138. - Ledende principper.

(247)  Hjertet hører Kristus til. Han har betalt en uendelig pris for sjælen. Og han står som vor mellemmand og forbeder hos Faderen, og han beder ikke som en tigger, men som en sejrherre, der forlanger det som med rette tilhører ham. Han er i stand til at frelse til det yderste, for han lever altid for at gå i forbøn for os. Et ungt hjerte er et dyrebart offer, den mest værdifulde gave, man kan skænke Gud. Alt det du er, alle de evner du besidder, kommer fra Gud som noget helligt, der er dig betroet, og som skal gives tilbage til ham som et villigt, helligt offer. Du kan ikke give Gud noget, som han ikke først har givet dig. Når du derfor giver Gud dit hjerte, gives der til ham en gave som han har købt, og som er hans egen. ret

(247)  Der stilles store fordringer til ungdommen, deres tid, hengivenhed og styrke. Satan gør krav på ungdommen som sin ejendom, og der er mange der overgiver til ham al den dygtighed og alle de talenter, de ejer. Verden kræver hjertet, men det hjerte tilhører ham, som forløste det. Dersom hjertet bliver viet til verden, vil det blive fyldt med bekymringer, sorger og skuffede håb. Det vil blive urent og fordærvet. Det ville blive den værste form af røveri at give verden dit hjertes hengivenhed og tjeneste, for disse ting tilhører Gud. Du kan ikke med fordel hengive dit hjerte til forlystelser. ret

(247)  Retfærdighedens fjende har alle slags forlystelser beredt for ungdommen under alle livets omstændigheder; og det er ikke alene i de tæt befolkede byer, at dette er tilfældet, men overalt, hvor mennesker bor. Satans lyst står til at føre ungdommen ind i hans rækker som soldater. Ærkefjenden ved godt, med hvad slags materiale han har at gøre, og han anvender sin djævelske visdom til at opfinde skikke og fornøjelser for de unge, som vil skille deres hengivenhed fra Jesus Kristus. ... ret

(247)  Den fortabte søn.
Lignelsen om den fortabte søn er fremstillet til ungdommens belæring. I et liv fuldt af forlystelser og syndige glæder ødte han sin del af arven. Han er uden venner og i et fremmed land; klædt i pjalter og sultende, og længes endog efter at få svinenes føde. Hans sidste håb er det at vende tilbage, angrende og ydmyg, til sin faders hus, hvor han får et hjerteligt velkommen, får tilgivelse og atter bliver knyttet til faderhjertet. Mange unge gør, som han gjorde, idet de lever et ligegyldigt, forlystelsessygt, ødselt liv og glemmer den levende vandkilde, den sande glædens kilde og hugger sig sprukne brønde, som ikke kan holde vand. ret

(248)  Guds nådige indbydelse.
Guds indbydelse lyder til enhver ung: min søn, giv mig dit hjerte! Jeg vil bevare det rent. Jeg vil tilfredsstille dets længsler med den sande lykke. Gud vil så gerne gøre de unge lykkelige, og det er derfor han ønsker, at de skal give ham deres hjerte, for at han kan bevare alle de evner de har fået fra Gud, i den rette og sunde tilstand. De har fået livets gave af Gud. Det er ham som får hjertet til at banke, det er ham, som giver ethvert system i legemet styrke. Rene glæder vil ikke ødelægge en eneste af disse Guds gaver, men vi synder imod vore egne legemer og synder imod Gud, når vi søger fornøjelser der skiller os fra Gud. De unge bør erindre, at de lever i en verden fuld af prøver, for at det må åbenbares om de har en karakter, som vil skikke dem til at leve sammen med engle. ret

(248)  Når disse omgivelser søger at føre dig ind på forbrydelsens og dårskabens veje, når alle frister dig til at glemme Gud, at ødelægge de egenskaber Gud har betroet dig og nedværdige alt, hvad der er nobelt i din natur, da stå dem imod. Kom i hu, at du er Herrens ejendom købt med en høj pris, Guds søns lidelser og angst. ... Den Herre Jesus gør krav på din tjeneste. Han elsker dig. Se hen til Golgata, dersom du tvivler på hans kærlighed. Lyset, som udstråler fra korset, viser dig den kærligheds storhed, som ingen tunge kan skildre. "Den som holder mine befalinger, elsker mig." Ved omhyggeligt studium bør vi blive bekendt med Guds befalinger, og så vise at vi er hans lydige sønner og døtre. ret

(248)  Omgivne af Guds barmhjertighed.
Guds barmhjertighed og nåde omgiver dig stadig, og det vil være godt for dig at betænke hvorledes og hvornår dine velsignelser møder dig hver dag, lad Guds dyrebare velsignelser vække taknemmelighed i dit sind. Du kan ikke tælle Guds velsignelser, hans inderlige kærlighed, som stadig udvises mod dig, for hans velgerninger er talrige som regnens forfriskende dråber. Skyer af nåde hænger over dig og er rede til at blive udøst over dig. Dersom du påskønner frelsens værdifulde gave, vil det stå klart for dig, hvilke daglige velgerninger og hvilken beskyttelse og kærlighed Jesus udviser mod dig, og du vil blive ledet frem på fredens vej. ret

(249)  Betragt de herlige ting, Gud har skabt ude i naturen, og lad dit hjerte fyldes med taknemmelighed til giveren. I naturens bog finder vi fordelagtige studier for sindet. Vær ikke tankeløs og ligegyldig. Lad din forstands øjne op og se den smukke harmoni der findes i Guds love i naturen, og vis ærefrygt og ærbødighed for Skaberen, den mægtige hersker af himmel og jord. Se ham med troens øje, se hvorledes han bøjer sig over dig i kærlighed og siger med inderlighed: "Min søn, min datter, giv mig dit hjerte," overgiv dig til Jesus, så kan du med taknemmeligt hjerte sige: "Jeg ved at min genløser lever." Din tro på Jesus vil styrke dig i alle dine formål og give din karakter fasthed. ret

(249)  Al din lykke fred og glæde og din fremgang i dette liv er afhængig af den ægte, hengivne tro på Gud. Denne tro vil skabe sand lydighed mod Guds befalinger. Din kundskab og din tro på Gud er det stærkeste middel til at modstå enhver dårlig handling og er motivet til alt godt. ret

(249)  Tro på Jesus som den der tilgiver dig dine synder, og den som ønsker, at du skal opnå lykken i de boliger, han er gået bort for at berede for dig. Han ønsker, at du skal leve i hans nærhed at du skal have det evige liv og en herlighedens krone. - The youth`s instructor, 5 Jan. 1887. ret

næste kapitel