kapitel 72 - Kampen for at forbedre sig

(448)   Oprigtig anger og omvendelse og målbevidst anstrengelse er nødvendig. - De, der ødelægger deres legeme, kan ikke eje Guds velbehag, før de oprigtigt angrer og omvender sig, retter sig fuldstændigt og gennemfører hellighed i gudsfrygt. ret

(448)  Det eneste håb for dem, der dyrker modbydelige vaner, er at opgive dem for evigt, hvis de regner sundhed her og frelse siden for at være noget værd. Hvis man har hengivet sig til disse vaner en tid, kræver det en beslutsom indsats at modstå fristelsen og sige nej til den ødelæggende nydelse. ret

(448)   Tankerne må beherskes*. - Du burde beherske dine tanker. Dette vil ikke blive nogen let sag, og du kan ikke gennemføre det uden en alvorlig kraftanstrengelse. . . . Dersom du hengiver dig til tåbelige forestillinger og tillader dit sind at dvæle ved urene ting, er du på en måde lige så skyldig i Guds øjne, som om du havde ført dine planer ud i praksis. Alt, hvad der har hindret handlingens gennemførelse, er mangel på anledning. <>* Dette er endnu et uddrag af et brev til en egenrådig pige, der havde en hemmelig last. ret

(448)  Dette, at man dag og nat drømmer og bygger luftkasteller, er en dårlig og overmåde farlig vane. Er denne vane først indgroet, er det næsten umuligt at løsrive sig derfra og få tankerne ledet hen til rene, hellige og ophøjede emner. Du må være på vagt over for dine øjne, øren og alle de øvrige sanser, dersom du skal få magt over dit sind og blive i stand til at hindre tomme og fordærvelige tanker i at besudle din sjæl. Det er kun nådens kraft, der kan gennemføre denne så tiltrængte forandring. ret

(449)   Lidenskaber og tilbøjeligheder skal underordnes fornuften*. - Gud forlanger ikke alene, at du skal beherske dine tanker, men også dine lidenskaber og tilbøjeligheder. Din frelse afhænger af, om du er på vagt over for disse ting. Lidenskaber og tilbøjeligheder udøver en vældig indflydelse. Dersom de anvendes på en dårlig måde, eller dersom de bliver dikteret af forkerte motiver, er de i stand til at ødelægge dig og efterlade dig som et ynkeligt vrag uden Gud og uden håb. ret

(449)  Dersom lidenskaberne og tilbøjelighederne skal underordnes fornuften, samvittigheden og karakteren, må indbildningskraften meget bestemt tøjles. ret

(449)  Hvis du ikke styrer dine tanker, din læsning og dine ord, vil din fantasi blive uhelbredeligt syg. Læs i din bibel med opmærksomhed, eftertanke og bøn, og lad dig vejlede af dens undervisning. Der befinder du dig i sikkerhed. ret

(449)   Luk sanserne for det onde. - De, der vil have visdommen fra Gud, må ikke gøre sig til tåber ved denne tidsalders syndige viden, for at de kan blive vise. De bør lukke deres øjne, for at de ikke skal se og lære noget ondt. De bør tillukke deres ører, for at de ikke skal høre noget ondt og få kendskab til noget, der vil besudle deres tanker og handlinger, og de bør vogte deres tunge, for at de ikke skal komme med rådden snak, så der findes svig i deres mund. ret

(449)  Undgå at læse eller se noget, der kan give anledning til urene tanker. Opøv den moralske og intellektuelle styrke. ret

(449)   Undgå uvirksomhed i forbindelse med overdrevent studium. - Desuden skaber overdrevent studium, ved at forøge blodtilførslen til hjernen, en sygelig pirrelighed, der er tilbøjelig til at svække evnen til selvbeherskelse, og som alt for ofte lader indskydelser eller luner blive altbeherskende. Således banes vejen for urenhed. At misbruge eller ikke udnytte de legemlige kræfter bærer i vid udstrækning ansvaret for den strøm af fordærvelse, der breder sig over verden. »Overmod, brød i overflod og sorgløs tryghed« er lige så dødelige fjender af menneskelige fremskridt i vor generation, som dengang de førte til Sodomas ødelæggelse. ret

(450)  Dette burde lærerne forstå, og de burde belære deres elever herom. Lær dem, der studerer, at den rette måde at leve livet på er afhængig af den rette tænkemåde, og at fysisk virksomhed er af væsentlig betydning for renhed i tanke. ret

(450)   Ingen tid til vaklen. - Renhed i livet og en karakter, der er dannet efter det guddommelige forbillede, opnås ikke uden alvorlige anstrengelser og faste principper. Det vil ikke lykkes for et vaklende menneske at opnå kristen fuldkommenhed. Det vil blive vejet på vægten og fundet for let. Som en brølende løve søger Satan efter sit bytte. Han bruger sin list over for de intetanende unge. . . . Satan fortæller de unge, at der er tid nok, og at de kan hengive sig til synden og lasten denne ene gang og så aldrig mere; men denne ene afvigelse vil forgifte hele deres liv. Vov dig ikke en eneste gang ind på forbudt område. I denne farefulde onde tid, hvor laster og moralsk fordærv frister fra alle sider, bør den unges alvorlige og inderlige råb løfte sig mod Himmelen: »Hvorledes holder en ung sin vej ren?« Og måtte hans ører være modtagelige og hans hjerte tilbøjeligt til at adlyde den vejledning, der gives i svaret: »Ved at holde sig efter dit ord.« ret

(450)  Alle er ansvarlige for deres handlinger, så længe de er på prøve i denne verden. Alle har magt til at styre deres handlinger, hvis de vil. Hvis de er fattige på dyd og renhed i tanke og handling, kan de få hjælp fra de hjælpeløses ven. Jesus kender alle svaghederne i den menneskelige natur, og hvis man bønfalder ham, vil han give styrke til at overvinde selv de stærkeste fristelser. Alle kan få denne styrke, hvis de ydmygt søger at få den. ret

(451)  Kun ved at stole på Gud kan de unge være trygge i denne fordærvede tid. Uden guddommelig hjælp vil de være ude af stand til at beherske de menneskelige lyster og begær. I Kristus findes den tiltrængte hjælp, men hvor er det få, der vil gå til ham for at få den. Da Jesus var her på Jorden, sagde han: »Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.« Alle kan sejre i Kristus. Med apostlen kan I sige: »Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.« Og igen: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave.« ret

(451)   Hos ham kan man finde den sande glæde. - Vore børns eneste trygge værn mod alle lastefulde vaner er at søge at blive lukket ind i Kristi fold og komme under den trofaste og sande hyrdes årvågne omsorg. Han vil frelse dem fra det onde og beskytte dem mod alle farer, hvis de vil høre hans røst. Han siger: »Mine får hører min røst, . . . og de følger mig.« Hos Kristus vil de finde grønne vange og få styrke og håb, og de vil ikke blive besværede af en rastløs længsel efter noget, der kan adsprede tankerne og tilfredsstille hjertet. De har fundet den kostbare perle, og sindet hviler i fred. Deres glæder er af en ren, fredfyldt, ophøjet, himmelsk natur. De giver ikke anledning til pinlige overvejelser eller samvittighedsnag. Disse glæder svækker ikke helbredet eller ødelægger forstanden, men er af en sundhedsbefordrende karakter. ret

(451)  Kærlighed til Gud og samfund med ham, udøvelse af hellige gerninger og tilintetgørelse af synd er alt sammen velgørende. Læsningen af Guds ord vil ikke tryllebinde fantasien og ophidse lysterne sådan som en opdigtet historiebog, men vil mildne,. berolige, opløfte og helliggøre hjertet. Når de er i vanskeligheder, og når de angribes af voldsomme fristelser, har de bønnens privilegium. Hvilket ophøjet privilegium! Dødelige væsener af støv og aske får ved Kristi mellemkomst adgang til audiensværelset hos den Allerhøjeste. Derved bringes sjælen ind i Guds hellige nærhed og fornyes i erkendelse og sand hellighed og bliver rustet mod fjendens angreb. ret

næste kapitel