124. - Værdien af rekreation.

(218)  Der er forskel på rekreation og fornøjelser. Rekreation begynder når vi underbygger dette ords sande betydning: Genskabelse, at styrke og opbygge. Idet vi kaldes bort fra vore daglige bekymringer og beskæftigelser, opfriskes sindet og legemet, og således sættes vi i stand til at vende tilbage til livets alvorlige arbejde med ny styrke. Fornøjelser søges derimod ret og slet for fornøjelsens skyld, og overdrives ofte. De opsluger den energi, som behøves til nyttigt arbejde, og viser sig således at være en hindring for virkelig fremgang i livet. - Education, side 207. ret

(218)  Kristne bør være de gladeste og mest lykkelige mennesker, som eksisterer. De kan eje forvisningen om, at Gud er deres Fader og deres evige ven. Men der er mange, der bekender sig til at være kristne, som ikke på en korrekt måde repræsenterer den kristne religion. De er tungsindige, som om de levede under en sky. De taler ofte om de store ofre de har gjort for at blive kristne. Sådanne, som ikke har antaget Kristus, må få det indtryk af deres eksempel og deres udtalelser, at de har måttet give afkald på alt, hvad der kunne gøre livet behageligt og frydefuldt. De kaster en mørk skygge over den kristnes salige håb. Man får det indtryk, at Guds fordringer er en byrde, selv for den villige sjæl, og at alt hvad der kunne give behag, eller som ville smage godt må ofres. ret

(218)  Vi nøler ikke med at sige, at denne klasse af såkaldte kristne sidder ikke inde med ægte kristendom. "Gud er kærlighed." Den som bliver i Gud, bliver i kærlighed. Alle, der ved erfaringens kundskab er blevet bekendt med vor himmelske Faders kærlighed og ømme omsorg, vil sprede lys og glæde, hvor som helst de kommer. Deres nærværelse og indflydelse vil for dem de omgås, være som duften fra dejlige blomster, idet de er forenet med Gud og himlen, og himlens renhed og ophøjede kærlighed formidles gennem dem til alle, der kommer inden for deres indflydelse. De udgør verdens lys og jordens salt. De er i sandhed en duft af liv til liv og ikke en duft af død til død. ret

(219)  Kristelig rekreation.
Det er de kristnes privilegium og pligt at søge at forny deres ånd og vederkvæge deres legemer ved uskyldig rekreation i den hensigt at bruge deres fysiske og åndelige evner til Guds ære. Vor rekreation bør ikke være af den art, at den fremkalder overstadig munterhed, som får form af meningsløshed. Vi kan rekreere på en sådan måde, at det vil være til fordel og forædling af dem, vi er sammen med, og bedre kvalificere os og dem til med større fremgang at optage de pligter, der påhviler os som kristne. Gud kan ikke se med velbehag på os, dersom vi tager del i forlystelser, der ejer tendens til at gøre os uskikkede til en trofast udførelse af livets almindelige pligter, og som således formindsker vor lyst til at tænke på Gud og de himmelske ting. Kristi religion har en glædelig og opløftende indflydelse. Den er ophøjet over alt, hvad der ligner naragtig spøg og skæmt, tom og intetsigende snak. Når som helst vi søger rekreation, kan vi fra den guddommelige styrkes kilde opnå nyt mod og ny kraft, så at vi med større held kan leve et liv i renhed, sand gudfrygtighed og hellighed. ret

(219)  Kærlighed til det smukke.
Selv den store Gud er en elsker af det smukke. Han har givet os ufejlbarlige beviser på dette i sine hænders gerninger. Han plantede en smuk have i Eden til vore første forældre. Han lod ranke træer af forskellig slags vokse op af jorden til nytte og til prydelse. De smukke blomster blev dannet med enestående ynde, udstyret med alle slags farver og former og fyldte luften med vellugt. De glade sangere med de mange forskellige slags fjerprydelser lod deres frydefulde sange lyde til Skaberens pris. Det var Guds bestemmelse, at mennesket skulle finde lykke ved at beskæftige sig med at passe de ting, han havde skabt, og at alle dets behov skulle blive tilfredsstillet ved frugterne af havens træer. ret

(220)  Gud, som gjorde vore første forældres edenhjem så usigelig yndigt, vil også, at de prægtige træer, de smukke blomster og alt det yndefulde i naturen skal være til vor lykke. Han har givet os disse tegn på sin kærlighed, for at vi skal få et korrekt indtryk af hans karakter. Han har i sine børns hjerter indplantet kærlighed til det smukke, men denne kærlighed er blevet fordrejet hos mange. Det skønne og nyttige, som Gud har givet os, er blevet tilbedt, medens den herlige giver er blevet glemt. Dette er den højeste grad af utaknemmelighed. Vi burde erkende Guds kærlighed til os i alt det, han har skabt og som tak for alle disse beviser på hans kærlighed burde vi give ham vort hjertes bedste og helligste følelser. ret

(220)  Den store kunstner.
Gud har omgivet os med naturens smukke scenerier, for at vort sind skal drages af dette og vække interesse. Det er hans hensigt, at vi skal kunne se ligheden mellem naturens herlighed og hans karakter. Dersom vi trofast studerer naturens bog, vil vi finde en rigt flydende kilde til forståelse af Guds uendelige kærlighed og magt. ret

(220)  Mange besidder kunstnerisk dygtighed til at fremstille yndige malerier på lærredet, og de lægger alle deres evner ind i deres kunst, og dog, hvor meget står denne ikke tilbage for det naturlige. Kunst kan aldrig nå op til den fuldkommenhed, som ses i naturen. Mange såkaldte kristne vil bryde ud i begejstring over et maleri af en solnedgang. De dyrker kunstnerens dygtighed, men med ligegyldighed ser de på selve den herlige solnedgang, som det er deres privilegium at opleve hver skyfri aften. Hvor får kunstneren sine motiver fra? Fra naturen; men den guddommelige kunstner har på himmelens skiftende lærred fremkaldt den synkende sols herlighed. Han har malet og forgyldt himmelen med guld, sølv og purpur, som om himmelens porte var slået op for at vi måtte få et glimt af dens herlighed så vor fantasi kan beskæftige sig med skønheden der indenfor. Mange vender sig med ligegyldighed fra dette af himlen udførte billede. De ser ikke Guds uendelige kærlighed og magt i de omskiftende og skønne scenerier, som himlen åbenbarer, men de er ganske betaget, når de betragter og tilbeder de ufuldkomne malerier, der er en efterligning af den store kunstners værk. - Review and Herald, 25. Juli 1871. ret

(221)  Ude af stand til at modstå fristelse.
Du skal ikke tro, at du kan slutte dig til dem der elsker forlystelser, de lette og lystige ting, og på samme tid være i stand til at modstå fristelse. - The Signs of the times, 20. Juni 1900. ret

næste kapitel