Barnet i hjemmet kapitel 73. Fra side 455ren side   tilbage

17. Afsnit - De åndelige kræfter vækkes
kapitel 73 - Ansvaret over for de evige interesser

(455)   Vor tid er særlig farlig for børn. - Vi lever i en tid, som er uheldig for børn. En stærk strøm fører nedad mod fordærvelse, og der skal mere til end barndommens erfaring og styrke for at kunne gå imod denne strøm og ikke rives med. De unge i almindelighed synes at være Satans fanger, og han og hans engle fører dem til den visse ødelæggelse. Den Onde og hans hærskarer fører krig imod Guds herredømme, og alle, der har et ønske om at overgive deres hjerte til ham og til at adlyde hans befalinger, vil Satan søge at forvilde og at overvinde med sine fristelser, for at de skal blive modløse og opgive kampen.

(455)  Vi har aldrig haft større behov for at være i nær forbindelse med Gud, end vi har det i dag. En af de største farer, der truer Guds folk, har altid været tilbøjeligheden til at være i overensstemmelse med verdens skik og brug. Især de unge er i stadig fare. Fædre og mødre må være på vagt mod Satans rænker. Når han søger at styrte deres børn i fordærv må de ikke bilde sig ind, at der ikke er nogen særlig fare på færde. De bør ikke lade timelige spekulationer og bekymringer optage dem, så længe deres børns højere, evige interesser bliver forsømt.

(455)   I almindelighed er forældrene ligegyldige. - Det er sørgeligt, når forældrenes åndelige liv køler af, og de af mangel på gudsfrygt og gudhengiven hed ikke erkender det store ansvar, der hviler på dem, for grundigt og tålmodigt at oplære deres børn til at vogte på Herrens vej.

(456)  I almindelighed gør forældrene deres bedste for at gøre deres børn uegnede til at møde livets hårde realiteter og de vanskeligheder, de vil blive omgivet af i fremtiden, hvor de vil komme til at stå over for valget mellem det rigtige og det forkerte, og hvor stærke fristelser vil komme over dem. Da vil de være svage, hvor de skulle være stærke. De vil stå vaklende over for principper og pligter, og menneskeheden vil lide under deres svaghed.

(456)   Det, der har altovervejende betydning, bliver forsømt. - En af de vigtigste grunde til, at der er så meget ondt i verden i dag, er, at forældre lader deres sind være beskæftiget med andre ting, så de ikke har tanke for det som har altovervejende betydning - tålmodigt og venligt at undervise deres børn om Herrens vej.

(456)  Mødre kan have tilegnet sig kendskab til mange ting, men de har ikke erhvervet sig den vigtigste kundskab, hvis de ikke kender Kristus som en personlig frelser. Hvis Kristus er i hjemmet, og hvis moderen har gjort ham til sin rådgiver, vil hun lige fra børnene er små opdrage dem i den sande tros principper.

(456)   Satan får lov at råde. - Satan får lov til at plante sit sorte banner i hjemmene og gøre sin magt gældende gennem babyer, børn og unge, fordi mænd og kvinder ikke adlyder Gud, men vælger deres egen vej og følger deres egne fordærvede tanker. Satans stemme og vilje kommer til udtryk i børnenes forvrængede karakter og utæmmede vilje, og gennem dem udøver han sin magt og får gennemført sine planer. Gud bliver vanæret ved tilkendegivelse af et trodsigt sindelag, der udelukker ærbødighed for ham og medfører lydighed mod Satans indskydelser. Den synd, forældrene begår ved på denne måde at lade Satan få herredømmet, er ikke til at fatte.'

(456)  Gennem deres opdragelse og tåbelige overbærenhed og øllebrødsbarmhjertighed over for lyster og begær gør mange forældre sig ansvarlige for deres børns uærlighed og slette tilbøjeligheder. Gennem denne tilbøjelighed til ikke at adlyde Guds love kan Satan beherske hele mennesket. Forældrene pålægger ikke deres efterkommere at vogte på Herrens vej, sådan som Abraham gjorde. Og hvad bliver resultatet? Børn og unge står under oprørsfanen. De vil ikke lade sig styre, men er besluttede på at følge deres egen vilje. Der er kun håb for børnene, hvis man lærer dem at fornægte selvet og ikke give efter for det.

(457)   Udisciplinerede børn får en hård kamp. - Børn, der således bliver opdraget uden disciplin, har alt at lære, når de engang bekender sig til at være Kristi efterfølgere. Hele deres egenrådighed vil ofte vise sig; der er den samme mangel på selvfornægtelse, den samme utålmodighed under tilrettevisning, den samme kærlighed til selvet og den samme uvillighed til at søge andres råd eller til at lade sig påvirke af andres skøn, den samme ugidelighed, ulyst til at bære byrder og undladelse af at bære ansvar. Alt dette kommer til syne i deres forhold til menigheden. Det er muligt for sådanne at sejre; men hvor hård bliver ikke kampen, og hvor alvorlig bliver ikke striden, som er nødvendig, for at de må kunne nå op til en kristelig karakters høje stade! Men hvis de til sidst opnår sejr, vil det forud for deres forvandling blive dem tilstået at se, hvor nær de kom hen til randen af evig fortabelse som følge af mangel på den rette oplæring i ungdommen, og fordi de ikke lærte underdanighed i barndommen.

(457)   Rust dem mod demoraliserende påvirkninger. - Forældre, I har påtaget jer ansvaret for at sætte børn i verden, uden at de har bedt om det, og I er ansvarlige for jeres børns liv og sjæl. Verdens forlystelser lokker og drager dem. I kan opdrage dem sådan, at de står rustet mod dens demoraliserende påvirkning. I kan lære dem at opfylde livets forpligtelser og at kende deres ansvar over for Gud, sandheden og pligten og den betydning, deres handlinger har på det fremtidige evige liv.

(458)  Vor tids ungdom er uvidende om Satans planer. Forældrene bør derfor være vågne i disse farlige tider og med flid og udholdenhed arbejde på at hindre fjendens første tilnærmelser. De bør undervise deres børn, både når de sidder i deres hus, og når de vandrer på vejen, både når de lægger sig, og når de står op.

(458)  Der må udvises uafbrudt årvågenhed, for at børnene kan blive ledet ind på retfærdighedens vej. Satan begynder at arbejde med dem, lige fra de er spæde, og skaber ønsker om det, som Gud har forbudt. Børnenes sikkerhed afhænger hovedsagelig af forældrenes årvågenhed, agtpågivenhed og beskyttelse.

(458)  Forældrene bør ikke tillade, at noget hindrer dem i at bruge al den tid på deres børn, der er nødvendig for at få dem til at forstå, hvad det vil sige fuldt ud at adlyde og stole på Herren.

(458)   Forældre, vågn op af jeres dødlignende slummer. - På grund af forældrenes ligegyldighed får mange børn en følelse af, at deres forældre ikke bekymrer sig om deres sjæle. Det burde ikke være således. De, der har børn, bør passe deres hus og arbejde på en sådan måde, at der ikke kommer noget mellem dem og deres børn, der vil hindre forældrenes indflydelse i at lede dem til Kristus. I bør undervise jeres børn om Jesu kærlighed, så de kan blive rene i hjerte, opførsel og samtale. . . .

(458)  Herren vil virke på børnenes hjerter, hvis forældrene blot vil samarbejde med de guddommelige magter, men han vil ikke påtage sig det, der er blevet afsat som jeres del af arbejdet. Forældre, I må vågne op af jeres dødlignende slummer.

(458)  Gudsfrygt i hjemmet er vort store håb. - Forældrene sover. Deres børn vandrer mod fortabelsen for øjnene af dem, og Herren ønsker, at hans budbringere ved forskrift og eksempel skal forelægge folket, at det er nødvendigt med gudsfrygt i hjemmet. Fremhæv det kraftigt for jeres menigheder. Overbevis samvittighederne om disse meget forsømte alvorlige pligter. Det vil som intet andet bryde farisæismen og modstanden mod sandheden. Gudsfrygt i hjemmet er vort store håb og lover godt for hele familiens omvendelse til Guds sandhed.

(458)   Satans magt kan brydes. - Forældrenes forpligtelse er mere alvorlig end de forestiller sig. Synden er nedarvet på børnene. Den har adskilt dem fra Gud. Jesus gav sit liv for at kunne genoprette den sønderbrudte forbindelse med Gud. Som efterkommere af den første Adam arver menneskene ikke andet end skyld og dødsdom. Men Kristus kommer og sejrer over det, som Adam faldt for, og udholder alle prøver for menneskets skyld. . . . Det har fået Kristi fuldkomne forbillede og Guds nåde for at blive i stand til at opdrage sine sønner og døtre til at blive Guds sønner og døtre. Det er ved at undervise dem med bud på bud og regel på regel om, hvordan de skal overgive hjertet og viljen til Kristus, at Satans magt bliver brudt.

(459)  Fædre og mødre, bed i troens fulde vished sammen med jeres børn. Lad dem ikke høre et utålmodigt ord fra jeres læber. Hvis det er nødvendigt, så bekend åbent over for jeres børn, at I har ladet dem følge forfængeligheden og mishage Gud, som ikke holdt sin Søn tilbage fra en fortabt verden, for at alle kunne få tilgivelse og syndsforladelse. . . .

(459)  I fædre og mødre, der på forskellig måde har føjet jeres børn til skade for dem: Gud ønsker, at I skal indhente det forsømte. Vær opmærksomme på dette, medens det endnu hedder »i dag«.

(459)  Forældrene har den prægtigste missionsmark. - Gør det til jeres livsgerning at forme jeres børns karakter efter det guddommelige forbillede. Hvis de nogen sinde kommer i besiddelse af den indre prydelse, en sagtmodig og stille ånd, vil det være, fordi I med udholdenhed oplærte dem til at elske Guds ords lære og søge Jesu velbehag frem for verdens bifald.

(460)  Som Guds tjenere skal vort arbejde begynde med dem, der er nærmest. Det skal begynde i vort eget hjem. Der findes ingen missionsmark, som er mere betydningsfuld.

(460)  Vi må missionere ivrigt i vore hjem, så vi fremholder livets ord for vore familiemedlemmer og får dem til at søge sig et hjem i Guds rige.

(460)   At opdrage og undervise børn er det ædleste missionsarbejde, nogen mand eller kvinde kan optage.

(460)   Forældre som kunstnere, der skal forme det levende ler. - Hvor alvorligt og udholdende arbejder ikke kunstneren på at fremstille et fuldkomment billede af sin model på lærredet; og hvor virker ikke billedhuggeren flittigt med hammer og mejsel for at hugge stenen ud efter den tegning, han følger. Således bør forældrene arbejde på at forme, polere og forædle deres børn efter det forbillede, der er givet dem i Kristus Jesus. Ligesom den tålmodige kunster studerer og arbejder og planlægger for at gøre arbejdsresultatet mere fuldendt, således bør forældrene også regne den tid for godt anvendt, der bruges til at oplære børnene til et nyttigt liv og gøre dem skikkede for det evige rige. Kunstnerens arbejde er ringe og betydningsløst i sammenligning med forældrenes. Den ene beskæftiger sig med livløst materiale, som han forvandler til smukke skikkelser; men den anden beskæftiger sig med mennesker, hvis liv kan formes til det gode eller det onde, til velsignelse for menneskeheden eller til forbandelse for den - til at forsvinde i mørket eller til at leve evigt i en syndfri verden.

(460)   Fuldkommenhed bør være målet. - Kristus var engang et lille barn. Ær børnene for hans skyld! Betragt dem som en hellig gave, der ikke skal forkæles og forgudes, men lære at leve et rent og ædelt liv. De er Guds ejendom. Han elsker dem og kalder jer til at samarbejde med ham i at lære dem at danne en fuldkommen karakter. Herren kræver fuldkommenhed af sin genløste familie. Han forventer den samme fuldkommenhed af os, som Kristus åbenbarede, da han var i menneskeskikkelse. Forældrene har især brug for at vide, hvilke metoder det er bedst at oplære børnene efter, sådan at de kan samarbejde med Gud.

(461)  Behov for omvendte forældre. - Dag og nat er jeg besværet ved tanken om vort store behov for omvendte forældre. Hvor er der mange, som trænger til at ydmyge deres hjerter for Gud og komme i det rette forhold til Himmelen, hvis de vil udøve en frelsende indflydelse på deres børn. De bør vide, hvad de skal gøre for at arve evigt liv, hvis de vil oplære deres børn til at få del i de genløstes arv. Hver dag bør de i deres sjæl tage mod lyset fra Himmelen. Hver dag bør de tage mod Helligåndens indtryk på hjerte og sind. Hver dag bør de tage mod sandhedens ord og lade det beherske livet.

(461)  Der påhviler forældrene et stort ansvar, og de bør alvorligt stræbe efter at udføre det hverv, Gud har pålagt dem. Når de indser behovet for, at de bruger al deres energi på arbejdet med at opdrage deres børn for Gud, vil meget af det pjat og den unødvendige forstillelse, man nu ser, blive lagt til side. De vil ikke betragte noget offer eller noget slid for stort, der kan gøre det muligt for dem at berede sig til at møde Herren med glæde. Det er en yderst værdifuld del af deres tjeneste som Guds efterfølgere og tillige noget, de ikke kan tillade sig at forsømme.

(461)   Se bestandig på Jesus. - Forældre, ... brug hver eneste sene og muskel i bestræbelserne for at frelse jeres lille hjord. Helvedes magter vil forene sig for at ødelægge den, men Gud vil rejse et banner imod fjenden. Bed langt mere end I gør. Lær kærligt og ømt jeres børn at komme til Gud som deres himmelske Fader. Lær dem selvbeherskelse og hjælpsomhed ved jeres eksempel. Fortæl dem, at Jesus ikke levede for at behage sig selv.

(462)  Saml alle de guddommelige lysstråler, der skinner på jeres vej. Vandrer i lyset, ligesom Kristus er i lyset. Når I begynder at hjælpe jeres børn til at tjene Gud, vil der komme de mest irriterende prøvelser; men slip ikke taget, klyng jer til Jesus. Han siger: »Lad ham gribe min styrke, så han kan slutte fred med mig, og han skal slutte fred med mig.« (Es. 27, 5, engelsk overs.) Der vil opstå vanskeligheder; I vil møde hindringer; men se bestandig på Jesus. Når der opstår en krise, så spørg: »Herre, hvad skal jeg nu gøre?« Hvis I lader være med at blive irriterede og skælde ud, vil Herren vise jer vej. Han vil hjælpe jer at bruge talens gave på samme måde som Jesus, så at fred og kærlighed kan herske i hjemmet. Ved at handle konsekvent kan I være evangelister i jeres hjem og nådens tjenere for jeres børn.

(462)   Arbejdet betaler sig. - Det koster noget at opdrage børn efter Guds vilje. Det koster moderens tårer og faderens bønner. Det kræver utrættelige anstrengelser og tålmodig oplæring, lidt her og lidt der. Men arbejdet betaler sig. På den måde kan forældrene bygge et bolværk omkring deres børn, der kan bevare dem fra den ondskab, der oversvømmer verden.

næste kapitel