(72) Jeg så, at med mindre der sker en fuldstændig forandring hos de unge, en grundig omvendelse, har de intet håb om en plads i himmelen, ifølge hvad der er blevet vist mig, er ikke mere end halvdelen af de unge, der bekender sig til kristendommen og sandheden, virkelig omvendt. Havde de været omvendte, ville de bære frugt til Guds ære. Mange støtter sig til et formodet håb uden noget sandt grundlag. Kilden er ikke renset, og derfor er de strømme, der udgår fra denne kilde, ikke rene. Rens kilden, så vil strømmene blive rene. ret (72) Dersom hjertet er ret, vil alt, jeres tale, jeres klædedragt og jeres handlinger, være gode. Sand gudsfrygt mangler. Jeg vil ikke vanære min Mester ved endog blot at indrømme, at en ligegyldig, fjasende, ikke bedende person er en kristen. Nej, en kristen sejrer over sine skødesynder, over sine lidenskaber. Der er et lægemiddel for den syndbetyngede sjæl. Lægemidlet er i Jesus. Dyrebare Frelser! Hans nåde er nok for den svageste; og den stærkeste må også have hans kraft, ellers må han forgå. ret (72) Frelsende nåde. Jeg så hvorledes denne nåde kunne opnås. Gå ind i det lønkammer, hvor du er alene, og bed inderligt til Gud: "Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre." sal. 51,12. Vær alvorlig, vær oprigtig! En oprigtigs bøn formår meget. Strid, som Jakob gjorde, da han bad. Kæmp i bøn! Jesus svedte store blodsdråber i haven. Du må gøre en anstrengelse. Forlad ikke dit lønkammer, førend du føler dig stærk i Gud. Derefter må du våge, og netop så længe, som du våger og beder, kan du underkue dine skødesynder, og Guds nåde kan og vil vise sig i dig. ret (72) Gud forbyde, at jeg skulle ophøre at advare jer! Unge venner, søg Herren af hele jeres hjerte. Kom med nidkærhed, og når I oprigtigt føler, at uden Guds hjælp går i fortabt, når I skriger efter ham, ligesom hjorten skriger efter rindende vand, vil Herren hastigt styrke jer. Da vil jeres fred overgå al forstand. Dersom I venter at blive frelste, må I bede. Tag tid dertil! Forhast jer ikke og vær ikke skødesløse i jeres bønner. Bed Gud om at virke en grundig forandring i jer, at åndens frugter må bo i jer og I må kunne skinne som lys i verden. Vær ikke en hindring eller en forbandelse for Guds sag; I kan være en hjælp, en velsignelse. Fortæller Satan jer, at I ikke kan eje fuld og fri frelse? Tro ham ikke! ret (73) De første skridt. Jeg så, at det er enhver kristens forret at kunne erfare Guds Ånds dybe påvirkning. En liflig himmelsk fred vil gennemtrænge sindet, og det vil være jer kært at hengive jer til betragtninger om Gud og himmelen. De herlige løfter i hans ord vil være jer som et åndeligt festmåltid. Men forvis jer først om, at I er begyndt på den kristnes løbebane. Forvis jer om, at I har taget de første skridt på vejen til evigt liv. Lad jer ikke bedrage! Jeg frygter for, ja, jeg ved, at mange af jer ikke kender til, hvad kristendom er. I har følt lidt sindsbevægelse, mærket nogle sindsindtryk, men I har aldrig set synden i deres hæslighed. I har aldrig følt jeres hjælpeløse tilstand og fra verden. I elsker fremdeles dens fornøjelser; I kan lide at tale om verdslige ting. Men når Guds sandhed bringes på bane, har I intet at skulle have sagt. Hvorfor er i så tavse da? Hvorfor så snaksomme, når det gælder verdslige ting, og så tavse angående det emne, der burde optage jer mest, som burde lægge beslag på hele jeres sjæl? Guds sandhed bor ikke i jer. - Testimonies for the church, 1. bind side 158. 159. ret (73) Ban vej for Guds velsignelse. Der er intet, Satan frygter så meget for, som at Guds folk skal berede sig, ved at bortfjerne enhver hindring, så at Herren kan udgyde sin Ånd over en vansmægtende menighed, og en ubodfærdig forsamling. Hvis Satan fik sin vilje, skulle der aldrig ske nogen vækkelse, stor eller lille, så længe tiden varer. Men vi er ikke uvidende om hans planer. Det er muligt at stå imod hans magt. Når vejen er beredt for Guds Ånd, vil velsignelsen komme. Satan kan ikke hindre velsignelsens strømme fra at nedflyde over Guds folk, mere end han kan lukke himlens vinduer, så at regn ikke falder på jorden. Onde mennesker og djævle kan ikke hindre Guds værk eller udelukke hans nærværelse fra hans folks forsamlinger, hvis de med ydmyge, bodfærdige hjerter bekender og afstår fra deres synder og i tro påberåber sig hans løfter. - Review and Herald, 22. Marts 1887. ret næste kapitel
|