145. - Værdig samtale.

(258)  De som har fået den bedste videnskabelige uddannelse, er ikke altid de mest virkningsfulde redskaber for Gud. Der er mange mennesker af denne slags som vil finde sig skubbet til side, medens de som har haft ringere anledning til at opnå boglig viden, indtager deres pladser, fordi de har kundskab om praktiske ting, der er nødvendige i det daglige liv. De der betragter sig selv som lærde, slutter ofte med at være elever, idet de tror sig kloge nok og er hævet over dette at tage imod undervisning, selv af Jesus, som var den største lærer, verden nogen sinde har kendt. ret

(258)  De, som har fået deres forstandsevner udvidede ved alvorlig ransagning i skrifterne for at lære Guds vilje at kende vil indtræde i stillinger af betydning; for Guds ord har fået indpas i deres liv og karakter. Det udfører sit særskilte værk og "sønderdeler endog sjæl og ånd, og marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger." Guds ord må være den næring, ved hvilken de kristne vokser kraftigt i ånd og intelligens, så at de kan kæmpe for sandhed og ret. ret

(258)  Grunden til at nogle står lavt.
Hvad er grunden til at vore unge, ja endog folk i en moden alder, så let lader sig lede ind i fristelse og synd? Det er den, at Guds ord ikke bliver studeret og grundet over, som det burde. Hvis det blev påskønnet, som det skulle og burde ville det give en indre styrke, en åndens kraft, som kunne modstå Satans fristelse til det onde. Man viser ikke en fast, bestemt viljekraft i liv og karakter, fordi den hellige undervisning fra Gud ikke gøres til studium og genstand for nøje overvejelser. Man anstrenger sig ikke således, som man burde gøre, med hensyn til at nære rene, hellige tanker i sindet og fjerne fra det alt urent og ukorrekt. Man vælger ikke den bedre del, at sidde ved Jesu fødder som Maria gjorde, for at modtage den guddommelige lærers hellige undervisning en vejledning, som burde gemmes i hjertedybet og praktiseres i det daglige liv. Når vi grunder på hellige ting, vil sindet blive forædlet og ophøjet, og sande tænkende kristne mænd og kvinder vil blive udviklede. ret

(259)  Gud vil ikke antage en eneste, som forringer sine evner ved syndige, jordiske tanker, ord eller gerninger. Himlen er et rent og helligt sted, som ingen kan betræde uden at være forædlede, åndeligsindede, rensede og lutrede. Vi har et værk at udføre i denne henseende hver for sig, men vi vil kun være i stand til at gøre det, når vi henter styrke fra Jesus. Vi bør gøre Bibelen til vort studium frem for enhver anden bog. Vi bør elske den og adlyde den som Guds røst. Vi bør lære at kende og forstå hans fordringer, hans "du skal" og "du skal ikke," og fatte Guds ords sande mening. ret

(259)  Trangen til et himmelsk sind.
Når Guds ord er blevet vor rådgiver, og vi ransager Skriften for at finde lys vil himlens engle komme nær til os og påvirke vort sind og oplyse vor forstand, så at det i sandhed kan siges: "Dit ords åbenbaring spreder lys og giver de enfoldige forstand." Det er ikke noget under, at der ikke er mere åndelighed iblandt de unge som bekender sig til kristendom, når de giver så lidt agt på Guds ord. Man ænser ikke de guddommelige råd. De lytter ikke til formaningerne. De søger ikke nåde og himmelsk visdom for at undgå tidligere synder og få ethvert spor af urenhed renset bort fra karakteren. David beder: "Lad mig forstå dine forskrifters vej så vil jeg fortælle om dine underfulde gerninger." ret

(259)  Dersom de unges sind, såvel som de ældres blev ledet i den rigtige retning når de kom sammen, så ville deres samtale dreje sig om mere ophøjede emner. Når sindet er rent og tankerne forædlede ved Guds sandhed, vil ordene blive af samme karakter ligesom guldæbler i sølvskåle. Men med den forståelse og den praksis, med det lave stade som selv mennesker der bekender sig til at være kristne, er tilfredse med, er det naturligt at al samtale bliver simpel og uden mening. Den er af jord, jordisk, og har ikke en duft af sandheden eller af himlen, og kommer ikke engang op til det mål, som den mere kultiverede klasse af verdens børn er nået til. ret

(260)  Et virkningsfuldt arbejde for helliggørelse.
Når Kristus og himlen er de emner vi tænker på, vil samtalen dreje sig om virkelige kendsgerninger. Talen vil blive krydret med nåde og den som taler, vil vise at han er blevet uddannet i den guddommelige lærers skole. Salmisten siger: "Jeg har valgt sandhedens vej, jeg har lagt dine domme for mig." Han agtede Guds ord højt, og det trængte ind i hans forstand, ikke for at blive ringeagtet, men for at blive efterfulgt i hans liv. ... ret

(260)  Dag for dag, time for time bør der foregå i os en proces, der frembringer selvfornægtelse og helliggørelse; da vil også de udvortes gerninger vidne om, at Jesus bor i hjertet ved tro. Helliggørelse stænger ikke kundskaben ude fra sjælen, men den vil udvide sindet og inspirere det til en søgen efter sandhed, som man søger efter skjulte skatte. Og kundskaben om Guds vilje fremmer helliggørelsens værk. Der findes en himmel, og hvor alvorligt burde vi ikke stræbe efter at nå den. ret

(260)  Jeg opfordrer eleverne ved vore skoler til at tro på Jesus som deres Frelser. Tro at han er rede til at hjælpe jer med sin nåde, når I, i oprigtighed vender jer til ham. I må stride troens gode strid. I må kæmpe for livets krone. Anstreng jer kraftigt, for Satan har tag i jer, og hvis I ikke slider jer løs fra ham, vil I blive lammet og ruineret. Fjenden er på jeres højre side og på den venstre, foran jer og bag jer, og I må træde ham under fode. Kæmp alvorligt, for der er en krone at vinde. Kæmp, for hvis I ikke vinder kronen, vil I tabe alt, i dette liv og i det tilkommende liv. Kæmp, men lad det ske i jeres opstandne Frelsers styrke. - Review and Herald, 21. Aug. 1888. ret

næste kapitel