Barnet i hjemmet kapitel 78. Fra side 497ren side   tilbage

kapitel 78 - Bønnens magt

(497)   Behovet for familiebøn. - Enhver familie bør rejse bønnens alter i erkendelse af, at Herrens frygt er visdoms begyndelse. Hvis der findes nogle mennesker i verden, som har brug for den styrke og opmuntring, gudsfrygten giver, er det de personer, der har ansvar for børns opdragelse og uddannelse. De kan ikke udføre deres arbejde, så Gud kan godkende det, så længe deres daglige eksempel viser dem, de vejleder, at de kan leve uden Gud. Hvis de opdrager deres børn til kun at leve for dette liv, vil de ikke forberede sig på evigheden. De vil dø, som de har levet - uden Gud, og forældrene vil komme til at stå til regnskab for sjælene, der gik fortabt. Fædre og mødre, det er nødvendigt for jer at søge Gud morgen og aften ved familie alteret, for at I kan lære, hvordan I skal undervise jeres børn med forstand, ømhed og kærlighed.

(497)   Familieandagten forsømmes. - Hvis der nogen sinde har været en tid, hvor hvert hus burde være et bedehus, så er det nu. Vantro og skepsis vinder mere og mere udbredelse. Fordærvelse strømmer gennem de ædlere dele af sjælen, og oprør imod Gud bryder frem i livet. De moralske kræfter er slavebundet af synden og er under Satans tyranni. Sjælen bliver gjort til kastebold for hans fristelser, og hvis der ikke bliver rakt en mægtig hånd ud for at frelse mennesket, vil det gå derhen, hvor ærkeoprøreren fører det.

(497)  Og alligevel er der bekendende kristne, som ikke holder familieandagt i denne farlige tid. De ærer ikke Gud i hjemmet. De oplærer ikke børnene til at elske og frygte ham. Mange er kommet så langt bort fra Gud, at de føler sig fordømt, når de kommer i hans nærhed. De kan ikke »træde frem for nådens trone« »med frimodighed« og »løfte hænderne og både uden vrede og uenighed«. Heb.4, 16; l Tim. 2, 8. De har ikke en levende forbindelse med Gud. De har gudsfrygts skin, men har fornægtet dens kraft.

(498)  Den påstand, at bøn ikke har nogen større betydning, er et af Satans mest virkningsfulde påfund for at ødelægge sjæle. Bøn er samfund med Gud, som er kilden til visdom, ophavet til styrke, fred og lykke.

(498)   Det tragiske ved et hjem uden bøn. - Intet volder mig så stor sorg som et hjem uden bøn. Jeg føler mig ikke tryg i et sådant hus blot en enkelt nat, og var det ikke på grund af håbet om at hjælpe forældrene til at indse deres behov og deres bedrøvelige forsømmelighed, ville jeg ikke blive der. Børnene viser resultatet af denne forsømmelighed, for de har ikke gudsfrygt for øje.

(498)   Formél bøn godtages ikke. - I mange tilfælde er morgen- og aftenandagten ikke stort andet end en formssag, en kedsommelig, monoton gentagelse af forslidte vendinger, der hverken giver udtryk for et taknemmeligt sind eller en fornemmelse af et behov. Herren godtager ikke en sådan tjeneste. Men et ydmygt hjertes og en sønderknust ånds begæringer agter han ikke ringe. At åbne vore hjerter for vor himmelske Fader, at anerkende vor fuldkomne afhængighed, at give udtryk for vore behov og for en taknemmelig kærligheds hyldest - det er sand bøn.

(498)   Der må være bedende familier. - Ligesom patriarkerne i oldtiden burde de, der bekender sig til at elske Gud, bygge et alter for Herren, hvor som helst de opslår deres telt. . . . Fædre og mødre burde ofte opløfte deres hjerte til Gud i ydmyg bøn for sig selv og deres børn. Lad faderen som hjemmets præst lægge morgen- og aftenofferet på Guds alter, mens hustruen og børnene forenes i bøn og lovprisning. I et sådant hjem elsker Jesus at dvæle.

(499)  Medlemmerne i enhver familie bør huske, at de er nært forbundet med Himmelen. Herren er særlig interesseret i de familier, hans børn tilhører hernede. Engle frembærer røgen af den vellugtende røgelse for de bedende hellige. Derfor bør der fra alle familier både om morgenen og i den kølige aftentime opstige bønner til Himmelen, der fremholder Frelserens fortjenester for vor skyld for Gud. Morgen og aften lægger den himmelske verden mærke til hver eneste bedende familie.

(499)   Engle vil vogte de børn, der helliges til Gud. - Inden man forlader huset for at gå til sit arbejde, bør hele familien samles, og faderen, eller i hans fraværelse moderen, bør bede Gud inderligt om at bevare dem gennem dagen. Kom i ydmyghed og med et hjerte, som er fuldt af ømhed, og med forståelse af de fristelser og farer, som ligger foran jer og jeres børn; bind i tro børnene til alteret og bed om, at Herren må have omsorg for dem. Tjenende engle vil vogte de børn, der således helliges til Gud.

(499)   Bøn sætter et hegn omkring børnene. - En kristens første tanker om morgenen bør dreje sig om Gud. Timeligt arbejde og egne interesser må komme i anden række. Børnene bør oplæres til at respektere og højagte bedestunden. ... Det påhviler kristne forældre som en pligt, at de morgen og aften ved alvorlig bøn og ihærdig tro sætter et hegn omkring deres børn. De bør tålmodigt undervise dem - venligt og utrætteligt lære dem, hvorledes de skal leve for at kunne behage Gud.

(499)   Bestemte tider til andagt. - I enhver familie bør der være en bestemt tid til morgen- og aften andagt. Forældrene bør samle deres børn omkring sig før morgenmåltidet for at takke deres himmelske Fader for hans varetægt gennem natten og for at bede ham om hjælp og vejledning og beskyttelse gennem dagen. Når aftenen kommer, bør forældrene endnu en gang samle børnene for Guds ansigt og takke ham for de velsignelser, som de har modtaget gennem den svundne dag.

(500)   Lad jer ikke lede af omstændighederne. - Familieandagten bør ikke styres af omstændighederne. I skal ikke bede lejlighedsvis og så forsømme det, når I en dag har meget at bestille. Ved at handle således får I jeres børn til at anse bøn for at være uden særlig betydning. Bøn betyder overordentlig meget for Guds børn, og der bør bringes Gud takofre morgen og aften. Salmisten siger: »Kom, lad os juble for Herren, råbe af fryd for vor frelses klippe, møde med tak for hans åsyn, juble i sang til hans pris!

(500)  Fædre og mødre! Undlad ikke at samle jeres familie omkring Guds alter, hvor travlt I end måtte have. Bed om de hellige engles beskyttelse i jeres hjem. Tænk på, at jeres børn er udsat for fristelser.

(500)  I vore bestræbelser for at gøre det hyggeligt og lykkeligt for vore gæster bør vi ikke glemme vore forpligtelser over for Gud. Bedestunden bør ikke forsømmes for andre betragtninger. Man skal ikke tale og more sig så længe, at alle bliver for trætte til at nyde andagtsstunden. Gør man det, fremstiller man et dårligt offer for Gud. Vi bør fremkomme med vore bønner og opløfte vore stemmer i lykkelig, taknemmelig pris så tidligt på aftenen, at vi kan bede med eftertanke og uden at have hastværk.

(500)  Lad enhver, som besøger et kristent hjem, forstå, at andagtsstunden er den dyrebareste, den helligste og den lykkeligste stund på dagen. Disse andagtsstunder øver en forædlende, opløftende indflydelse over alle dem, som tager del deri. De bringer ånden en følelse af fred og behagelig hvile.

(500)   Børn må respektere andagtsstunden. - Jeres børn skulle oplæres til at være venlige over for andre, milde, lette at tale til rette og frem for alt have mere agtelse for det religiøse og indse betydningen af Guds krav. De bør lære at respektere bedetimen; det bør forlanges af dem, at de står op om morgenen, så de kan være til stede ved familieandagten.

(500)   Gør andagten interessant. - Faderen, som er hjemmets præst, bør lede morgen- og aftenandagten. Der er ingen grund til, at det ikke skulle være den mest interessante og behagelige tid i hjemmet, og Gud vanæres, når den gøres tør og kedelig. Lad familieandagterne være korte og livlige. Børnene og familiens øvrige medlemmer må ikke grue for dem, fordi de er kedelige og uden interesse. Læser og forklarer man et langt kapitel og holder en lang bøn, bliver den dyrebare andagt trættende, så det er en lettelse, når den er forbi.

(501)  Det bør være familieoverhovedernes specielle mål at gøre andagtsstunden virkelig interessant. Med en smule omtanke og grundig forberedelse med henblik på den tid, hvor vi kommer frem for Guds åsyn, kan familieandagten blive hyggelig og skabe resultater, som alene evigheden vil kunne åbenbare. Faderen bør vælge et skriftsted, der er interessant og let at forstå. Nogle få vers vil være tilstrækkeligt til at give en lærdom, som kan overvejes og efterleves dagen igennem. Man kan stille spørgsmål, fremkomme med nogle få interessante bemærkninger eller en hændelse, som kort og lige til sagen kan bruges som illustration. Man må i det mindste synge nogle få vers af en åndelig sang, og bønnen bør være kort og tydelig. Den, som beder, bør ikke bede om alt muligt, men med jævne ord give udtryk for sine behov og prise Gud med taksigelse.

(501)  Når man skal vække og styrke kærligheden til bibelstudium, afhænger det meget af andagtstiderne. Morgen- og aftenandagten burde være dagens skønneste og mest udbytterige stunder. Det må være underforstået, at ingen bekymrede eller uvenlige tanker må forstyrre disse timer; at forældre og børn samles for at mødes med Jesus og for at byde hellige engle til gæst i hjemmet. Lad andagten være kort og livfuld, så den passer til anledningen, og lad den fra tid til anden skifte form. Lad alle tage del i bibellæsningen og lære og ofte gentage Guds lov. Det vil øge børnenes interesse, hvis de somme tider får lov til at vælge, hvad der skal læses. Stil dem spørgsmål om det, og lad dem selv spørge. Tal til dem om alt, hvad der kan tjene til at kaste lys over betydningen af det læste. Når andagten ikke således bliver gjort for langvarig, lad så børnene tage del i bønnen og lad dem være med til at synge, om det så blot er et enkelt vers.

(502)   Bed klart og tydeligt. - Lær ved jeres eget eksempel børnene at bede med klar og tydelig stemme. Lær dem at løfte hovedet op fra stolen og at de aldrig må dække ansigtet med hænderne. Således kan de opsende deres enkle bønner og fremsige »Fadervor« i kor.

(502)   Musikkens magt. - Sangenes historie i Bibelen giver os mange fingerpeg med hensyn til, hvordan musik og sang skal udnyttes og blive til velsignelse. Musikken bliver ofte anvendt for at tjene dårlige formål, og på denne måde bliver den et af de mest besnærende hjælpemidler for fristelser. Men hvis den bliver anvendt på rette måde, er den en vidunderlig gave fra Gud, udset til at lede tankerne op til noget ophøjet og ædelt og til at virke inspirerende på sjælen. . . .

(502)  Den er et af de mest virksomme midler til at indpræge åndelige sandheder i hjertet. Hvor ofte genkaldes ikke et ord fra Gud i erindringen for den hårdt tyngede sjæl, der er nær ved at fortvivle - måske omkvædet fra en længst forglemt sang fra barneårene - og fristelserne mister deres magt, livet får en ny betydning og et nyt formål, og andre sjæle får derved mod og glæde!

(502)  Man burde aldrig miste sangens værd som opdragelsesmiddel af syne. Der bør være sang i hjemmet - sange, der er smukke og rene, og så vil der tiltrænges færre dadlende ord og blive mere munterhed og håb og glæde. Der bør være sang i skolen; så vil eleverne blive draget nærmere til Gud, til deres lærere og til hinanden.

(503)  Som et led i gudstjenesten er sangen lige så meget en tilbedelseshandling, som bønnen er det. I virkeligheden er mange sange en bøn. Hvis barnet lærer at forstå dette, vil det tænke mere over betydningen af de ord, der synges, og blive mere modtageligt for deres magt.

(503)   Instrumentalt og vokalt. - Kom sammen med jeres børn morgen og aften for at tilbede Gud, læse hans ord og synge til hans pris. Lær dem at fremsige Guds lov. Israelitterne fik denne befaling angående budene: » Du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.« Derfor pålagde Moses israelitterne at sætte musik til lovens ord. Mens de større børn spillede på instrumenter, marcherede de mindre og sang sangen med Guds bud i kor. Senere hen kunne de huske lovens ord, som de havde lært som børn.

(503)  Hvis det var nødvendigt for Moses at lade loven udforme i hellig sang, så børnene kunne lære at synge loven vers for vers, medens de vandrede i ørkenen, hvor nødvendigt er det da ikke at lære vore børn Guds ord i dag! Lad os komme Herren til hjælp ved at lære vore børn at holde budene rigtigt. Lad os gøre alt, hvad der står i vor magt, for at få musik og sang i vore hjem, så at Gud kan komme til stede.

(503)   Speciel andagtsstund på sabbaten. - Lad børnene tage del i familieandagten [på sabbaten] . Alle bør tage deres bibel frem og læse et vers eller to. Syng en eller anden kendt sang og hold bøn bagefter. Kristus har vist os, hvorledes vi bør bede. Det er ikke meningen, at Herrens bøn kun skal gentages som en formssag, men den er et eksempel på, hvordan vore bønner bør være – enkle alvorlige og omfattende. I en enkel bøn kan I fortælle Herren om jeres trang og give udtryk for jeres taknemmelighed for hans nåde. På denne måde indbyder I Jesus som en velkommen gæst i jeres hjem og hjerte. I familien er det ikke på sin plads at bede lange bønner om fjerntliggende emner. Så bliver bønnestunden trættende. Den bør betragtes som en forret og en velsignelse. Gør den til en interessant og glad stund.

(504)   Mere bøn betyder færre afstraffelser. - Vi bør bede meget mere til Gud, end vi gør. Der er megen styrke og velsignelse at hente ved at holde bøn sammen i familien, både med og for børnene. Når mine børn har gjort noget forkert og jeg har talt venligt med dem og derpå bedt med dem, har jeg aldrig bagefter fundet det nødvendigt at straffe dem. Deres hjerter smeltede i kærlighed i Helligåndens nærværelse, som kom som svar på bøn.

(504)   Værdien af bøn i ensomhed. - Det var i timer med ensom bøn, at Jesus under sit jordeliv fik visdom og kraft. Lad de unge følge hans eksempel ved i morgengryet og i aftenskumringen at finde en stille tid til samfund med deres himmelske Fader. Og dagen igennem bør de hæve deres sjæl op til Gud. Ved hvert skridt på vor vej siger han: »Jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd. . . . Frygt kun ikke, jeg er din hjælper.«Es. 41, 13. Hvis vore børn kunne lære dette i deres livs morgen, hvilken friskhed og kraft, hvilken glæde og skønhed ville der så ikke komme ind i deres tilværelse.

(504)   Himmelens porte står åbne for enhver moder. - Da Kristus knælede ved Jordans bred efter sin dåb og bad for menneskene, åbnede Himlene sig; og Guds Ånd omkredsede Frelserens skikkelse som en due af strålende guld; og der lød en røst fra Himlene, som sagde: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.«

(504)  Hvilken betydning har det for dig? Her siges, at Himmelen står åben for dine bønner. Her siges, at du er benådet i den elskede. Himmelens porte står åbne for enhver moder, der vil lægge sin byrde for Frelserens fødder. Her siges, at Kristus har omsluttet mennesket med sin menneskelige arm og har grebet den Eviges trone med sin guddommelige arm og forenet mennesket med Gud og Jorden med Himmelen.

(505)  Kristne mødres bønner bliver ikke ignoreret af alles Fader, som sendte sin Søn til Jorden for at løskøbe sig et folk. Han vil ikke afvise dine bønner og overlade dig og dine til Satans slag i den afgørende strid på den store dag. Du skal blot arbejde enfoldigt og trofast, og Gud vil fremme dine hænders værk.

næste kapitel