Budskaber til de unge kapitel 23. Fra side 46.     Fra side 91 i den engelske udgave.ren side   tilbage

23. - Et svagt punkt.

(46)  Vi kan smiger os selv med, at vi er fri for mange ting, som andre gør sig skyldige i, men hvis vi har nogle stærke punkter i vor karakter og kun et svagt punkt, er der alligevel en forbindelse mellem synden og sjælen. Hjertet er delt i sin tjeneste og siger: "Noget for selvet og lidt for dig." Et Guds barn må undersøge og blive klar over, hvad synd han har kælet for og givet efter for og han bør tillade Gud at skære den ud af hans hjerte. Han bør besejre den ene synd, for den er ikke en ubetydelighed i Guds øjne. ret

(46)  En vil måske sige: "Jeg er ikke ond, men når jeg bliver opirret, kan jeg sige stygge ting, skønt jeg altid er bedrøvet bagefter, når hidsigheden er løbet af med mig." En anden siger: "Jeg har denne eller hin fejl, men jeg foragter sådanne og sådanne svagheder hos en vis person af mit bekendtskab." Herren har ikke givet os en liste af synder med forskellige grader, så at vi kan anse nogle af dem som værende af lille betydning og mene, at de kun gør lidt skade, medens andre er af større betydning og gør megen skade. ret

(47)  En kæde er ikke stærkere end dens svageste led. Selv om vi erklærer at alle leddene i kæden er gode undtagen et, så kan man slet ikke stole på den kæde. Enhver sjæl, som træder ind i Guds rige, må studere spørgsmålet om at sejre. Det utålmodige ord, der slap over dine læber, burde ikke have været udtalt. Den ide, at man ikke værdsætter din karakter tilstrækkeligt, må du slå af hovedet for det svækker din indflydelse og giver det sikre resultat, at du ikke står ret højt i andres omdømme. Du bør overvinde den ide, at du er en martyr og stole på Kristi løfte: "Min nåde er dig nok." - Review and Herald, 1 Aug. 1893. ret

(47)  Kontrol af tankerne.
Du bør holde dig borte fra Satans fortryllede grund og ikke tillade dit sind at blive ledet bort fra troskab mod Gud. Gennem Kristus kan du, og bør du blive lykkelig, og du bør tilegne dig den vane at kunne beherske dig. Selv dine tanker må bringes til lydighed under Guds vilje og dine følelser under fornuftens og religionens kontrol. Du fik ikke din indbildningskraft for at den skulle have lov til at løbe løbsk eller gå sin egen vej, uden at du gør nogen bestræbelse for at holde den igen og undertvinge den. Dersom tankerne er dårlige, vil følelserne blive dårlige, og tankerne og følelserne tilsammen udgør den moralske karakter. Hvis du mener, at du som kristen ikke behøver at beherske dine tanker og følelser, vil du komme under onde engles indflydelse; du vil i virkeligheden indbyde dem til at komme og herske over dig. Hvis du giver efter for deres indskydelser, og du tillader dine tanker at løbe i retning af mistænksomhed, tvivl og græmmelse, vil du stå iblandt de ulykkeligste af dødelige, og dit liv vil være spildt. - Testimonies for the church, 5 bind side 310. ret

næste kapitel