114. - Ungdommen skal bære ansvar.

(203)  Disse unge mænd har pligter i hjemmet, som de overser. De har lært at følge de pligter og bære det ansvar i hjemmet, som de er skyldig at bære. De har en trofast, praktisk moder, der har båret mange byrder, som hendes børn ikke burde have tilladt hende at bære. På denne måde har de ikke æret deres moder. De har ikke taget del i at bære deres faders byrder, som det var deres pligt at gøre, og de har forsømt at ære ham, som de burde. De følger tilbøjelighed hellere end pligt. ret

(203)  De har fulgt en egenkærlig fremgangsmåde i deres liv, idet de har skyet byrder og anstrengelser og de har derved mistet en værdifuld erfaring, som de ikke har råd til at gå glip af, hvis de vil have fremgang i livet. De har ikke følt betydningen af at være trofaste i småting, og de har heller ikke forstået den fordring deres forældre kunne stille til dem, med hensyn til at være sande, grundige og trofaste i de enkle små pligter der ligger lige foran dem. De overser de almindelige kundskabsgrene, som er så nødvendige for det praktiske liv. ret

(203)  At gøre hjemmet lykkeligt.
Hvis disse unge skulle være til velsignelse noget steds, burde det være i hjemmet. Hvis de følger deres tilbøjelighed i stedet for at lade sig lede af en nøgtern tankegang, sund dømmekraft og oplyst samvittighed kan de ikke blive til velsignelse for samfundet eller for deres faders familie, og deres fremtidsudsigter i denne verden og i den bedre verden står på spil. ret

(204)  Mange unge mennesker får det indtryk, at de ikke behøver at bestille noget i deres unge år uden det at give sig af med sport, spøg og kommers og følge deres dårlige tilbøjeligheder. Når de er beskæftiget med sådanne dumheder og følger deres tilbøjeligheder, tænker nogle af dem kun på den tilfredsstillelse, som de får i øjeblikket. Deres lyst til fornøjelser, deres trang til selskabslivet, til spøg og latter, forøges, når de giver efter for denne lyst. De taber al interesse for livets nøgterne virkelighed og hjemmets pligter synes kedelige. Der er ikke nok forandring til at tilfredsstille deres sind, og de bliver hvileløse, irritable og gnavne. Disse unge mænd burde betragte det som en pligt at gøre hjemmet lykkeligt og fuldt af glæde. ... ret

(204)  En forandring fra fysisk arbejde, som har anstrengt legemet meget kan være nødvendig en tid, for at de igen kan tage fat på deres gerning med forøgede kræfter og nå større resultater. Men fuldkommen hvile skulle ikke være nødvendig og vil ikke give det bedste resultat når der er tale om at forøge den fysiske styrke. ret

(204)  De behøver ikke, selv om de er trætte af en slags arbejde, bortkaste deres dyrebare øjeblikke. De må da søge at udføre noget, der ikke er så anstrengende, men som kan være til hjælp for deres moder og søstre. Ved at lette disses byrder, idet de påtager sig deres groveste arbejde kan de finde den glæde som ledsager det at følge gode principper, og det vil give dem sand lykke og deres tid vil ikke blive tilbragt i skæmt og spøg eller tilfredsstillelse af deres egenkærlige tilbøjeligheder. - Testimonies for the church, 3 bind side 221 - 213. ret

næste kapitel