Barnet i hjemmet kapitel 75. Fra side 469ren side   tilbage

Kapitel 75 - Om a t lede de små børn til Kristus

(469)   Hvor tidligt kan børn blive kristne? - I barndommen er sindet let at påvirke og forme, og det er i den tid, drenge og piger bør lære at elske og ære Gud. l

(469)  Gud ønsker, at ethvert barn i den spæde alder skal være hans barn, og at det skal tilsluttes hans familie. Om de end er små, kan de blive medlemmer af de troendes husstand og få en meget værdifuld erfaring. De kan eje et hjerte, der er følsomt og modtageligt for indtryk, der vil fæstne sig. Deres hjerter kan drages til Jesus i tillid og kærlighed og leve for Frelseren. Kristus vil gøre dem til små missionærer. Deres tankegang kan blive helt forandret, så at synden ikke virker som noget, de synes om, men som noget, de må hade og tage afstand fra.

(469)   Alderen har ingen betydning. - En fremtrædende teolog blev engang spurgt, hvor gammelt et barn skulle være, før der var noget begrundet håb om, at det kunne være en kristen. »Alderen har intet med det at gøre,« lød svaret. »Kærlighed til Jesus, tro, hvile, tillid er alt sammen egenskaber, der harmonerer med barnets natur. Så snart et barn kan elske og stole på sin moder, kan det også elske og stole på Jesus som sin moders ven. Jesus vil blive dets egen elskede og ærede ven.«

(469)  Kan forældrene i lyset af denne sandfærdige udtalelse være for omhyggelige i forskrift og eksempel over for de årvågne små øjne og skarpe sanser? Vor gudsfrygt bør være praktisk. Det er lige så nødvendigt i vore hjem som i vore kirker. Der bør ikke være noget koldt, hårdt og frastødende over vor optræden; men vi bør ved venlighed og sympati vise, at vi har et varmt og kærligt hjerte. Jesus bør være en æret gæst i familiens kreds. Vi bør tale med ham og bringe alle vore byrder til ham, og vi bør tale om hans kærlighed, hans nåde og hans fuldkomne karakter. Hvilken undervisning kan gudfrygtige forældre ikke give ved daglig at bringe alle deres vanskeligheder til Jesus, som vil bære byrderne, i stedet for at blive irriterede og skælde ud over bekymringer og indviklede forhold, de ikke kan gøre noget ved. De små kan lære at vende sindet mod Jesus, ligesom blomsten vender sig mod Solen og udfolder sig.

(470)   Guds kærlighed bør indgå i al undervisning. - Det første, børnene skal lære, er, at Gud er deres Fader. Denne undervisning bør gives dem i de første år. Forældrene må forstå, at de over for Gud har ansvaret for at gøre børnene kendt med deres himmelske Fader. . . . Det bør indgå i al undervisning, at Gud er kærlighed.

(470)  Faderen og moderen bør fortælle barnet og den unge om Kristi kærlighed. Lad det første, babyen lærer at sige, handle om Jesus.

(470)  Kristus bør knyttes til al den undervisning, man giver børnene.

(470)  Barnet skal lige fra sine første år gøres bekendt med det, som hører Gud til. Moderen bør med enkle ord fortælle om Kristi liv på Jorden. Desuden bør hun indføre Frelserens lære i sit daglige liv. Hun bør ved sit eksempel vise barnet, at dette liv er en forberedelse til det kommende, et tidsrum menneskene har fået skænket til at danne en karakter, der kan skaffe dem adgang til Guds stad.

(470)   De har brug for mere end tilfældig opmærksomhed. - Der er i det hele taget blevet vist vore børn og unge alt for lidt opmærksomhed, og de har ikke udviklet sig, som de skulle i det kristne liv, fordi menighedens medlemmer ikke har betragtet dem med kærlighed og sympati og med et ønske om, at de måtte vokse i deres åndelige liv.

(471)  Herren bliver ikke æret, når børnene bliver tilsidesat og forbigået. . .. De kræver mere end tilfældig opmærksomhed, mere end et opmuntrende ord. De har brug for en omhyggelig, gudfrygtig, samvittighedsfuld omsorg. Det hjerte, der er fyldt med kærlighed og sympati, vil nå hjerterne hos de unge, der tilsyneladende er håbløse og ligeglade.

(471)   Jesus siger: »Opdrag disse børn for mig.« - Forældre må prøve at forstå, at de skal opdrage deres børn for Himmelen. Når de har fået børn betroet, er det det samme, som at Kristus har lagt dem i deres arme og sagt: »Opdrag disse børn for mig, så de kan lyse i Guds forgårde.« En af de første lyde, der bør fange deres opmærksomhed, er Jesu navn, og de bør ledes til bede skammelen i deres første år. Deres sind bør fyldes med beretninger om Herrens liv, og deres fantasi bør anspores til at forestille sig den kommende verdens herligheder.

(471)   De kan få en kristelig erfaring i barndommen. - Hjælp børnene med at berede sig til de boliger, som Kristus er gået bort for at gøre rede til dem, der elsker ham. Hjælp dem at opfylde Guds hensigt med dem. Lad jeres undervisning være sådan, at den vil hjælpe dem til at være til ære for ham, som døde for at skaffe dem evigt liv i Guds rige. Lær dem at tage imod indbydelsen: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«

(471)  Min broder og søster! I har en hellig gerning at gøre med at opdrage jeres børn. Deres hjerte og sind er mest modtageligt for de rette indtryk, medens de er små. . . . Lær dem, at de allerede i barndommen har noget, de personligt må gøre, og at de kan skaffe sig en kristelig erfaring.

(471)  Hvis forældrene ikke gør det til den vigtigste opgave i deres liv at lede børnenes fødder ind på retfærdighedens vej lige fra de er små, vil de vælge den forkerte vej frem for den rette.

(472)   Villig lydighed er kendetegnet på omvendelsen. - Skal vi ikke lære vore børn, at villig lydighed mod Guds vilje viser, om de, der hævder at være kristne, virkelig er kristne? Herren mener hvert ord, han siger.

(472)   Guds lov er grundlaget for reformation. - Guds lov skal være et hjælpemiddel til opdragelsen i familien. Forældre har en meget alvorlig forpligtelse til at vandre efter alle Guds bud og give deres børn et forbillede på den strengeste retskaffenhed. . . .

(472)  Guds lov er grundlaget for enhver varig reformation. Vi skal på en klar og tydelig måde vise verden, hvor nødvendigt det er at adlyde Guds lov. Den store reformationsbevægelse må begynde i hjemmet. Lydighed mod Guds lov er den stærke tilskyndelse til flid, sparsommelighed, sandfærdighed og en redelig vandel mand og mand imellem.

(472)   Lær jeres børn dem. - Har I lært jeres børn at holde Guds bud fra barndommen af? . . . I skal lære dem at danne en karakter efter det guddommelige forbillede, så at Kristus kan åbenbare sig for dem. Han vil gerne åbenbare sig for børnene. Det ved vi fra beretningen om Josef, Samuel og Daniel og hans venner. Kan vi ikke i beretningen om deres liv se, hvad Gud forventer af børn og unge?

(472)  Forældre. . . er guddommeligt forpligtede til at skænke deres børn til Gud, så de på et meget tidligt tidspunkt kan få et forstandigt kendskab til, hvad det vil sige at være en Jesu Kristi efterfølger.

(472)   Et omvendt barns vidnesbyrd. - Gudsfrygt hjælper børn til at læse bedre og til at arbejde mere samvittighedsfuldt. En pige på tolv år aflagde på en meget enkel måde et vidnesbyrd om, at hun var en kristen. »Jeg kunne lide at lege, men ikke at læse. Jeg var doven i skolen og kom ofte for sent til timerne. Nu lærer jeg mine lektier for at glæde Gud. Når lærerne i skolen ikke så efter mig, lavede jeg sjov, for at de andre børn skulle se det. Nu ønsker jeg at glæde Gud ved at opføre mig pænt og holde skolens ordensregler. Hjemme var jeg egoist og kunne ikke lide at løbe ærinder, og når jeg legede og mor kaldte på mig, for at jeg skulle hjælpe hende så blev jeg sur. Nu er jeg glad for at hjælpe mor på alle måder og vise, at jeg elsker hende.«

(473)   Tag jer i agt for udsættelse. - Forældre, I bør begynde at bringe jeres børns sind under disciplin, medens de er meget små, for at de må kunne blive kristne. . . . Tag jer i agt, at I ikke luller dem i søvn over fordærvelsens afgrund i den fejlagtige tro, at de ikke er gamle nok til at holdes ansvarlige, ikke gamle nok til at omvende sig fra deres synder og bekende Kristus.

(473)  Når børn er i otte, ti eller tolv års alderen, er de gamle nok til, at man kan tale til dem om personlig kristendom. Oplær ikke jeres børn ved at gøre hentydninger til en eller anden gang i fremtiden, da de vil blive gamle nok til at omvende sig og tro sandheden. Når de får den rette undervisning, kan børn tidligt have rigtige begreber om deres tilstand som syndere og om vejen til frelse gennem Kristus.

(473)  Jeg blev henvist til mange skriftsteder med dyrebare forjættelser til dem, der tidligt søger deres frelser. » Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: 'I dem har jeg ikke behag!'« Præd. 12, 1. »Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.« Ordsp. 8, 17. Israels store hyrde siger endnu: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.« Mark. 10, 14. Lær jeres børn, at ungdommen er den bedste tid til at søge Herren.

(473)   Retled dem gennem barndom og ungdom. - Giver man et barn lov til at følge sine naturlige indskydelser, giver man det lov til at blive værre og værre og til at blive mester i ondt. Følgerne af en forkert opdragelse begynder at vise sig i barndommen. Et egoistisk sindelag udvikler sig tidligt i de unge år, og efterhånden som den unge bliver voksen, vokser han i synd. Børn, der har fået lov til at få deres vilje, vidner til stadighed om forældrenes forsømmelighed. Den vej, der fører nedad, kan kun undgås ved, at de er under en konstant påvirkning, der modarbejder det onde. Fra spæd til ung og fra ung til voksen bør et barn være under påvirkning til det gode.

(473)   Rust børnene mod fremtidige prøver. - Forældre, stil jer selv dette alvorlige spørgsmål: »Har vi opdraget vore børn til at bøje sig for forældremyndigheden og således oplært dem til at adlyde Gud, elske ham og holde hans lov, den bedste regel for liv og opførsel? Har vi uddannet dem til at være missionærer for Kristus? Til at gå omkring og gøre vel?« Troende forældre, jeres børn vil blive nødt til at udkæmpe afgørende slag for Herren på stridens dag; og mens de vinder sejre for Fredsfyrsten, kan de vinde sejre for sig selv. Men hvis de ikke er blevet opdraget i Herrens frygt; hvis de ikke har kendskab til Kristus og forbindelse med Himmelen, vil de ikke have nogen moralsk styrke, og de vil bøje sig for jordiske magthavere, som har ophøjet sig over Himmelens Gud ved at indsætte en falsk sabbat i stedet for Jehovas sabbat.

næste kapitel