Budskaber til de unge kapitel 3. Fra side 4.     Fra side 26 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3 - Bestræbelser for at behage Gud.

(4)  Herren har et særligt arbejde til hver enkelt at udføre. Idet vi ser, hvorledes ondskaben i verden åbenbares ved domstolene og omtales i dagbladene, bør vi holde os mere nær til Gud og i levende tro gribe hans løfter, så at Kristi nåde kan blive åbenbaret igennem os. Vi kan udøve en indflydelse, en mægtig indflydelse, i verden. Dersom Guds overbevisende kraft findes i os, vil vi være i stand til at lede sjæle som lever i synd, til omvendelse. ret

(4)  Vor ligefremhed vil udrette meget i dette arbejde. Vi skal ikke stræbe efter høje stillinger eller efter at blive ærede af mennesker. Vort mål skulle ikke være at blive den største. Vi skal kun have blikket rettet mod Guds herlighed. Vi skal i vort arbejde gøre brug af al den forstand, Gud har givet os idet vi stiller os på lysets side, så at Guds nåde kan tildeles os og forme og danne os, så vi bliver ligedannede med Gud. Himmelen længes efter at udøse sine rigeste velsignelser over dem, der vil hellige sig til Guds værk i disse verdenshistoriens sidste dage. Vi vil blive undersøgte og prøvede, vi vil kunne komme til at tilbringe nætter i vågen; men lad os bruge sådan tid i alvorlig bøn til Gud om, at han vil give os forståelse og oplyse vore sind, så at vi må blive klar over vore privilegier. - Review and Herald, 1 April 1909. ret

næste kapitel