131. - Kristelig rekreation.

(232)  Gud vil, at vi på samme tid som vi søger at opfriske vor ånd og styrke vort legeme, altid skal bruge alle vore kræfter til de bedste formål. Vi kan og bør lede vor rekreation på en sådan måde, at vi bliver bedre skikket til en mere fremgangsrig opfyldelse af de pligter, som hviler på os, og vor indflydelse vil da blive mere fordelagtig over for dem vi omgås. Vi kan vende tilbage fra en sådan anledning til vore hjem vederkvægede både på sjæl og legeme og beredt til at tage fat på vor gerning på ny med bedre håb og større mod. ... ret

(233)  Vi er her for at hjælpe menneskeheden og være en velsignelse for den, og dersom vi lader vort sind dvæle ved lave ting, således som mange, der bare søger forfængelighed og dårskab gør det, hvorledes kan vi da være til hjælp for vore omgivelser? ret

(233)  To modsatte principper.
Der eksisterer en meget påviselig kontrast mellem de sammenkomster, som Kristi efterfølgere har for at få rekreation, og så de verdslige sammenkomster som går ud på fornøjelser og forlystelser. I stedet for bøn og samtale om Kristus og hellige ting, vil man fra de verdsliges læber høre naragtig latter og letfærdig samtale. Tanken er jo at have en meget hyggelig stund. Fornøjelserne begynder i dårskab og ender i forfængelighed. Vore sammenkomster burde ledes således, og vi burde opføre os sådan, at vi, når vi vender tilbage til vore hjem kan vi have en samvittighed, der er uskadt over for Gud og mennesker, en bevidsthed om, at vi ikke på nogen måde har såret eller skadet dem, vi har været i selskab med, og at vi ej heller har haft nogen dårlig indflydelse over dem. ret

(233)  Det naturlige sind går i retning af forlystelse og selvets tilfredsstillelse. Det er Satans plan at frembringe en mængde af dette. Han søger at fylde menneskenes sind med et ønske om verdslig fornøjelse, så at de ikke skal få nogen tid til at spørge sig selv: hvordan står det til med min sjæl? Lysten til fornøjelser er smitsom. Giver man sig hen til denne lyst, vil sindet hastigt løbe fra et til et andet, stadig søgende efter nogen fornøjelse. Lydighed mod Guds lov modarbejder denne tilbøjelighed og opfører barrikader imod ugudelighed. - Counsels to teachers, parents and students, side 336. 337. ret

(233)  Unge mænd og kvinder bør erindre at de er ansvarlige for alle de privilegier, de har nydt, for brugen af deres tid og den rette anvendelse af deres evner. Måske de spørger: Skal vi ikke have nogen fornøjelse eller rekreation? Skal vi bare arbejde, arbejde, arbejde, uden afveksling? ret

(234)  Enhver fornøjelse, i hvilken vi kan tage del samtidig med, at vi beder Gud om hans velsignelse, vil ikke være farlig. Men enhver fornøjelse, som gør dig uskikket til bøn i lønkammeret, og som giver dig ulyst til at dvæle ved bønnens alter, eller tage del i bønnemøder, er ikke af det gode, men farlig. - Counsels to teachers, parents and students, side 337. ret

næste kapitel