Budskaber til de unge kapitel 135. Fra side 241. Fra side 398 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(241) Den sande kristne vil ikke gå ind på noget forlystelsessted eller tage del i nogen underholdning, over hvilken han ikke kan nedbede Guds velsignelse. Man vil ikke finde ham i teatret, i billiardsalonen eller på keglebanen. Han vil ikke svinge sig i balsalen eller tage del i nogen af de andre forheksende forlystelser, som udelukker Kristus fra sindet. ret (241) Vi vil sige til dem, som forsvarer sådanne fornøjelser, at vi kan ikke tage del i dem i Jesu af nazarets navn. Guds velsignelse vil ikke hvile over de timer, vi anvender i teatret eller i dansesalen. Ingen kristen ville ønske at møde døden på et sådant sted. Ingen ville ønske at være der, når Kristus kommer. ret (241) Når vi kommer til den sidste time og står ansigt til ansigt med nedtegnelsen af vor livsførelse, vil vi da angre, at vi har deltaget så lidt i den slags forlystelser, og at vi kun har haft få fornøjelsesstunder af den art? Vil vi ikke snarere bittert angre, at vi har bortødslet så mange dyrebare timer på formålsløs nydelse og forsømt så mange anledninger, som, hvis de var blevet benyttet ret, ville have givet os udødelige skatte? ret (242) Det er blevet almindeligt iblandt dem, der bekender sig til religion, at undskylde næsten alle dårlige tilbøjeligheder, som hjertet giver efter for. Ved at være fortrolig med synden bliver de blinde for, hvor farlig den er. Mange, som bekender sig til at være Guds børn, ser igennem fingre med synder, som Guds ord fordømmer, idet de til deres ugudelige levevis knytter en eller anden slags godgørenhed til i menighedens navn. Således låner de himmelens godwill for at tjene den onde. Sjæle bliver bedraget, ledet på afveje, og dyd og ærbarhed tabes ved disse moderne adspredelser. ret (242) På udsvævelsens sti. (242) Danseforlystelsen, således som den drives i vore dage, er en udartningens skole, en frygtelig forbandelse for selskabslivet. Hvis vi kunne samle alle dem i vore store byer, som hvert år bliver ruineret gennem disse ting, hvilken historie om ødelagte liv ville de da ikke kunne åbenbare. Hvor mange af dem som nu er rede til at forsvare denne praksis, ville ikke blive fyldt med angst og forskrækkelse ved at se resultatet. Hvorledes kan forældre, som bekender sig til at være kristne, samtykke i at lade deres børn betræde fristelsens vej, ved sammen med dem at gå til den slags festlige forlystelser! Hvorledes kan unge mænd og kvinder sælge deres sjæle for disse naragtige fornøjelser! - Review and Herald, 28 Feb. 1882. ret (242) Faren ved fornøjelser. (243) Vi bør ledes af principper |