kapitel 74 - Hvert hjem en menighed

(464)   Forældrene skal være Guds repræsentanter. - Hver familie bør være en menighed i deres hjem, et smukt symbol på Guds menighed i Himmelen. Hvis forældrene forstod deres ansvar over for deres børn, ville de under ingen omstændigheder skælde og smælde på dem. Det er ikke den form for opdragelse, et barn skal have. Mange, mange børn har lært at være kritiserende, vrantne, skændesyge, hidsige børn, fordi man lod dem blive hidsige hjemme. Forældrene må tænke på, at de står i Guds sted over for deres børn for at hjælpe alle rigtige principper frem og holde alle forkerte tanker nede. ret

(464)  Hvis forældre og lærere forsømmer børnenes moralske karakteregenskaber, vil de med sikkerhed blive ledt på afveje. ret

(464)   Bibelens religion er det eneste værn. - I det store og hele har de unge kun lidt moralsk styrke. Det skyldes, at opdragelsen i barndommen er blevet forsømt. Et kendskab til Guds karakter og vore forpligtelser over for ham bør ikke betragtes som værende af mindre betydning. Bibelens religion er det eneste værn for de unge. ret

(464)  Det er en lykke, hvis forældrenes liv er en sand genspejling af det guddommelige, så at Guds løfter og befalinger fremkalder taknemmelighed og ærbødighed hos barnet. Forældrene må også prise sig lykkelige, hvis deres kærlighed, retfærdighed og tålmodighed tolker Guds kærlighed, retfærdighed og tålmodighed for barnet, og hvis de lærer barnet at elske, tro på og adlyde dets Fader i Himmelen, når de lærer det at elske, stole på og adlyde dem. De forældre, der skænker deres barn en sådan gave, har givet det en skat, som er mere værdifuld end hele verdenshistoriens samlede rigdomme - et klenodie, som er lige så varigt som evigheden. ret

(465)   Bekendelse er værdiløs uden gudsfrygt i hjemmet. - Dagliglivets handlinger giver et fuldgyldigt udtryk for, hvordan vor natur og karakter er. Hvor der mangler gudsfrygt i hjemmet, er en trosbebekendelse værdiløs. Derfor bør der ikke lyde noget uvenligt ord fra nogen af familiens medlemmer. Skab en behagelig atmosfære ved kærlig hensynsfuldhed over for andre. Kun de, som i prøvetiden har formet en karakter, der udspreder en himmelsk indflydelse, vil få adgang til Himmelen. Man må være hellig på Jorden, før man kan være hellig i Himmelen. ret

(465)  Det, der vil gøre karakteren smuk i hjemmet, er det samme, som vil gøre den smuk i de himmelske boliger: Jeres kristendom måles efter hjemlivets karakter. Kristi nåde sætter den, der ejer den, i stand til at gøre hjemmet til et lykkeligt sted, fuldt af hvile og fred. Hvis. I ikke har Kristi Ånd, hører I ikke ham til og vil aldrig komme til at se de genløste hellige i hans rige, som skal være et med ham i Himmelens lyksalighed. Gud ønsker, at I skal hellige jer helt til ham og give en fremstilling af hans karakter i hjemmets kreds. ret

(465)  Helliggørelsens værk begynder I hjemmet. De, som er kristne hjemme, vil også være kristne i menigheden og i verden. Der er mange, som ikke vokser i nåde, fordi de ikke opelsker gudsfrygt hjemme. ret

(465)   Forældrene som lærere i hjemmets menighed. - Til fædrene og mødrene siger jeg: I kan være lærere i hjemmets menighed. I kan være åndelige missionærer. Fædre og mødre må kunne indse nødvendigheden af at være missionærer i hjemmet og det nødvendige i at bevare atmosfæren i hjemmet fri for uvenlige og uoverlagte ords indflydelse og i at bevare skolen i hjemmet som et sted, hvor Himmelens engle kan komme med velsignelse og give fremgang for de anstrengelser, der gøres. ret

(466)  Betragt familieinstitutionen som et skolehjem, hvor man forbereder sig til at udføre religiøse pligter. Jeres børn skal tage del i menighedens aktiviteter, og alle åndelige og legemlige egenskaber skal bevares stærke og aktive til tjeneste for Kristus. De skal lære at elske sandheden, fordi det er sandheden. De skal helliges ved sandheden, så de kan bestå i den store undersøgelse, som snart skal finde sted for at afgøre, om hver enkelt er egnet til at komme i den højere skole og blive medlem af den kongelige familie, et barn af den himmelske konge. ret

(466)   Deres livsførelse må være konsekvent. - Alt efterlader et indtryk på det ungdommelige sind. De unge studerer ansigtet, stemmen øver sin indflydelse, og de efterligner nøje opførselen. Vrantne og irritable fædre og mødre lærer deres børn en lektie, som de engang vil give alt i verden for at få dem til at glemme igen. Børnene må se, at forældrenes liv er i nøje overensstemmelse med deres tro. Ved en konsekvent livsførelse og udøvelse af selvbeherskelse kan forældrene forme børnenes karakter. ret

(466)   Oplær børnene til at virke for Kristus. - De, som er forenet med naturens bånd, har stærkest krav på hinanden. Familiens medlemmer bør udvise venlighed og den ømmeste kærlighed. De ord, der siges, og de handlinger, der udføres, bør være i overensstemmelse med kristne principper. På den måde kan hjemmet blive en skole, hvor der kan uddannes arbejdere for Kristus. ret

(466)  Hjemmet skal betragtes som et helligt sted. . . . Hver eneste dag i vort liv bør vi overgive os til Gud. Derved kan vi få særlig hjælp og vinde daglige sejre. Korset skal bæres hver dag. Vi bør vogte på hvert eneste ord, for vi har det ansvar over for Gud, at vi i så høj grad, som det er muligt, viser Kristi karakter i vort liv. ret

(467)   En skæbnesvanger fejltagelse, som mange begår. - Kan vi så . . . opdrage vore sønner og døtre til et liv i hævdvunden hæderlighed, til et liv, der kalder sig kristent, men mangler Kristi selvhengivelse, et liv, over hvilket dommen fra ham, som er sandheden, må lyde sådan: »Jeg kender jer ikke«? ret

(467)  Tusinder handler således. De tror at kunne sikre deres børn evangeliets velsignelser, mens de fornægter dets ånd. Men dette lader sig ikke gøre. De, som forkaster forrettigheden ved et fællesskab med Kristus gennem tjeneste, forkaster også den eneste opdragelse, der i dette liv styrker og højner karakteren. Mangen fader og moder, der har nægtet at lade deres børn bære Kristi kors, har for sent opdaget, at de har overgivet dem til Guds og menneskets fjende. De har beseglet deres undergang, ikke blot i det fremtidige liv, men også i det nuværende. Fristelserne besejrede dem. De voksede op som en forbandelse for verden og til sorg og skam for dem, som gav dem livet. ret

(467)  Vi ved ikke, hvilket arbejde vore børn vil blive kaldet til. De vil måske komme til at tilbringe livet i hjemmet, de vil måske træde ind i erhvervslivet eller rejse ud for at forkynde evangeliet i hedenske lande; men alle er de kaldede til at være missionærer for Gud, nådens sendebud i verden. De bør skaffe sig en uddannelse, som vil hjælpe dem til at stå på Kristi side i uselvisk tjeneste. ret

(467)   Lær dem at stole på guddommelig hjælp. - Hvis I ønsker, at jeres børn skal besidde større evne til at gøre gode gerninger, så lær dem at have det rette tag i den kommende verden. Hvis de er blevet undervist i at stole på guddommelig hjælp i vanskeligheder og farer, vil de ikke mangle kraft til at tøjle deres lyster og til at beherske indre fristelser til at bære sig forkert ad. Forbindelsen med visdommens kilde vil give lys og kraft til at skelne mellem rigtigt og forkert. De, der er udrustet på denne måde, vil blive stærke moralsk og intellektuelt og vil selv i timelige ting være mere skarpsynede og have bedre dømmekraft. ret

(468)   Frelsen sikres ved tro og tillid. - Vi kan have Guds frelse i vore familier, men vi må tro på den, leve for den og have en stadig, blivende tro og tillid til Gud. . . . ret

(468)  Det bånd, som Guds ord lægger på os, er til vort eget bedste. Det forøger vore familiers og alle vore omgivelsers lykke. Det forædler vor smag, helliger vor dømmekraft og bringer fred i sindet og til sidst et evigt liv. . . . Tjenende engle vil dvæle i vore boliger og med glæde bringe tidender om vor fremgang i det guddommelige liv med til Himmelen, og den nedtegnende engel vil have en glædelig beretning at aflægge. ret

(468)  Kristi ånd vil til stadighed have indflydelse på livet i hjemmet. Hvis mænd og kvinder vil åbne deres hjerter for sandhedens og kærlighedens himmelske indflydelse, vil disse principper strømme videre som bække i ødemark, der frisker op overalt og viser sig, hvor der nu er ufrugtbarhed og hungersnød. ret

(468)  Når jeres børn forlader hjemmet, vil de tage med sig den værdifulde indflydelse af opdragelsen i hjemmet. Virk derfor i hjemmet i de første år af børnenes liv, og de vil bringe jeres indflydelse med sig hen i skolens klasseværelser, og mange andre vil mærke denne indflydelse. Således bliver Herren æret. ret

næste kapitel