154. - At tage til ægte og give til ægte.

(278)  Gud har sat menneskene i verden, og det er deres forret at spise og drikke og handle og tage til ægte og bortgifte, men disse ting udføres kun på rette måde, når det sker i gudsfrygt. Vi bør leve her i denne verden under hensyntagen til den evige verden. Den store synd i forbindelse med ægteskaberne i Noas bage bestod deri, at Guds sønner forenede sig med menneskenes døtre. De der bekendte sig til at kende og ære Gud, forenede sig med kvinder, som er vantro. Og uden at tage tilbørlige hensyn, giftede de sig med, hvem de ville. Der er mange i vore dage, der ikke har nogen dyb religiøs erfaring, som vil gøre nøjagtigt det samme, som man gjorde i Noas dage. De vil indgå i ægteskab uden omhyggelig overvejelse og bøn til Gud. Mange påtager sig det hellige løfte lige så tankeløst, som de tiltræder en forretningsforbindelse. Det er ikke den ægte kærlighed, der kommer til syne ved sådanne forbindelser. ret

(278)  Vanhellig forelskelse.
Tanken om ægteskab synes at have en fortryllende magt over mange af de unges sind. To mennesker lærer hinanden at kende de bliver indtagne i hinanden, og denne forelskelse opsluger dem helt. De er forblindede hvad fornuft angår og de har kastet deres dømmekraft bort. De vil ikke bøje sig for noget råd eller nogen kontrol, men mener at de har lov til at gå deres egen vej uden at tage hensyn til følgerne. ret

(279)  Den forelskelse, der har grebet dem, er som en smitsom sygdom der må rase ud; og der synes ikke at være noget, som kan sætte en stopper for den. Måske der er nogle af deres venner som forstår, at hvis de to bliver forenet i ægteskab, vil det eneste resultat blive ulykke hele livet igennem. Men bønner og formaninger gives forgæves. Ved en sådan forening ville den nytte, som vedkommende måske kunne være til i Guds værk, blive ødelagt eller forkrøblet, men fornuftgrunde og overtalelser er lige uvirksomme. ret

(279)  Alt hvad mænd og kvinder med erfaring kan sige til dem, viser sig at være uden virkning. Man står magtesløs over for den bestemmelse, de har taget om at følge deres ønsker. De taber interessen for bønnemøder og for øvrigt alt, hvad der står i forbindelse med religion. De er heltopslugte af hinanden, og de forsømmer livets pligter, som om det var sager af ringe betydning. Aften efter aften brænder disse unge mennesker nattens olie, for at tale med hverandre om emner der er alvorlige og af stor betydning? - Å nej, hellere om pjankede ting som ikke er af nogen betydning. ret

(279)  Overtrædelse af sundhedens og ærbarhedens love.
Satans engle holder vagt hos dem, som anvender en stor del af aftenen til at flirte i. Hvis deres øjne kunne blive opladte, ville de også se en engel der nedskrev deres ord og handlinger. Sundhedens og ærbarhedens love overtrædes. Det ville være mere passende at lade nogle af de timer, som før ægteskabet anvendes til flireting, blive henlagt til efter, at de var blevet gifte. Men i almindelighed ser det ud til, at brylluppet betegner afslutningen på al den hengivenhed, som åbenbares i frieriets dage! Disse midnattens timer, som ødsles i vor fordærvede tid, leder hyppigt til ruin for begge parter, som således misbruger tiden. ret

(279)  Satan fryder sig og Gud vanæres, når mænd og kvinder kaster skam over sig selv. Deres gode navn opofres ved disse udslag af forelskelse, og sådanne menneskers ægteskab sker ikke med Guds billigelse. De gifter sig, fordi lidenskaberne driver dem dertil, og når nyhedens interesse er forbi, vil de begynde at forstå, hvad de har gjort. Seks måneder efter, at de har udtalt deres løfter, er deres følelser for hinanden blevet i høj grad forandrede. Under det ægteskabelige liv har de mere lært hinandens karakter at kende. Hver især opdager de ufuldkommenheder, som de i deres tidligere blindhed og dårskab ikke kunne se. Løfterne ved alteret binder dem ikke sammen. Som følge af forhastede ægteskaber kommer der, selv iblandt dem, der bekender sig til at være Guds folk, separationer, skilsmisser og stor forvirring i menigheden. ret

(280)  Ringeagt for gode råd.
Denne slags tagen og given til ægte er en af Satans særskilte snarer, og han har næsten hver gang held med sine planer, jeg har den mest smertelige følelse af hjælpeløshed, når et sådant par kommer til mig for at hente råd angående dette emne. Jeg kan meddele dem, hvad Gud vil, at jeg skal sige dem men de tvivler hyppigst på rigtigheden af næsten hvert eneste punkt, jeg fremholder, og mener at have gode grunde for at følge deres egne planer, og som oftest gør de det også. ret

(280)  De synes ikke at have nogen magt til at besejre deres egne ønsker og tilbøjeligheder og vil gifte sig, lige meget hvad det så end skal koste. De overvejer ikke sagen omhyggeligt og under bøn, overlader sig ikke i Guds hånd, så at de kan blive ledet og kontrolleret af hans ånd. De synes ikke at have gudsfrygt for øje. De mener at forstå sagen fuldt ud, uden at behøve visdom fra Gud eller råd fra mennesker. ret

(280)  Når det er for sent, finder de, at de har taget fejl og har forspildt deres lykke i dette liv såvel som deres sjæls frelse. De ville ikke erkende, at nogen uden de selv forstod noget angående denne sag. Og dog kunne de, om de havde modtaget råd, have sparet sig for år af ængstelse og sorg. Men det er kun spildte råd, man ofrer på dem, som er bestemt på at gå deres egen vej. Lidenskaben fører den slags mennesker ud over alle de forhindringer, som fornuften og dømmekraften måtte stille op. ret

(280)  Den sande kærligheds karakteristik.
Kærlighed er en plante af himmelsk oprindelse. Den er ikke ufornuftig, den er ikke blind, den er ren og hellig. Men det naturlige hjertes lidenskab er noget ganske andet. Den rene kærlighed vil tage Gud med på råd i alle ting og ønske at være i fuldkommen harmoni med Guds Ånd, men lidenskaben vil væretrossig, stædig, ufornuftig og uimodtagelig for al tale om restriktion og vil gøre genstanden for sit valg til en afgud. I hele sin optræden vil den, som besidder den sande kærlighed, være præget af Guds nåde. Beskedenhed, enkelhed, alvor, god moral og religion vil karakterisere ethvert skridt, der fører henimod ægteskab. De, der behersker sig på denne måde, vil ikke i den grad gå op i hinanden, at de vil tabe interessen for bønnemøder og gudstjenesterne... ret

(281)  Søg guddommelig ledelse.
Hvis mænd og kvinder ellers har for vane at bede to gange om dagen, bør de bede fire gange om dagen, når de har i tanke at indgå ægteskab. Dette skridt vil berøre og øve indflydelse over jeres liv både i denne verden og i den tilkommende. En alvorlig kristen vil ikke fremme sine planer i denne retning uden at vide for vist, at Gud billiger hans fremgangsmåde. Han ønsker ikke at vælge selv, men at Gud skal vælge for ham. Vi skal ikke behage os selv, for Kristus gjorde ikke det. Jeg ønsker ikke at I skal forstå mig sådan, at nogen skal gifte sig med en, som han ikke holder af. Dette ville være synd, men fantasien og følelserne må ikke løbe af med en og lede en til skade. Gud fordrer hele hjertet, den største hengivenhed. ret

(281)  De fleste ægteskaber i vore dage og den måde, hvorpå de indgås, står som et tegn på de sidste dage. Mænd og kvinder er så stædige og ihærdige for deres, at Gud lades ude af betragtning. Religionen lægges bort, som om den ikke havde noget at gøre med denne alvorlige og vigtige sag. Men hvis ikke de, som bekender sig til at tro sandheden, er blevet helligede af denne og har en ophøjet og ædel karakter, står de ikke i en så gunstig stilling over for Gud, som den synder, der aldrig er blevet oplyst om sandhedens fordringer. - Review and Herald, 25. Sep. 1888. ret

næste kapitel