejre i livets kampe og stå op til herlighed og ære i et liv, der er bedre end dette. »Så vælg i dag, hvem I vil tjene.« ret

(438)   Satan arbejder, og forældrene sover. - Det er en letlevende generation. Små drenge og piger begynder at vise hinanden opmærksomhed, skønt begge parter burde være i barnekammeret og undervises i en anstændig opførsel. Hvilken virkning har det at lade dem komme sammen, sådan som det er almindeligt? øger det ærbarheden hos den ungdom, der samles på denne måde? Nej, bestemt ikke! Det forøger de første lystne tilbøjeligheder; efter disse sammenkomster bliver de unge gjort forrykte af Djævelen og hengiver sig til deres modbydelige vane. ret

(438)  Forældrene sover og ved ikke, at Satan har plantet sit sorte banner midt i deres hjem. Jeg blev ledet til at stille spørgsmålet: Hvad vil ungdommen blive til i denne fordærvede tid? Jeg gentager: Forældrene sover. Børnene er bedårede af elskovssyge følelser, og sandheden magter ikke at rette fejlen. Hvad kan der gøres for at standse det onde? Forældre kan gøre meget, hvis de vil. ret

(439)  Hvis en pige på tretten-fjorten år tiltales med fortrolighed af en dreng på hendes egen alder eller ældre, bør hun have lært at tage det så fortrydeligt op, at noget sådant ikke vil blive gentaget. Når drenge eller unge mænd hyppigt søger pigens selskab, er der noget galt. Den pige har brug for en moder til at vise hende på plads, styre hende og lære hende, hvad der hører sig til for en pige på hendes alder. ret

(439)  Den demoraliserende lære, der har været fremherskende, at kønnene, betragtet ud fra et sundhedssynspunkt, skal blandes sammen, har haft en skadelig virkning. Når forældre og værger blot lægger en tiendedel af den klogskab for dagen, Satan er i besiddelse af, kan denne forbindelse mellem kønnene være næsten harmløs. Men som det er nu, har Satan stort held med sine anstrengelser for at forhekse de unges sind; og sammenblandingen af drenge og piger gør blot det onde tyve gange større. ret

(439)   Billedet er ikke farvet. - I må ikke tro, at denne sag, når det kommer til stykket, er overdrevent fremstillet. Jeg har ikke farvet billedet. Jeg har fremholdt kendsgerninger, der kan stå prøve i dommen. Jeg bønfalder jer: Vågn op! Vågn op! før det bliver for sent at rette fejlene, og både I og jeres børn går under i den almindelige fordærvelse. Tag fat på det alvorlige arbejde, og tag hver eneste lysstråle til hjælp, I kan samle til jer, som har skinnet på jeres vej, men som I ikke har værnet om, og begynd, støttet af det lys, der skinner nu, en undersøgelse af jeres liv og karakter, som om I stod for Guds domstol. ret

(440)  Før forældrene vågner op, er der intet håb for deres børn. ret

næste kapitel