20. - Modstå fristelser.

(40)  De, som har fået del i den guddommelige natur, vil ikke give efter for fristelser. Fjenden arbejder af al magt på at overvinde dem, der kæmper for at kunne leve et sandt Kristenliv, han kommer til dem med sine fristelser og håber, at de vil give efter. Således venter han, at han kan gøre dem mismodige; men de, som har stillet deres fødder på den faste klippe vil ikke give efter for hans anslag. De vil huske, at Gud er deres Fader, og Kristus er deres hjælper. Frelseren kom til vor verden for at give styrke til enhver træt og fristet sjæl, så at han kan sejre, ligesom Kristus sejrede. Jeg kender fristelsens kraft, jeg kender de farer, som lurer på ens vej; men jeg ved også, at i prøvens stund bliver tilstrækkelig kraft stillet til deres rådighed, som kæmper imod fristelser. ret

(40)  Sky unødvendige fristelser.
"trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over evne, men som sammen med fristelsen vil skabe også udgangen af den, for at I må kunne udholde den." Vi har også vort ansvar. Vi må ikke uden videre stille os på fristelsens vej. Gud siger: "Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager." "Og rør ikke noget urent; og jeg vil antage mig jer, og jeg vil være jeres Fader, og i skal være mine sønner og døtre." Dersom vi, ved at omgås med verdslige mennesker for fornøjelsernes skyld eller ved at give efter for verdslige skikke eller ved at forene vore interesser med de vantros stiller os på fristelsens og syndens vej hvorledes kan vi da vente, at Gud skal fri os fra at snuble? ret

(41)  Hold jer borte fra verdens fordærvende indflydelser. Gå ikke uden tvingende grunde til steder, hvor fjendens kræfter er særlig virksomme. ret

(41)  Gå ikke på steder hvor I vil blive fristet og ført på afveje. Dersom I imidlertid har et budskab til de vantro, og dersom I holder jer så nær til Gud, at I kan sige et betimeligt ord til dem, kan I udføre et arbejde, som vil hjælpe dem, og som vil ære Gud. Kristus sagde: "Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde." - Review and Herald, 14 April 1904. ret

(41)  Pligten går forud for tilbøjeligheden.
Når ungdommen prøver på at rive sig løs fra Satans påvirkning, vil han fordoble sine fristelser. Idet han drager fordel af deres uvidenhed og mangel på erfaring, prøver han på at udjævne grænsen mellem ret og uret. Han forvandler sig til en lysets engel, og ved løfter om fornøjelse lokker han mennesker til at gå på de forbudte veje. Dersom ungdommen er kommet i vane med at følge deres tilbøjeligheder i stedet for pligten, vil de finde det vanskeligt at modstå fristelser. De ser ikke faren ved bare én gang at tage del i forbudte fornøjelser. Satans lokkemad vil vække de fordærvede tilbøjeligheder, der måtte findes slumrende i hjertet. - The Signs of the times, 19 Jan. 1882. ret

næste kapitel