Budskaber til de unge kapitel 106. Fra side 192. Fra side 320 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(192) Mange foragter økonomi og forveksler den med gerrighed og smålighed. Men økonomi lader sig forene selv med den største rundhåndethed. Vi må spare for at kunne give. ret (192) Ingen kan øve sand godgørenhed uden selvfornægtelse. Kun ved et liv i nøjsomhed, selvfornægtelse og streng økonomi er det muligt for os at udføre vort beskikkede hverv som Kristi repræsentanter. Hovmod og verdslig ærgerrighed må fjernes fra hjertet. I al vor virksomhed må vi handle efter det uegennyttighedens grundlag, som findes åbenbaret i Kristi liv. På væggene i vore hjem, på billederne og møblerne må vi kunne læse: "Bringe fattige flygtninge i hus." På vore klædeskabe bør vi se skrevet ligesom med Guds finger: "Klæd den nøgne!" I spisestuen og på bordet med den rige forsyning af føde bør vi kunne finde ordene: "Bryd dit brød til den hungrige!" (Es 58,7) ret (192) Tusinder af anledninger. (192) Hvor mange midler der gives for ting, som kun er afguder, ting, som sluger tid og kræfter og burde anvendes til ædlere formål! Hvor mange penge der ødsles til kostbare huse og møbler eller egenkærlige fornøjelser, til overdådig, usund føde og skadelige nydelser! Hvor meget der bortødsles til gaver, som ikke gavner nogen! Mange, som kalder sig kristne, anvender den dag i dag mere, mange gange mere til unyttige og ofte skadelige ting, end de anvender til bestræbelse for at frelse sjæle fra fristernes magt. ret (192) Mange, som giver sig ud for at være kristne, bruger så meget til tøj og klædedragt, at de ikke har noget til at afhjælpe andres trang. Kostbare smykker og kostbare klæder tror de, at de må have, uanset trangen hos sådanne, som kun vanskeligt kan skaffe sig endog blot de enkleste klædningsstykker. ret (193) Sank de overblevne stykker tilsammen. (193) Kristus byder os: "Saml de tilovers blevne stykker sammen, så intet går til spilde." Medens der hverdag er tusinder, som omkommer ved hungersnød, blodsudgydelse, ild og pest, så sømmer det sig for enhver, som elsker sin egen slægt, at se til, at intet spildes, at intet, hvormed man kunne hjælpe et medmenneske bruges unyttigt. ret (193) Det er forkert af os at af os at spilde vor tid, forkert at ødsle med vore tanker. Ethvert øjeblik, som vi anvender i egenkærlige øjemed, er spildt. Hvis hvert øjeblik blev påskønnet og rigtigt anvendt, så ville vi finde tid til alt, hvad vi burde gøre for os selv eller for verden. Lad enhver kristen se hen til Gud for hos ham at finde vejledning til at gøre den rette brug af penge, af tid kræfter og anledninger. "Hvis nogen af jer fattes visdom, kan han bede Gud, som gerne giver alle, og bebrejder ikke, så skal den gives ham." (Jak. 1,5) - Ministry of healing, side 206 - 208. ret (193) Hvorledes vi kan lære økonomi. |