Barnet i hjemmet kapitel 8. Fra side 60.     Fra side 63 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. Afsnit – Tilstrækkeligt uddannede lærere
8. kapitel - Forberedelse er nødvendig

(60)   Moderens forberedelse er mærkeligt forsømt. - Moderen er barnets første lærer. I den tid, hvor barnet er mest modtageligt, og hvor den hurtigste udvikling foregår, er dets opdragelse for en stor del lagt i hendes hænder. Hun er den første, der får mulighed for at udvikle karakteren til det gode eller til det onde. Hun burde forstå, hvor værdifulde muligheder hun har fået, og burde i højere grad end nogen anden lærer have evner til at benytte dem med det bedste resultat. Alligevel er der ingen andre, hvis oplæring der bliver skænket så lidt omtanke. Den systematiske indsats er ringest, når det gælder om at hjælpe den, hvis indflydelse på opdragelsen er stærkest og mest vidtrækkende.

(60)   Omhyggelig, grundig forberedelse er påtrængende nødvendig. - De, til hvem omsorgen for det lille barn bliver betroet, er ofte alt for uvidende om dets legemlige fornødenheder. De kender kun lidt til sundhedens love eller grundreglerne for udviklingen. Og de er heller ikke bedre skikkede til at tage sig af dets sjælelige og åndelige vækst. De er måske dygtige til at lede en forretning eller til at stråle i selskabslivet. De har måske præsteret noget antageligt inden for litteratur og videnskab; men de har kun ringe kendskab til et barns opdragelse. . . .

(60)  Der hviler et ansvar på både fædre og mødre for barnets første såvel som dets senere oplæring, og for begge forældre er kravet om en omhyggelig og grundig forberedelse af største betydning. Mænd og kvinder burde, før de påtager sig det ansvar, som muligheden for at blive fædre og mødre indebærer, gøre sig bekendt med den fysiske udviklings love - med fysiologi og hygiejne, med betydningen af den indflydelse, som gør sig gældende før barnets fødsel, med sundhedslære, påklædning, motion og sygdomsbehandling. De burde også forstå lovene for sjælelig udvikling og moralsk opdragelse. . . . .

(61)  Ingen opdragelse vil nogen sinde kunne udrette alt det, som den burde og skulle kunne udrette, før betydningen af forældrenes opgave fuldt ud anerkendes, og de modtager en uddannelse til deres hellige ansvar.

(61)  Forældre bør sætte sig ind i naturens love og lære det menneskelige legeme at kende. Det er nødvendigt, at de forstår de forskellige organers funktioner og deres indbyrdes afhængighed. De bør studere forholdet mellem de legemlige og de sjælelige kræfter og skaffe oplysning om, hvorledes de hver for sig kan arbejde bedst muligt. Mennesker begår en synd, når de påtager sig det ansvar at sætte børn i verden uden at skaffe sig en sådan forberedelse.

(61)  »Hvem er duelig?« - Det er ikke uden grund, om forældre siger: »Hvem er duelig hertil?« Gud alene er deres duelighed, og hvis de lader ham ude af betragtning og undlader at søge hans hjælp og råd, er deres opgave i sandhed håbløs. Men ved bøn, bibelstudium og alvorlig nidkærhed fra deres side kan denne vigtige pligt lykkes fint for dem, og de vil blive belønnet hundredfold for deres indsats og omhu. . . Kilden til visdom, hvorfra de kan hente al den nødvendige kundskab i den retning, står åben.

(61)  Til tider kan hjertet være ved at svigte, men en levende forståelse af de farer, der truer deres kære nu og i fremtiden, bør få kristne forældre til mere alvorligt at søge hjælp fra kilden til styrke og visdom. Det bør gøre dem mere forsigtige, mere bestemte, mere rolige og dog faste, mens du våger over disse sjæle som de, der engang skal gøre regnskab.

(62)   Børneopdragelse kræver forståelse af Guds vilje. - Forældre er uden undskyldning, hvis de undlader at skaffe sig en klar forståelse af Guds vilje, så at de kan adlyde hans riges love. Kun således kan de føre deres børn til Himmelen. Mine brødre og søstre, det er jeres pligt at forstå Guds krav. Hvordan kan I opdrage jeres børn i det, der hører Gud til, medmindre I selv ved, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og selv erkender, at lydighed betyder evigt liv og ulydighed evig død?

(62)  Vi må gøre det til en livs opgave at forstå Guds vilje. Kun derved kan vi opdrage vore børn rigtigt.

(62)   Guds lærebog med grundig vejledning. - Forældre kan ikke opfylde deres forpligtelser ordentligt, medmindre de lader Guds ord være regelen for deres liv, og de forstår, at de skal uddanne og forme hvert kært menneskebarns karakter sådan, at det til sidst kan gribe det evige liv.'

(62)  Bibelen, rig på undervisning som den er, bør være deres lærebog. Når de oplærer deres børn i overensstemmelse med dens forskrifter, sætter de ikke blot deres små fødder på den rette sti, men uddanner også sig selv i deres hellige pligt.

(62)  Forældrenes arbejde er et vigtigt og alvorsfuldt arbejde; det hverv, de har fået overdraget, er meget betydningsfuldt. Men hvis de vil granske Guds ord omhyggeligt, vil de heri finde en grundig vejledning og mange dyrebare løfter givet på betingelse af, at de udfører deres arbejde trofast og godt.

(62)   Regler for forældre og børn. - Gud har givet regler til forældres og børns vejledning. Disse regler skal følges nøje. Børnene skal ikke forkæles og have lov til at tro, at de kan følge deres egne ønsker uden at spørge far og mor til råds. . . .

(62)  De regler, som Gud har givet til vejledning for forældre og børn, kan man ikke afvige fra uden synd. Gud forventer, at forældrene giver deres børn en opdragelse, der er i overensstemmelse med principperne i hans ord. Tro og gerning skal forenes. Alt, hvad der gøres hjemme og i skolen, må gøres på en sømmelig og ordentlig måde.

(63)   Til loven og vidnesbyrdet! - Arbejdet med opdragelsen i hjemmet kræver, at forældrene omhyggeligt gransker deres bibel, hvis det skal udrette alt det, som Gud har bestemt, at det skulle. De må være den store lærers elever. Dag efter dag må kærlighedens og venlighedens lov være på deres læber. Deres liv må åbenbare den nåde og sandhed, der kom til syne hos deres forbillede. Da vil en helliget kærlighed knytte forældres og børns hjerter sammen, og de unge vil vokse op faste i troen, rodfæstede og grundfæstede i Guds kærlighed.

(63)  Når Guds vilje og handlemåde bliver syvende dags adventist forældres vilje og handlemåde, vil deres børn vokse op til at elske, ære og adlyde Gud. Satan vil ikke være i stand til at beherske deres sind, for de er blevet opdraget til at betragte Herrens ord som den højeste autoritet, og de vil prøve alt, hvad de kommer ud for, med loven og vidnesbyrdet.

(63)   Indhent det forsømte. - Forældre bør læse Guds ord for sig selv og for deres familie. Men i stedet for dette er mange børn overladt til at vokse op uden undervisning, uden opsyn og uden hæmninger. Forældrene bør nu gøre alt, hvad der står i deres magt, for at indhente det forsømte og bringe deres børn under den allerbedste indflydelse.

(63)  Gransk derpå skrifterne, forældre. Vær ikke blot ordets hørere, men også dets gørere. Lev op til Guds standard for opdragelsen af jeres børn.

(63)   Den første regel: Hvad siger Herren? - Alle forældre har et arbejde at udføre med at opdrage deres børn efter Herrens forskrifter. Dette er ikke noget, man kan bagatellisere eller tilsidesætte uden at pådrage sig Guds mishag. Vi er ikke kaldet til at afgøre, hvilken kurs andre skal følge, eller hvordan vi kan slippe lettest om ved det, men: Hvad siger Herren? Hverken forældre eller børn kan finde fred, lykke eller hvile for sjælen ved nogen forkert fremgangsmåde. Men når gudsfrygt råder i hjertet sammen med kærlighed til Jesus, har man en fornemmelse af fred og glæde.

(64)  Forældre, fremlæg Guds ord for ham, som læser jeres tanker og kender alle hemmeligheder, og spørg: »Hvad siger skriften?« Dette må være vor leveregel. De, som har kærlighed til sjæle, vil ikke forholde sig tavse, når de ser dem i fare. Det er sagt os, at intet uden Guds sandhed kan gøre forældre vise til frelse og bevare dem sådan, når de har med det menneskelige sind at gøre.

(64)   Individuel forberedelse. - Hvis der er et hverv der frem for noget andet kræver en udvikling af sindet, og hvor de Intellektuelle og fysiske kræfter behøver sund spændstighed og styrke, så er det børneopdragelsen.

(64)  I betragtning af mødrenes personlige ansvar bør enhver kvinde udvikle et velafbalanceret sind og en ren karakter, der kun reflekterer det sande, gode og smukke. Hustruen og moderen kan knytte sin mand og sine børn til sit hjerte ved en aldrig svigtende kærlighed, der giver sig udtryk i venlige ord og en høflig optræden der som regel vil blive efterlignet af hendes børn.

(64)   Dette er en moders hellige hverv. - Min søster, Kristus har overgivet dig det hellige hverv at undervise dine børn i hans bud. For at blive kvalificeret til denne gerning må du selv følge alle hans forskrifter. Lær at give agt på alle ord og handlinger. Vogt dine" ord med den største omhu. Overvind al ubesindighed, for hvis utålmodighed kommer til udtryk, vil det hjælpe fjenden til at gøre livet i hjemmet utiltalende og ubehageligt for dine børn.

(65)   Samarbejd med det guddommelige. - Mødre, lad jeres hjerter være opladte for Guds undervisning, idet I altid tænker på, at I skal gøre jeres for at rette jer efter Guds vilje. I må stille jer i lyset og søge visdom hos Gud for at kunne vide, hvordan I skal handle, og for at kunne anerkende, at Gud er mesteren, og at I er hans medarbejdere. Lad dit hjerte dvæle ved de himmelske ting. Brug de talenter, Gud har givet, til at udføre de pligter, han har pålagt dig som moder, og samarbejd med de guddommelige redskaber. Arbejd forstandigt, og »enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære !«

(65)  Moderen bør overgive sig selv og sine børn til den medlidende genløsers omsorg. Alvorligt, tålmodigt og modigt bør hun søge at udvikle sine evner, så hun kan bruge sindets ædleste kræfter rigtigt i opdragelsen af sine børn. Hun bør gøre det til sit højeste mål at give sit barn en opdragelse, der kan få Guds godkendelse. Når hun tager gerningen op på en forstandig måde, vil hun få kraft til at udføre sin del.

(65)  Moderen bør føle sit behov for Helligåndens vejledning, for at hun selv kan have en ægte erfaring i at underkaste sig Herrens vej og vilje. Da kan hun ved Kristi nåde blive en klog, blid og kærlig lærer for sine børn.

(65)   Hvis I har begyndt forkert. - Til forældre, der har begyndt deres opdragelse forkert, vil jeg sige: Fortvivl ikke! I trænger til at blive grundigt omvendte til Gud. I må blive besjælet af sand lydighed mod Guds ord. I må på afgørende måde reformere jeres vaner og skikke, idet I indretter jeres liv efter Guds lovs frelsende principper. Når I gør dette, vil I eje Kristi retfærdighed, som præger denne lov, fordi I elsker Gud og anerkender hans lov som et udtryk for hans karakter. Sand tro på Kristi fortjenester er ikke indbildning. Det er af største betydning, at I indfører Kristi egenskaber i jeres liv og karakter og under udholdende bestræbelser opdrager og oplærer jeres børn til at være lydige mod Guds bud. Et »Så siger Herren« bør lede jer i alle jeres opdragelsesmetoder. . . .

(66)  En dyb og helhjertet anger og omvendelse til Gud bør finde sted. Begynd året. . . med alvorligt at søge Gud om nåde og åndelig dømmekraft til at opdage manglerne ved det, I har gjort hidtil. Vis anger over for Gud fordi I har forsømt arbejdet som hjemmemissionærer. Denne dag er pligtens, ansvarets og anledningens dag for jer. Snart vil regnskabets dag komme. Tag fat på arbejdet med alvorlig bøn og trofast stræben. Lær jeres børn, at det er deres privilegium at modtage Helligåndens dåb hver dag. Lad Kristus finde, at I er hans hjælpende hånd, der udfører hans vilje. Ved bøn kan I opnå en erfaring, der vil gøre jeres tjeneste for jeres børn til en fuldkommen succes.

næste kapitel