Budskaber til de unge kapitel 110. Fra side 197. Fra side 329 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(197) De unge vil ikke blive sløve eller uduelige ved at hellige sig til Guds tjeneste. "Herrens frygt er visdoms begyndelse." Det yngste barn, som elsker og frygter Gud, er større i hans øjne end den mest talentfulde og lærde mand, som forsømmer den store frelse. De unge, der helliger deres hjerter og liv til Gud, har ved at gøre dette, sat sig selv i forbindelse med al visdommens og ypperlighedens kilde. ret (197) Hverdagspligter. (197) Og på den plads, hvor vi er sat, ville vi udføre vore pligter med lige så stor trofasthed, som englene gør det i de højere sfærer. De som føler at de er Guds tjenere, vil blive mænd man kan betro en gerning hvor som helst. De som er borgere i det himmelske, vil være de bedste borgere på jorden. En korrekt forståelse af vor pligt over for Gud giver os en klar forståelse af vor pligt over for vore medmennesker. ret (197) Moderens belønning. (197) Unge mænd bør oplæres til at stå fast for, hvad der er ret, midt i den fremherskende ugudelighed. De bør gøre alt, hvad der står i deres magt til at hindre det onde i sin fremgang og fremelske dyd og renhed og sand mandighed. De indtryk der gøres på sindet og karakteren i barndomstiden, er dybe og forblivende. Skadelig uddannelse eller dårligt selskab vil ofte øve en indflydelse til det onde på det unge sind, en indflydelse, som alle efterfølgende bestræbelser ikke formår at fjerne. - Signs of the times 3. Nov. 1881. ret (197) Følger af uddannelsen i hjemmet. |