Barnet i hjemmet kapitel 79. Fra side 506ren side   tilbage

kapitel 79 - Sabbaten - en dag med fryd

(506)  Almindelig udbredt ligegyldighed med sabbaten. Det er blevet vist mig, at særdeles mange af de forældre, der bekender sig til at tro på det højtidelige budskab for denne tid, ikke har opdraget deres børn for Gud. De har ikke vist selvbeherskelse og er blevet irriterede på enhver, der forsøgte at holde igen på dem. De har ikke i levende tro bundet deres børn til Herrens alter hver dag. Mange af disse unge har fået lov til at overtræde det fjerde bud ved at gå deres egne veje på Guds hellige dag. De har ikke følt noget samvittighedsnag ved på sabbaten at gå omkring på gader og veje for deres egen fornøjelses skyld. Mange går, hvorhen de har lyst, og gør, hvad de har lyst til; og deres forældre er så bange for at vække deres mishag, at de efterligner Eli og lader være med at forlange noget af dem.

(506)  Til sidst har disse unge mistet al respekt for sabbaten og bryder sig ikke om religiøse møder eller hellige og evige ting.

(506)   Læg mærke til de første ord i det fjerde bud. - Først i det fjerde bud står ordene: »Kom . . . i hu.« Forældre, I har selv behov for at komme hviledagen i hu, så I kan holde den hellig. Når I gør dette, giver I jeres børn den rigtige belæring; de vil ære Guds hellige dag. . . . I jeres hjem er der brug for kristen opdragelse. Hav Herrens hellige sabbat for øje hele ugen igennem, for den dag skal være helliget tjenesten for Gud. Det er en dag, hvor hænderne skal hvile fra verdsligt arbejde, og hvor sjælens behov skal vies særlig opmærksomhed.

(506)  Når vi kommer sabbaten i hu på denne måde, vil det timelige ikke få lov til at gribe ind i det åndelige. Ingen pligt, som hører til de seks arbejdsdage, vil blive udført om sabbaten. Vi vil ikke lade vort timelige arbejde tære så meget på vore kræfter i ugens løb, at vi er for trætte til at tage del i gudstjenesten på den dag, da Herren hvilede og blev vederkvæget.

(507)   Gør fredag til beredelsesdag. - Alle forberedelser til sabbaten bør gøres færdige om fredagen. Sørg for, at tøjet er i orden, og at al maden er lavet. Puds fodtøjet og tag bad om fredagen. Dette kan lade sig gøre hvis vi blot gør det til en regel, kan vi gøre det. Vi må ikke bruge sabbaten til at reparere tøj, lave mad, søge fornøjelser eller andre verdslige ting. Før Solen går ned, hør alt timeligt arbejde være lagt til side og alle verdslige blade være fjernet. Forældre, forklar jeres børn, hvad det er for et arbejde, I udfører, og hensigten med det, og lad dem hjælpe til med forberedelserne, så I kan holde sabbat efter budet.

(507)  I mange familier bliver støvler og sko sværtet ind og pudset (om sabbaten), og der sys lidt, alt sammen fordi disse småting ikke blev gjort om fredagen. De kom ikke hviledagen i hu, så de kunne holde den hellig. . . .

(507)  Børnetøjet skal efterses om fredagen. I løbet af ugen hør børnene selv lægge det frem under moderens vejledning, så de uden forvirring, hidsige bemærkninger eller løben omkring kan klæde sig på i stilhed.

(507)  Der er også noget andet, som vi bør være opmærksomme på, når det er beredelsesdag. På denne dag bør alle uoverensstemmelser mellem brødre fjernes, enten det er i familien eller i menigheden.

(507)   Familien samles til andagt ved sabbatens begyndelse. - Før Solen går ned bør familiens medlemmer samles for at læse Guds ord, synge og bede. Her et det nødvendigt med en reform, da der er mange, som har været eftergivende. Vi trænger til at aflægge bekendelse for Gud og for hverandre. Vi bør begynde på ny og træffe særlige forberedelser, for at hvert medlem af familien kan være beredt til at ære den dag, Gud har velsignet og helliget.

(508)  Sabbatens timer tilhører ikke os, men Gud. - Gud har givet os seks hele dage til at gøre vort arbejde i og har kun reserveret den ene til sig selv. Det bør være en velsignet dag for os - en dag, hvor vi bør lægge alt verdsligt til side og rette vore tanker mod Gud og Himmelen.

(508)  Når sabbaten begynder, bør vi sætte vagt over os selv, over vore handlinger og vore ord, for at vi ikke skal bedrage Gud ved selv at gøre brug af den tid, som strengt hører Herren til. Vi bør ikke selv gøre eller tillade vore børn at gøre noget som helst af vort arbejde for vort levebrød eller noget, der kunne have været gjort i de seks arbejdsdage.

(508)  Fredagen er beredelsens dag. Tiden kan da anvendes til forberedelse for sabbaten og til at tænke på den og tale om den. Intet, der i Himmelens øjne vil blive betragtet som en overtrædelse af den hellige sabbat, bør lades usagt eller ugjort for så at blive sagt eller gjort på sabbaten. Gud kræver ikke blot, at vi afstår fra legemligt arbejde på sabbaten, men at tankerne oplæres til at dvæle ved hellige emner. Man overtræder faktisk det fjerde bud ved at samtale om timelige ting eller ved at give sig af med løsmundet, intetsigende samtale. At tale om alt og hvad som helst, der måtte falde os ind, er at tale vore egne ord. Enhver afvigelse fra, hvad der er ret, påfører os trældom og fordømmelse.

(508)  Sabbatens tid er for kostbar til at sove bort. - Ingen bør tillade sig at blive så opslugt af deres verdslige interesser gennem ugen og så udmattede af deres stræben efter verdslig vinding, at de hverken har styrke eller energi til at tjene Gud på sabbaten. Vi stjæler fra Herren, når vi gør os uegnede til at tilbede ham på hans hellige dag. Og vi berøver samtidig os selv noget, for vi har brug for den varme og begejstring, som et samvær kan give os, så vel som den styrke, der kan hentes fra andre kristnes visdom og erfaring.

(508)  Sabbatens dyrebare timer bør ikke spildes i sengen. Sabbats morgen bør familien være tidligt oppe. Hvis de står sent op, bliver der forvirring, og de må jage for at nå at spise morgenmad og komme i sabbatsskole. Der bliver hastværk, man puffer til hinanden og bliver utålmodige. På denne måde kommer der vanhellige følelser ind i hjemmet. Når sabbaten bliver vanhelliget på denne måde, bliver den til en plage, og man kommer til at hade den i stedet for at elske den.

(509)   Tag børnene med til gudstjenesten. - Fædre og mødre bør gøre det til en regel, at deres børn er med til gudstjenesten på sabbaten, og de bør underbygge reglen ved deres eget eksempel. Det er vor pligt at byde vore børn og vort hus efter os, ligesom Abraham gjorde det. Ved forskrift og eksempel bør vi lade den religiøse undervisnings betydning gøre indtryk på dem. Alle, som har aflagt dåbsløftet, har højtideligt viet sig til tjenesten for Gud; de har med dåbspagten forpligtet sig til at skabe mulighed for, at de selv og deres børn kan få flest mulige tilskyndelser og opmuntringer i kristenlivet.

(509)  Men vi skal ikke betragte det som noget tungt at tilbede Gud. Herrens sabbat skal gøres til en velsignelse for os og vore børn. De skal betragte sabbaten som en dag med fryd, en dag Gud har helliget; og de vil betragte den på den måde, hvis de er blevet undervist rigtigt.

(509)   Vær pænt påklædt i Herrens hus. - Mange trænger til al undervises om, hvordan de bør være klædt, når de kommer til gudstjeneste om sabbaten. De bør ikke komme frem for Guds ansigt i almindelige klæder, som de har gået med hele ugen. Alle bør have særlige sabbatsklæder, som de bør have på, når de går til gudstjeneste i Guds hus. Selvom vi ikke bør følge verdens mode, skal vi ikke være ligegyldige med vort udseende. Vi bør være velsoignerede, men bør ikke pynte os. Guds børn hør være rene både indvendig og udvendig.

(509)   Forklar sabbatsprædikenen for børnene. - Prædikanterne er beskæftigede med et højtideligt og helligt arbejde, men der påhviler tilhørerne et lige så helligt ansvar. De bør lytte med en beslutning om at følge den undervisning, som alle, der vinder det evige liv, må efterleve. Hver eneste tilhører bør søge at opfatte enhver fremstilling af den bibelske sandhed som Guds budskab til ham der skal modtages i tro og efterleves i det daglige liv. Forældrene bør forklare deres børn de ord, der lyder fra talerstolen, så de også må kunne forstå dem og få den viden, der giver en rigdom af nåde og fred, når den føres ud i livet.

(510)   Lav noget, som familien kan lide. - Maden om sabbaten bør ikke være rigeligere eller mere afvekslende end de øvrige dage. Den bør snarere være mere enkel, og man bør spise mindre, så at tankerne kan være klare og modtagelige for åndelige ting. Forspisning gør hjernen omtåget. Man kan høre de mest dyrebare ord uden at sætte pris på dem, fordi sindet er blevet omtåget af en uheldig kost. Mange har vanæret Gud mere, end de tror, på grund af forspisning om sabbaten.

(510)  Selvom vi bør undgå at lave mad om sabbaten, behøver vi ikke at spise kold mad. I koldt vejr kan vi varme den mad, som blev lavet dagen før. Vi kan gøre måltiderne velsmagende og tiltalende, selvom de er enkle. Lav noget, som familien kan lide, noget, som de ikke får hver dag.

(510)   Resten af dagen er dyrebar. - Sabbatsskolen og gudstjenesten lægger kun beslag på en del af sabbaten. Resten af dagen kan for familien blive den helligste og dyrebareste del af sabbatens timer. Forældrene bør tilbringe en stor del af denne tid sammen med børnene.

(510)   Passende læsning og samtaler bør tilrettelægges. - Sabbaten - åh! - gør den til den bedste og mest velsignede dag i hele ugen. . .

(510)  Forældrene kan og bør vise deres børn opmærksomhed, læse de mest interessante afsnit af bibelhistorien for dem og opdrage dem til at ære sabbatsdagen ved at helligholde den i overensstemmelse med budet. Det kan ikke gøres, hvis forældrene ikke føler nogen byrde for at gøre deres børn interesserede. Men de kan gøre sabbatten til en fryd, hvis de vil følge den rette fremgangsmåde. Børnene kan gøres interesserede i at læse noget godt og at tale om deres sjæls frelse. Men det er nødvendigt, at de bliver undervist og vænnet til det. Det naturlige hjerte holder ikke af at tænke på Gud eller Himmelen eller de himmelske ting. Tilbøjeligheden til det onde og tendensen til verdslighed må til stadighed trænges tilbage, samtidig med at det himmelske lys lukkes ind.

(511)   Vær ikke ligeglad med hvad børnene foretager sig. - Jeg har lagt mærke til, at mange er ligeglade og ved ikke, hvor deres børn er, eller hvad de foretager sig på sabbaten.

(511)  Forældre, tag frem for alt vare på jeres børn på sabbaten. Giv dem ikke lov til at vanære Guds hellige dag ved at lege inden døre eller udenfor. I kunne lige så godt bryde sabbaten selv som at lade jeres børn gøre det, for når I giver jeres børn lov til at strejfe om og giver dem lov til at lege på sabbaten, betragter Gud jer som sabbatsbrydere.

(511)   Udendørs med børnene. - Forældrene kan tage ud sammen med børnene for at se Gud i naturen. De kan vise dem blomsterne og knopperne, der åbner sig, de høje træer og de smukke græsstrå, og fortælle dem, at Gud skabte alt dette på seks dage og hvilede på den syvende dag og helligede den. På denne måde kan forældrene indprente undervisningen i børnene, så de senere, når de ser disse ting, vil komme til at tænke på den, der har skabt det alt sammen. Deres tanker vil gå til naturens Gud - tilbage til verdens skabelse, hvor sabbatens grundvold blev lagt og alle Guds sønner råbte af glæde. Det er en sådan belæring, der skal indpodes i vore børns sind.

(511)  Vi skal ikke lære vore børn, at de ikke må være glade på sabbaten, og at det er forkert at færdes i det fri. Åh nej! På sabbatsdagen førte Kristus sine disciple ud til søbredden og underviste dem. Hans sabbatsprædikener blev ikke altid holdt indendørs.

(512)   Mere undervisning fra naturen - anskuelsesundervisning. - Lær børnene at se Kristus i naturen. Tag dem med ud i den friske luft under de smukke træer, ud i haven; og lær dem i hele det skønne skaberværk at se et udtryk for hans kærlighed. Lær dem, at det var ham, som skabte de love, der behersker alt levende, at han har skabt love for os, og at disse love er skabt til vor lykke og glæde. Lad være med at trætte dem med lange bønner og kedelige formaninger, men lær dem gennem naturens anskuelsesundervisning lydighed mod Guds lov.

(512)   Giv børnene en rigtig opfattelse af Guds karakter. - Hvorledes skulle børn kunne opnå en mere korrekt kundskab om Gud og deres sind modtage bedre indtryk end ved at tilbringe en del af deres tid udendørs, ikke med leg, men sammen med deres forældre? Lad deres unge sind blive knyttet til Gud i naturens skønne omgivelser, og henled deres opmærksomhed på hans kærlighed til menneskene, som den kommer til syne i hans skaberværk, så vil de føle sig tiltrukket deraf og blive interesserede. De vil ikke være i fare for at sætte Guds karakter i forbindelse med alt, hvad der er barsk og strengt; ved at betragte de skønne ting, han har skabt, vil de derimod ledes til at se på ham som en mild, kærlig fader. De vil indse, at hans forbud og påbud ikke blot er givet for at vise hans magt og myndighed? Men at han har sine børns lykke for øje. Når Guds karakter stilles i kærlighedens, godhedens og skønhedens tiltrækkende lys, ledes de til at elske ham. Man kan henlede deres tanker til de yndige fugle, der fylder luften med tonerne af deres glade sange, til græsstrået og de herligt farvede blomster, der i deres fuldkommenhed fylder luften med vellugt. Alle disse ting kundgør den himmelske kunstners kærlighed og indsigt og forkynder Guds ære.

(513)  Forældre, hvorfor ikke gøre brug af de dyrebare lærdomme, Gud har givet os i naturens bog, til at give vore børn en rigtig forestilling om hans karakter? De, der af hensyn til skik og brug giver afkald på det enkle og lukker af for de skønne ting i naturen, kan ikke blive åndeligt sindede. De kan ikke forstå Guds indsigt og magt, som den åbenbares i hans skaberværk; derfor bliver deres hjerter ikke oplivet af ny kærlighed og interesse, og de fyldes ikke med ærefrygt og agtelse, når de ser Gud i naturen.

(513)   En dag til at leve som i Edens have. - Sabbatens værdi som udannelsesmiddel er uvurderlig. Hvad Gud end forlanger af os, giver han det atter tilbage, beriget og forvandlet gennem hans egen herlighed. . . .

(513)  Sabbaten blev ligesom familien indstiftet i Edens have, og i Guds plan er de uløseligt knyttet til hinanden. Mere end på nogen anden dag er det på denne dag muligt for os at leve et liv som i Edens have. Det var Guds hensigt, at familiens medlemmer skulle være forenede gennem arbejde og studium, gennem tilbedelse og forfriskende hvile, faderen som sit hjems præst og både faderen og moderen som deres børns lærere og kammerater. Men da syndens følger havde ændret livsbetingelserne, hindrede dette for en stor del denne forening. Ofte ser faderen knap sine børn hele ugen igennem. Muligheden for kammeratskab eller belæring er næsten fuldstændig blevet ham berøvet. Men Guds kærlighed har sat en grænse for kravet om arbejde. Han holder sin barmhjertige hånd over sabbaten. På sin egen dag bevarer han familiens mulighed for samfund med ham, med naturen og med hinanden.

(513)  Gør sabbaten til en fryd. - Alle, som elsker Gud, bør gøre, hvad de kan, for at gøre sabbaten til en fryd, hellig og ærværdig. De kan ikke gøre dette ved at søge deres eget behag i syndige, forbudte fornøjelser. Men de kan gøre meget for at ophøje sabbaten i deres familier og gøre den til den mest interessante dag i ugen. Vi bør tage tid til at interessere vore børn. Forandring vil have en heldig indflydelse på dem. Vi kan gå sammen med dem ud i den friske luft; vi kan sidde sammen med dem imellem træerne i det klare solskin og give deres aldrig hvilende sind noget at tænke på ved at samtale med dem om Guds gerninger, og vi kan inspirere dem med kærlighed og ærefrygt ved at gøre dem opmærksomme på de skønne ting i naturen.

(514)  Sabbaten bør gøres så interessant for vore familier, at dens ugentlige tilbagevenden vil hilses med glæde. Forældre kan ikke ophøje og ære sabbaten på nogen bedre måde end ved at udtænke midler til at bibringe deres familier en rigtig undervisning, interessere dem for åndelige ting og give dem rigtige anskuelser angående Guds karakter og om, hvad han kræver af os, for at vi kan fuldkomme en kristelig karakter og opnå evigt liv. Forældre, gør sabbaten til en lyst, for at jeres børn må se fremad til og have et velkommen til den i deres hjerter!

(514)   Et passende højdepunkt med bøn og sang. - Når Solen går ned, bør lyden af bøn og lovsang markere afslutningen på de hellige timer og indbyde Gud til at være med gennem arbejdsugens bekymringer.

(514)  På denne måde kan forældrene gøre sabbaten til det, som den bør være: den bedste dag i ugen. De kan få børnene til at betragte den som en fryd, som den bedste af alle dage, som Herrens hellige, ærværdige dag.

næste kapitel