30. - Levende tro.

(58)  Mange, som alvorligt søger efter hellighed og renhed i liv og hjerte, synes at være forvirrede og mismodige. De ser stadig på sig selv og beklager deres mangel på tro; og fordi de ikke har tro, føler de, at de ikke kan forlange, at Gud skal velsigne dem. Disse mennesker tager fejl af følelse og tro. De ser ikke hvor enkel den sande tro er, og de bringer stort mørke over deres sjæle. De burde vende sindet bort fra sig selv og lade det dvæle ved Guds godhed og nåde og betænke de løfter, han har givet, og så simpelt hen tro, at han vil opfylde sit ord. ret

(59)  Vi skal ikke forlade os på vor tro, men på Guds løfter. Når vi vender os bort fra vore tidligere overtrædelser af hans lov og beslutter at vise lydighed i fremtiden, skal vi tro, at Gud for Kristi skyld antager os og tilgiver os vore synder. ret

(59)  Mørke og mismod trænger sig undertiden ind i vore sjæle og truer med at tilintetgøre os; men vi må ikke kaste vor frimodighed bort. Vi må holde øjet fæstet på Jesus og ikke bryde os om, om vi har følelser eller ikke har følelser. Vi bør stræbe efter trofast at udføre enhver pligt vi kender til, og så roligt hvile på Guds løfter. ret

(59)  Byg ikke på følelser.
Til tider kan en dyb følelse af vor uværdighed gribe vor sjæl og bringe os rædsel; men det er ikke noget bevis på, at Gud har forandret sin holdning over for os, eller vi over for ham. Vi skal ikke bestræbe os for at skabe visse følelser eller stemninger i vor sjæl. Vi føler måske ikke i dag den fred og glæde som vi følte i går, men vi bør i tro gribe Kristi hånd og lige så fuldt stole på ham, når det er mørkt, som når det er lyst. ret

(59)  Satan vil måske hviske i dit øre: "Du er for stor en synder til, at Kristus kan frelse dig; " men på samme tid, som du erkender, at du visselig er syndig og uværdig, kan du møde fristeren med råbet: "Ved forsoningens blod påberåber jeg mig Kristus som min Frelser. Jeg stoler ikke på mine egne fortjenester, men på Jesu dyrebare blod, som renser mig. Jeg klynger mig i min hjælpeløshed til Kristus." Den kristnes liv må være et liv i stadig, levende tro. Uforbeholden tillid og fast fortrøstning til Kristus, vil bringe sjælen fred og tryghed. ret

(59)  Se hen til Jesus.
Bliv ikke mismodig, om end dit hjerte synes at være hårdt. Enhver modstand, enhver indre fjende forøger blot vor trang til Kristus. Han kom for at borttage stenhjertet og give dig et kødhjerte. Se hen til ham og få hos ham særskilt hjælp til at overvinde dine specielle fejl. Når fristelser sniger sig ind på dig, så stå fast imod de onde anfægtelser. Sig til din sjæl: "Hvorledes skulle jeg kunne vanære min forløser? Jeg har overgivet mig til Kristus; jeg kan ikke gøre Satans gerninger." Råb til din kære Frelser om hjælp til at ofre enhver afgud og lægge enhver skødesynd bort. Se med troens øje Jesus stående foran Faderens trone, hvor han fremviser sine sårede hænder og beder for dig. Tro, at styrke vil tilflyde dig gennem din dyrebare Frelser. ret

(60)  I tro bør du også skue op til de kroner, som er henlagt for dem, der vinder sejr. Lyt til de frelstes jublende sang: "Værdig, værdig er lammet, som er blevet slagtet og som har forløst os til Gud!" Forsøg på at se disse scener levende for dig. Da Stefanus, den første kristne martyr udkæmpede sin frygtelige kamp med fyrstedømmer og magter og ondskabens åndelige hær i det høje, udråbte han:"Jjeg ser himmelen åben og menneskesønnen stående ved Guds højre hånd!" Verdens Frelser blev åbenbaret for ham som den, der fra himlen så ned på ham med den dybeste interesse og det herlige lys fra Kristi ansigt skinnede på Stefanus med en sådan kærlighed at selv hans fjender syntes at hans ansigt skinnede som en engels ansigt. ret

(60)  Dersom vi lod vort sind dvæle mere ved Kristus og den himmelske verden, ville vi finde en mægtig hjælp og betimelig støtte, når vi kæmper Herrens kampe. Stolthed og kærlighed til verden vil tabe deres magt, når vi beskuer herligheden fra det bedre land, som snart skal blive vort. Sidestillet med Kristi elskelighed vil alt der her i verden drager og lokker, blive af kun ringe værdi. ret

(60)  Vend tankerne i en anden retning.
Ingen bør indbilde sig, at de kan opretholde forsikringen om Guds kærlighed uden alvorlige bestræbelser fra deres side. Når man længe har tilladt tankerne at dvæle ved jordiske ting, er det en vanskelig sag at vende tankerne i en anden retning eller forandre sit tankesæt. Det, øjet ser og øret hører samler for ofte vor opmærksomhed og opsluger vor interesse. Men ønsker vi at indgå i Guds stad og se Jesus i herlighed, må vi vænne os til at beskue ham med troens øje hernede. Kristi ord og hans karakter burde ofte være genstand for vore tanker og vor samtale; og hver dag burde nogen tid anvendes til bøn og meditation over disse hellige emner. ret

(60)  Helliggørelse, et dagligt arbejde.
Helliggørelse er et dagligt arbejde. Ingen må bedrage sig selv med at tro, at Gud vil tilgive og velsigne dem som træder en af hans fordringer under fode. Hvis man med vilje begår noget man ved er synd, vil åndens stemme snart være tavs, og sjælens samfund med Gud ophører. Hvor mægtige følelsesstemninger vi end kommer ind i så er det dog en sandhed, at Jesus kan ikke blive i det hjerte som ringeagter den guddommelige lov. Gud ærer kun dem, som ærer ham. ret

(61)  Når I fremstiller jer for en som tjenere til lydighed, så er I hans tjenere, hvem I lyder. Hvis vi tillader vrede, sanselige begæringer, gerrighed, had, egenkærlighed eller nogen anden synd at herske, bliver vi syndens tjenere. Ingen kan tjene to herrer. Hvis vi tjener synden, kan vi ikke tjene Kristus. Den kristne vil føle syndens tilskyndelser, for kødet begærer mod ånden, men ånden kæmper igen imod kødet, og således holdes en stadig krig i gang. Her er det, vi behøver Kristi hjælp. Den menneskelige svaghed forenes med guddommelig styrke, og troen udbryder: Takket være Gud, som giver mig sejr gennem Jesus Kristus min herre! ret

(61)  Dersom vi ønsker at udvikle en karakter, som Gud kan antage må vi danne korrekte vaner i vort religiøse liv. Daglig bøn er lige så nødvendig, for at vi kan vokse i nåden og holde det åndelige liv oppe, som timelig føde er nødvendig for vort fysiske velfærd. Vi burde vænne os til at vende vor tanke ofte op til Gud i bøn. Når sindet farer frem på vilde veje, må vi bringe det tilbage; ved udholdende bestræbelser vil vi kunne gøre det til en vane at styre tankerne. Vi kan ikke et øjeblik fjerne os fra Kristus og være sikre. Han må ledsage os ved hvert et skridt, men det gør han kun, når vi opfylder de betingelser, han selv har opstillet. ret

(61)  Gør religionen til det største og vigtigste for dig.
Religionen må blive det største og vigtigste i vort liv. Alt andet bør underordnes denne. Alle kræfter, som sjæl og ånd og legeme ejer må lægges ind i den kristnes kamp. Vi må se hen til Kristus for at få styrke og nåde, og så sikkert som Jesus døde for os, skal vi vinde sejr. ... ret

(61)  Vi må trænge os nærmere hen til Kristi kors. Anger ved korsets fod er det første, vi må lære for at få fred. Jesu kærlighed hvem kan fatte den! Uendeligt meget mere øm og selvfornægtende end en moders kærlighed! Dersom vi ønsker at forstå, hvad en menneskelig sjæl er værd, må vi i levende tro skue hen til korset, og således begynde det studium, som vil blive de frelstes videnskab og sang gennem alle evigheder: værdien af vor tid og vore talenter kan kun bedømmes ved, at vi betænker størrelsen af de løsepenge, hvormed vi er blevet forløste. Hvilken utaknemmelighed gør vi os ikke skyldige i over for Gud når vi stjæler det fra ham, som er hans, ved at undlade at give ham vor hengivenhed og vor tjeneste! Er det for meget om vi overgiver os selv til ham, som ofrede alt for os? Er det muligt, at vi kan vælge verdens venskab fremfor den udødelige ære, som Kristus tilbyder os "at sidde med mig på min trone, ligesom jeg har sejret og sidder med min Fader på hans trone?" ret

(62)  Helliggørelse, en fremadskridende erfaring
Helliggørelse, en fremadskridende erfaring. Helliggørelse er et fremadskridende værk. Apostelen Peter omtaler de forskellige skridt i udviklingen: "Så anvend just derfor al flid på i jeres tro at udvise dyd og i dyden kundskab og i kundskaben afholdenhed og i afholdenheden udholdenhed og i udholdenheden gudsfrygt og i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed. For når dette findes hos jer og er i tiltagen, lader det jer ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. Derfor brødre! Gør jer des mere flid for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for når I gør dette skal I aldrig støde an. For så skal der rigelig gives jer indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige rige." ret

(62)  Her er der omtalt en fremgangsmåde, ved hvilken vi ikke skal støde an. De, der på denne måde arbejder efter den plan at være i tiltagen med hensyn til de Kristelige dyder, har den forsikring, at Gud vil arbejde efter sin plan der går ud på at mangfoldiggøre Helligåndens gave. ret

(62)  Peter skriver til dem, der har fået samme dyrebare tro: "Nåde og fred være jer mangfoldig til del i erkendelse af Gud og vor herre Jesus." Ved den guddommelige nåde kan alle, som vil, arbejde sig op ad den skinnende stige fra jord til himmel og til sidst med sang og evig glæde indgå gennem portene til Guds stad. - Review and Herald, 15 Nov. 1887. ret

(62)  Prøvers betydning
Livets prøvelser er Guds tjenere, hvis opgave det er at fjerne det urene og det ujævne i vor karakter. Den tilhugning, tilslibning og mejsling, de udfører, deres arbejde med at glatte og polere er en smertefuld proces. Det er hårdt at blive trykket ned mod skiven under tilslibningen; men når stenen har gennemgået alt dette, så er den beredt til at fylde sin plads i det Himmelske Tempel. Mesteren lægger ikke et så omhyggeligt og grundigt arbejde i unyttigt materiale. Kun hans dyrebare stene tilslibes efter paladsets stil. ret

(63)  Magtens hemmelige sted
Til den højestes hemmelige sted, under den Almægtiges skygge, søger menneskene nu og da hen; de forbliver der en stund, og resultatet åbenbares i ædle gerninger; så svigter deres tro, forbindelsen bliver afbrudt, og deres livsværk bliver ødelagt. Men Jesu liv var et liv i stadig tillid, holdt oppe ved en stadig forbindelse; og hans tjeneste for himmel og jord var uden fejl eller vaklen. ret

(63)  Som menneske anråbte han Guds trone, indtil hans menneskelighed blev forenet med en himmelsk strøm, som forenede menneskelighed med guddommelighed. Idet han fik liv fra Gud, skænkede han menneskene liv. - Education, side 80. 81. ret

næste kapitel