132. - Selskabelige sammenkomster.

(234)  Selskabelige sammenkomster kan gøres i højeste grad fordelagtige og belærende, når de som kommer sammen, har en glødende kærlighed til Gud i deres hjerter, og de mødes for at udveksle tanker vedrørende Guds ord eller for at betragte metoder, ved hvilke Guds værk kan gå fremad, og noget godt for deres medmennesker kan udrettes. Når Helligånden er betragtet som en velkommen gæst ved disse sammenkomster, når der ikke siges eller gøres noget som bedrøver den og driver den bort, vil Gud blive æret, og de der kommer sammen, vederkvægede og styrkede. ret

(234)  Men der er selskabelige sammenkomster af en ganske anden karakter, hvor man er stolt af at vise sig frem, hvor højrøstet glæde og letfærdig skæmt ofte gør sig gældende. I deres ønske om at få fornøjelser, glemmer de ofte, der kommer sammen Gud, og der sker ting, som får de engle der våger over os til at græde. Fornøjelsens stunder bliver deres paradis her på jorden. Alle giver sig hen til højrøstet spøg og latter; øjnene funkler, kinderne blusser, men samvittigheden sover. ret

(234)  Mangel på åndelighed.
Den slags oprømthed og inspiration har ikke nogen himmelsk oprindelse, men hører ganske og aldeles denne jord til. Himlens engle ser med bedrøvelse på deres glemsomhed, for hvem Kristus har gjort så meget. Når sygdom og død kommer til dem, som bare har levet for selvbehag, finder de for sent, at de ingen olie har på deres lamper, og at de i høj grad er uskikket til at afslutte livet. ret

(234)  Arten af desamtaler, som føres ved mange selskabelige sammenkomster, åbenbarer hvad der bor i hjerterne. Letfærdig skæmt, naragtige vittigheder, som bare fremkommer for at skabe latter, repræsenterer ikke på rette måde Kristus. De, som kommer med dem, bryder sig ikke meget om at få at høre igen, hvad de har sagt. De, som lytter til, får et dårligt indtryk, og der kastes skam over Kristus. O, om de unge ville vogte vel på deres ord; for af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes. Kom i hu, at Jesus er ved din side, hvor som helst du går, og lægger mærke til dine handlinger og lytter til dine ord. Ville du være nødt til at skamme dig, om hans røst lød til dig, idet du vidste at han havde hørt dine udtalelser? ... ret

(235)  Den en gang alvorlige kristne, som nu tager del i verdslige fornøjelser er på farlig grund. Han har forladt det stade, hvor han er omgivet af den himmelske atmosfære og har kastet sig ud i en atmosfære fuld af tåge, for i mange tilfælde er den slags fornøjelse, selskabelighed og sammenkomster til morskab, en vanære for Kristi religion. ret

(235)  Den som fastholder sin forbindelse med Gud, kan ikke af hjertet tage del i den slags fornøjelser. De ord han hører, er ikke til behag for ham, for de har ikke hjemme i kanaans sprog. De som udtaler ordene, giver ikke til kende, at de synger i deres hjerter for Gud. ret

(235)  Listig indflydelse.
De, hvis karakter og religiøse erfaring er af kunstfærdig art, samles for ofte til fornøjelse og underholdning, og deres indflydelse påvirker andre. Undertiden bliver unge mænd og kvinder, som stræber efter at være bibelkristne, overtalt til at slutte sig til sådanne selskaber. Fordi de vil undgå at blive ansete for sære og af naturen er tilbøjelige til at følge andres eksempel, stiller de sig under sådannes indflydelse, som måske aldrig har følt den guddommelige berøring af sind eller hjerte. Dersom de under bøn til Gud havde spurgt om, hvad hans krav var, eller havde søgt at lære, hvad Kristus har sagt angående de frugter, der skulle bæres på den kristnes træ ville de have forstået, at disse underholdninger virkelig var fester, der var lavet for at holde sjæle borte fra at modtage indbydelsen til Lammets bryllups måltid. ret

(235)  Det hænder undertiden at unge mennesker, som er blevet omhyggelig undervist i Herrens vej, føres bort ved at komme under menneskers dårlige indflydelse, idet de hyppigt besøger forlystelsessteder, og det kan bevirke, at de knyttes til dem, hvis uddannelse og opdragelse har været af verdslig art. De sælger sig til livsvarig trældom ved at forene sig med mennesker, som ikke har den kristne ånds prydelser. De, som i sandhed elsker og tjener Gud, vil være bange for at stige ned til verdens niveau ved at vælge sådannes selskab, som ikke har Kristus i deres hjerter. De vil stå kækt på Kristi side, selv om deres fremgangsmåde vil kræve selvfornægtelse og selvopofrelse. ret

(236)  Modgiften mod pjank og pjat.
Kristus levede et liv i møje og selvopofrelse for os, og kan vi da ikke fornægte os selv for hans skyld? Er ikke den forsoning han har gjort for os, og den retfærdighed, han giver os, emner der er værdige til at opfylde vore sind? Dersom ungdommen vil hente fra Bibelens forrådskammer de skatte, den besidder, dersom de vil betænke den nåde, fred og evige retfærdighed, som kroner et selvopofrende liv, vil de ikke nære nogen lyst til tvivlsomme ophidselser eller fornøjelser. ret

(236)  Kristus glæder sig, når de unges tanker er optaget af frelsens store og forædlede tema. Han kommer ind i alle sådannes hjerter som en blivende gæst, og fylder dem med glæde og fred. Og Kristi kærlighed i sjælen er en kilde af vand, som vælder frem til evigt liv. ... De der besidder denne kærlighed, vil holde af at tale om de ting, som Gud har beredt for dem, der elsker ham. Den evige Gud har trukket en adskillelseslinje mellem de hellige og synderne mellem omvendte og uomvendte. Disse to klasser glider ikke over i hinanden ligesom farverne i regnbuen, men er så skarpt adskilte fra hinanden som middag og midnat. Guds folk kan ikke med sikkerhed indlade sig i nært selskab med dem, som kender sandheden, men ikke praktiserer den. Da patriarken Jakob talte om visse gerninger, hans sønner havde gjort, og som han betragtede med skræk, udbrød han: "O min sjæl, kom ikke i deres hemmelige råd, og må aldrig min ære forenes med deres selskab." Han følte at hans egen ære ville blive besmittet, hvis han forenede sig med syndere i deres adfærd. Han opløftede faresignalet og advarer os mod dårligt selskab, for at ikke vi skal blive smittet af det onde. Og Helligånden fremkommer gennem apostelen Paulus med en lignende advarsel: "Hav ikke samkvem med mørkets ufrugtbare gerninger, men straf dem heller." ret

(236)  Antagelige selskaber og sammenkomster.
Ethvert talent som kan øve nogen indflydelse, bør opmuntres på en hellig måde, så at det kan blive brugt i den hensigt at vinde sjæle for Kristus. Unge mænd og unge kvinder må ikke tro at deres sport, deres aftenselskaber og musikalske underholdninger, sådan som de i almindelighed udfolder sig, er antagelige for Kristus. ret

(237)  Jeg har atter og atter fået lys angående denne sag, nemlig at alle vore sammenkomster burde præges af en afgjort religiøs indflydelse. Dersom vore unge ville samles for at læse og forstå skriften og bede: "Hvad skal jeg gøre, for at jeg må opnå evigt liv?" Og så sammen overgive sig helt til sandheden, ville Herren lade sin velsignelse strømme ind i deres hjerter. ret

(237)  O, at ethvert menighedsmedlem, enhver arbejder i vore institutioner, måtte forstå at dette liv er en skole, i hvilken vi bereder os til eksamen over for himlens Gud, som vil prøve vor renhed, vor tankes ædelhed og vor handlings uegennytte. Ethvert ord og enhver handling og enhver tanke er nedskrevet i himmelens rapportbøger... ret

(237)  Det er gennem sandhedens kraft og påvirkning at vi skal helliggøres og blive ophøjet til den sande værdigheds standard, der er sat for os i ordet. Vi kan kun lære Herrens vej at kende ved at vise den mest omhyggelige lydighed mod hans ord. Studer Ordet. - The youth`s instructor, 14 Aug. 1906. ret

næste kapitel