35. - Selvbeherskelse.

(74)  Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad. De, som behersker sig selv har besejret over den største fjende, mennesket har at kæmpe med. ret

(74)  Det største bevis på en kristens troskab er selvbeherskelse. Den, som kan stå uberørt midt i en storm af skældsord og grovheder, er en af Guds helte. ret

(74)  At herske over ånden er at have kontrol over sit eget jeg; at modstå det onde, at holde ethvert ord og enhver handling inden for Guds store retfærdigheds mål. Den, som har lært at styre sit sind, vil hæve sig over de uhøfligheder, tilsidesættelser og ærgrelser, vi daglig er udsatte for, og de vil ikke mere formørke hans sjæls himmel. ret

(74)  Det er Guds hensigt, at den kongelige magt, som en helliggjort forstand, kontrolleret af Guddommelig nåde er, skal beherske de menneskelige væseners liv. Den, som styrer sit sind, er i besiddelse af denne magt. ret

(74)  Selvkontrol.
I barndommen og ungdomstiden er karakteren meget modtagelig for indtryk. De unge bør derfor i den tid lære at øve selvkontrol eller selvbeherskelse. Ved den hjemlige arne og ved familiens bord gør indflydelser sig gældende, der er lige så varige som evigheden. De vaner, som tilegnes i de unge år, vil, mere end nogen medfødt egenskab, være afgørende for, om et menneske skal blive sejrvinder eller om han skal bukke under i livets strid. ret

(74)  Der er næppe nogen fejl, gamle som unge tager lettere på end misbrug af ord, hastig, utålmodig tale. De mener, det er tilstrækkeligt som undskyldning at sige: "Jeg passede ikke på; jeg mente virkelig ikke, hvad jeg sagde." Men Guds ord tager det ikke så let. Skriften siger: "Ser du en mand, der er hastig til tale, for en tåbe er der snarere håb end for ham. Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind." ret

(75)  Den største del af livets fortrædeligheder, dets sorger og ubehageligheder skyldes ubeherskethed. I et øjeblik kan nogle heftige, uovervejede ord gøre så meget ondt, at et helt livs anger ikke kan råde bod derpå. Ak, hvor mange hjerter er ikke sønderknuste, hvor mange venner stødte bort, og hvor mange liv er ikke blevet ruinerede ved heftige, bitre ord fra mennesker, som skulle have kunnet bringe hjælp og lindring! ret

(75)  Overanstrengelse kan undertiden bevirke, at man taber selvkontrollen. Men Herren vil ikke; at vi skal arbejde i et så heftigt tempo, at vi bliver overanstrengte. Mange påtager sig byrder, som den nådige himmelske Fader aldrig har lagt på dem. Nogle kan blive i høj grad besværede af pligter, som aldrig har været tiltænkt dem. Gud ønsker, at vi skal forstå at vi forherliger ikke hans navn, når vi påtager os så mange byrder, at vi bliver overanstrengte og trætte i sind og hjerne, gnavne og irriterede og derfor skælder ud. Vi skal kun bære de ansvar Herren pålægger os, og så stole på ham og på den måde bevare vort hjerte rent og godt og sympatisk. ret

(75)  Styre sit sind.
Der er en vidunderlig magt i tavshed. Når du bliver tiltalt med heftige ord, skal du ikke svare igen. Ord, hvormed man svarer en, som er vred, virker i almindelighed som piskeslag, og kan bringe heftigheden op til raseri, men når vrede mødes med tavshed dør den hurtigt bort. Den kristne bør styre sin tunge, fast besluttet på ikke at tale bitre, utålmodige ord. Hvis tungen tøjles, vil han gå sejrrig ud af hvilken som helst tålmodighedsprøve som han måtte møde. ret

(75)  I sin egen styrke kan mennesket ikke styre sit sind. Men ved Kristus kan han eje selvkontrol. I hans styrke kan han tvinge sine tanker og ord til lydighed under Guds vilje. Kristi religion bringer følelserne under fornuftens kontrol og styrer tungen. Under dens indflydelse bliver det heftige temperament underkuet, og hjertet fyldes med tålmodighed og blidhed. ret

(75)  Klyng dig fast til ham, som har al magt i himmel og på jord. Giv ikke op i kampen, om du end ofte kommer til kort i at udvise tålmodighed og ro. Tag fat igen, denne gang mere bestemt på at ville være tålmodig i enhver anfægtelse. Og tag aldrig blikket bort fra dit guddommelige forbillede. - Review and Herald, 31. Okt. 1907. ret

(76)  Ingen undskyldning for synd.
At Satan frister er ikke nogen undskyldning for én eneste dårlig handling. Fristeren jubler, når han hører, at de, som bekender sig til at være kristne, kommer med undskyldninger for deres karakters mangler. Det er disse undskyldninger, som leder til synd. Der findes ingen undskyldning for synd. Det er muligt for ethvert omvendt, troende Guds barn at leve et liv som Kristi liv og styre sit sind. - Desire of Ages, side 311. ret

næste kapitel