21. - Syndens bedrag.

(41)  Intet er mere forræderisk end syndens bedrag. Det er denne verdens gud, som lokker, forblinder og ødelægger. Satan kommer ikke med alle sine fristelser på en gang. Han forklæder disse fristelser med et skin af noget godt. Han blander fornøjelser og dårskab med nogle små forbedringer, og bedragne sjæle undskylder sig så med, at et stort gode opnås ved at deltage i dem. Dette er kun et bedrag. De er en maskering af Satans helvedeskunster. Besnærede sjæle tager et skridt og er så beredt for det næste. Det er så meget mere behageligt at følge deres egne hjerters tilbøjeligheder end at forsvare sig og stille sig imod den onde fjendes første forsøg på at forlede og således hindre ham i at komme ind. ret

(41)  O, hvor Satan er på lur for at se, om man villigt tager hans lokkemad, og om sjæle vil vandre på netop de veje, han har beredt! Han ønsker ikke, at de skal holde op med at bede og formelt udføre visse religiøse pligter, for på den måde kan han gøre dem mere nyttige i sin tjeneste. Han forener sin list og sit bedrageri med deres erfaringer og bekendelse og fremmer således sin sag på en forunderlig måde. ret

(42)  Selvransagelse.
Det er nødvendigt, at man nøje ransager sig selv og i lyset af Guds ord nøje undersøger, om ens hjerte er sundt eller om det er råddent. Spørg dig selv: "Er jeg fornyet i Kristus, eller har jeg endnu det kødelige hjerte kun iklædt en ydre pæn klædning?" Fremstil dig ligesom for Guds domstol og undersøg i Guds lys, om der findes nogen hemmelig synd, nogen uretfærdighed nogen afgud, som du ikke har givet afkald på. Bed, ja bed som du aldrig har bedt tidligere at du ikke må blive fanget i Satans snarer at ikke nogen dårlig, ligegyldig og hensynsløs ånd må få magt over dig, så at du udfører religiøse pligter bare for at berolige din samvittighed. ... ret

(42)  En af de synder der udgør et af de sidste dages tegn, er, at de som bekender sig til at være Kristne elsker vellyst mere end de elsker Gud. Vær ærlig over for dig selv. Ransag dig selv omhyggeligt. Hvor få er i stand til efter en grundig ransagelse at skue op til himmelen og sige: "Jeg er ikke en af dem der er beskrevet på den måde. Jeg elsker ikke vellyst mere end jeg elsker Gud." Hvor få er i stand til at sige: "Jeg er død for verden; det liv, jeg nu lever, lever jeg i troen på Guds søn. Mit liv er skjult med Kristus i Gud, og når han som er mit liv, åbenbares, skal jeg åbenbares med ham i herlighed." ret

(42)  Guds kærlighed og nåde! O, dyrebare nåde, mere værd end fint guld! Den forædler og ophøjer ånden mere end noget andet kan gøre det. Den vender hjerte og sind mod himmelen. Medens vore omgivelser måske er optagne af verdslig forfængelighed, dårskab og fornøjelse, er vor forbindelse med himmelen, hvorfra vi forventer Frelseren; sjælen higer efter Gud for at finde tilgivelse og fred, retfærdighed og sand hellighed. Samfund med Gud og en higen efter de ting som er oventil, forvandler sjælen til lighed med Kristus. - Review and Herald, 11 Maj 1886. ret

næste kapitel