105. - Kostbar forfængelighed.

(189)  Når jeg besøger vore søskendes hjem og vore skoler, ser jeg, at al tilgængelig plads på borde, etagérer og spejlhylder osv. er fyldt med fotografier. Til højre og venstre og overalt ses billeder af menneskelige ansigter. Gud ønsker at dette burde forandres. Hvis Kristus var på jorden, ville han sige: tag disse ting bort. Jeg har fået undervisning om, at disse billeder er en slags afguder; de optager den tid og interesse, som på en mere hellig måde kunne være bleven viet Gud. ret

(189)  Disse fotografier koster penge. Er det forsvarligt af os, som forstår hvilket arbejde der skal udføres i denne tid, at bruge Guds penge til at fremstille billeder af vore ansigter og vore venners ansigter. Burde ikke enhver krone, som kunne spares bruges i Guds sag. Disse billeder sluger penge, som kunne helliges Guds sag, og de leder sindet bort fra Guds ords sandheder. ret

(190)  En slags afgudsdyrkelse.
Dette at lave og bytte fotografier, er en slags afgudsdyrkelse. Satan gør alt hvad han kan for at fordunkle himlen så vi ikke kan se den. Lad os ikke hjælpe ham ved at lave disse billedafguder. Vi trænger til at have noget højere for øje end disse menneskelige ansigter. Herren siger: "Du skal ikke have andre Guder for mig." De som erklærer at de tror på Kristus, bør forstå at de skal genspejle hans billede. Det er billedet af ham, vi skal have i sind og tanker. De ord, som tales, bør være fyldt med himmelsk inspiration. ret

(190)  Første ting først.
De, som har modtaget den hellige dåb, har forpligtet sig til at søge de ting, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd, og de har pligt til at arbejde alvorligt for synderes frelse. Gud spørger dem, som har modtaget hans navn: "Hvorledes bruger i de kræfter, som er bleven genløste ved min søns død." Gør I alt, der står i jeres magt, for at nå op til større højder af åndelig forståelse? Er jeres interesser og jeres handlinger i harmoni med de store krav, evigheden stiller til jer? ret

(190)  Der bør ske en reformation iblandt Guds folk. "Hvad enten I derfor spiser eller drikker, eller hvad I gør, da gør alt til Guds ære." De, på hvem Herren har lagt en byrde for hans værk, arbejder omhyggeligt med budskabets forkyndelse, for at sjæle, der ellers vil omkomme i deres uvidenhed, må blive advarede. Kan I ikke ved selvfornægtelse gøre noget for at hjælpe dem i deres arbejde? Stå op og vis ved jeres uegennyttige nidkærhed og jeres alvor, at I er omvendte. ret

(190)  Enhver krone er nødvendig til det værk at frelse sjæle. De penge, som de der bekender sig til at være Guds folk, sætter i billeder af menneskelige ansigter, ville underholde flere missionærer ude på feltet. Mange små bække som løber tilsammen, vil vokse til en stor flod, vi stjæler fra Herren, når vi bruger de midler til egenkærlig fornøjelse, som skulle bruges til at forkynde det sidste advarselsbudskab. Når I bruger Herrens penge til selvtilfredsstillelse hvorledes kan I da forvente, at han skulle vedblive at give sine goder til jer? Hvorledes mon Mesteren betragter dem, som selvisk sætter hans penge i fotografier? Disse penge kunne jo være blevet brugt til at skaffe litteratur for, som kunde sendes til dem, der sidder i uvidenhedens mørke. ret

(191)  Den sandhed, Gud har givet os, skal forkyndes for verden. Det er blevet vort privilegium at udføre dette værk. Vi skal så sandhedens sæd ved alle vande. Herren kalder på os for at vi skal praktisere selvfornægtelse og selvopofrelse. Evangeliet kræver fuld overgivelse. Sagens trang kræver at vi giver alt, hvad vi kan give. Vor lyst til fotografier har været en tilfredsstillelse af egenkærligheden, og de står som tavse vidner imod os. Ved at følge denne lyst, har vi bygget en hel del med træ og hø og strå på vor grundvold, og disse ting vil blive fortæret af ild på den store dag. ret

(191)  Pligt til at vise selvfornægtelse.
Efter at jeg ved at gå fra hjem til hjem havde set disse mange fotografier, blev jeg undervist om at advare folk imod dette onde. Så meget kan vi gøre for Gud. Vi kan lægge disse billedafguder bort. De har ikke nogen kraft til det gode, men træder ind imellem Gud og sjælen. De gør ikke noget til at hjælpe udsåningen af sandhedens sæd. Kristus kalder på dem, som bekender sig til at være hans efterfølgere, for at de skal iføre sig Guds fulde rustning. Vore skoler trænger til at føle Guds Ånds reformerende kraft. "Dersom saltet mister sin kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af menneskene." De der er ansatte som lærere i vore skoler og sanatorier, bør nå op på et højere helliggørelsens stade, og eleverne i disse institutioer, der bereder sig til at gå ud som missionærer, bør lære at vise selvfornægtelse. ret

(191)  Vi er Guds husholdere og det forventes af husholdere, at de befindes at være tro. De penge, som Gud har betroet os skal vi på en omhyggelig måde holde hus med. Vi skal gå fremad i dygtighed ved på bedste måde at bruge de talenter, der er givet os, så at vi ved Herrens komme kan give ham igen med renter, det som hører ham til. - Review and Herald, 13. Juni 1907. ret

(191)  At tage billeder gentagne gange.
Ungdommens hjerter er fyldt med kærlighed til sig selv. Dette er åbenbaret ved deres ønske om at se deres ansigter gengivne af kunstneren. Og de er ikke tilfreds med blot én gang at blive fotograferet, men de går atter og atter hen for at tage deres billede; og hver gang i håb om at det sidste vil overgå alle de tidligere og vise sig at være skønnere end originalen. Herrens penge bliver bortødslet på denne måde, og hvad vindes der derved? - Testimonies for the church, 1 bind side 500. ret

næste kapitel