36. - En levende erfaring.

(76)  Livets og herlighedens Herre iklædte sin guddommelighed menneskelighed for at demonstrere for mennesket, at Gud gennem gaven, Kristus, ville knytte os til sig. Uden forbindelse med, Gud er det ikke muligt for nogen at blive lykkelig. Faldne, mennesker skal lære, at vor himmelske Fader ikke er tilfreds, før hans kærlighed omfavner den angrende synder, som forvandles gennem det lydløse Guds lams fortjenester. ret

(76)  Alt, hvad de himmelske væsener udfører tjener til at fremme denne hensigt. Under deres generals kommando arbejder de for at vinde dem tilbage som ved overtrædelser har skilt sig fra deres himmelske Fader. En plan er blevet lagt, ved hvilken Kristi vidunderlige nåde og kærlighed vil blive åbenbaret for verden. Guds kærlighed er åbenbaret i den uendelige pris, Guds søn har betalt for at forløse mennesket. Denne herlige forløsningsplan er vidtrækkende nok til at frelse hele verden. Syndige og faldne mennesker kan blive fuldkommengjorte gennem Jesus ved, at han tilgiver dem deres synder og tilregner dem sin retfærdighed. ret

(76)  Korsets magt.
Jesus Kristus iførte sig menneskelighed, for at han med sin menneskelige arm kunne omslutte menneskeslægten, medens han med sin guddommelige arm greb den eviges trone. Han plantede sit kors midt imellem jord og himmel og sagde: "Og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra jorden, drage alle til mig." Korset skulle blive tiltrækningskraftens centrum. ret

(76)  Det skulle tale til alle mennesker og drage dem over den kløft, som synden havde skabt, for at forene dødelige mennesker med den udødelige Gud. Det er korsets magt alene, der kan bryde det stærke forbund, der råder mellem mennesket og synden. Kristus gav sig selv, for at frelse synderen. De, hvis synder er blevet tilgivet, og som elsker Jesus, vil blive forenede med ham, de vil bære Kristi åg. Dette åg vil ikke hindre dem på deres færd eller gøre, at deres religiøse liv bliver fuldt af slid og slæb. Nej, Kristi åg vil blive selve det middel hvorved den kristnes liv bliver rigt på lykke og glæde. Den kristne vil finde glæde i at begrunde det, Herren har gjort, da han lod sin enbårne søn dø "for verden, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv." ret

(77)  Troskab mod Kristus.
De, der står under fyrst Emanuels blodbestænkte banner, bør stå som trofaste stridsmænd i Kristi hær. De må aldrig svigte eller vise sig troløse. Mange af de unge melder sig som volontører under Jesus, livets fyrste. Men skal de blive i stand til at stå trofast dér, må de stadig se på Jesus deres fyrste, og lyde hans befalinger. De kan ikke være Kristi soldater og samtidig indgå i forbundet med Satan og hjælpe ham, for da ville de blive Kristi fjender. De ville forråde hellige tillidshverv. De ville danne et led mellem Satan og de ægte stridsmænd, så at fjenden gennem disse levende redskaber stadigt kunne arbejde for at vinde indpas i Kristi stridsmænds hjerter. ret

(77)  Jeg spørger jer, kære unge, som bekender jer til at være Jesu Kristi stridsmænd, hvilke kampe har I udkæmpet? Hvad har I været beskæftiget med? Har I, når Guds ord tydeligt har udpeget jeres gerning for jer, nægtet at udføre den, fordi den ikke svarede til jeres tilbøjeligheder? Har verdens tillokkelser narret jer bort fra Kristi tjeneste? Satan er beskæftiget med at lave særskilte tillokkelser; og ved at få jer til at synde i, hvad der måtte synes at være ubetydelige ting, drager han jer bort fra Jesus. Derefter kommer han med noget, der drager endnu mere, for at føre jer helt bort fra Gud. ret

(77)  Du kan have dit navn i menighedsbogen og erklære at du er et Guds barn, og dog kan dit eksempel og din indflydelse misrepræsentere Kristi karakter, og du leder andre bort fra ham. Der er ingen lykke eller fred eller glæde for den, som bekender sig til at være troende, hvis han ikke har hele sin sjæl med i det arbejde, Herren har givet ham at udføre. Han bringer stadig verden ind i menigheden, ikke ved omvendelse, bekendelse og overgivelse til Gud, men ved mere og mere at overgive sig til verden og kæmpe på Satans side i stedet for på Kristi side. ret

(78)  Erfaringsmæssig kundskab.
Jeg vil opfordre ungdommen til at afskære selv den tyndeste tråd som i ånd eller praksis knytter den til verden. "Gå ud fra dem og skil jer fra dem siger Herren, og rør ikke noget urent, og jeg vil antage mig jer, og jeg vil være jeres Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den almægtige." ret

(78)  Vil vor ungdom give agt på denne indbydelse? Hvor lidt forstår dog vore unge nødvendigheden af over for deres unge kammerater at sætte et kristeligt eksempel i liv og karakter. Mange af vore unge forstår sandhedens teori, men hvor mange forstår ved erfaringsmæssig kundskab den praktiske indflydelse, sandheden burde have på alle deres handlinger. Hvor er de unge missionærer, der virkelig udfører noget præsentabelt arbejde derude på den store høstmark? Hvor er de som daglig lærer i Kristi skole? Lad dem aldrig føle, at de er færdige til at aflægge eksamen. Lad dem vente i Herrens forgårde, hvor de kan blive underviste om, hvorledes de skal arbejde i forening med de himmelske væsener. Kære unge! Jeg ønsker at tale bestemt til jer, fordi jeg vil, at I skal blive frelste. Spild ikke mere tid. I kan ikke tjene Gud og mammon. Tilsyneladende er I kristne men når fristelser kommer når I bliver alvorligt prøvet, giver I så ikke i almindelighed efter? ret

(78)  Kristen samfund.
Den strid, som I skal tage aktiv del i, udkæmpes i jeres hverdagsliv. Vil I ikke i prøvelsens tider lade det skrevne ord være det bestemmende for jer og i alvorlig bøn søge Jesus om råd. Mange erklærer, at der visselig ikke er noget ondt i at gå til en koncert og forsømme bønnemødet eller være borte fra møder, hvor Guds tjenere frembærer et budskab fra himmelen. Det er sikrest for jer at være netop der, hvor Kristus har sagt at han vil være. ret

(78)  De, som værdsætter Kristi ord, vil ikke forsømme bønnemøderne eller møder, hvor Herrens sendebud fremholder ting af evigheds interesse. Jesus har sagt: "Hvor to eller tre er samlet i mit navn, der vil jeg være midt iblandt dem." Har du råd til at vælge fornøjelsen og miste velsignelsen? At give efter i sådanne ting øver stor indflydelse ikke alene over dit liv og din karakter men også over dine kammeraters liv og karakter. ret

(79)  Dersom alle, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere, var det i virkeligheden ville de have Kristi sind og gøre Guds gerninger. De ville stå imod fristelsen til at føje selviske begær, og de ville vise, at de ikke kunne nyde verdens frivole fornøjelser i stedet for at benytte det privilegium at samles med Kristus ved gudstjenesten. De ville da øve en afgjort indflydelse over andre og lede dem til at følge deres gode eksempel. ret

(79)  Handlinger taler højere end ord, og de, som elsker fornøjelser, påskønner ikke de rige velsignelser, som det at være med i Guds folks forsamlinger giver. De værdsætter ikke det privilegium, det er, at kunne øve indflydelse på deres kammerater med hensyn til at bringe dem med til møder, hvor der er håb om, at deres hjerter kunne blive rørte af Guds ånd. Hvem går med dem til de verdslige sammenkomster? Jesus kommer ikke der med sin velsignelse. Men Satan vil bibringe dem tanker, der fortrænger sager af evig interesse. Han benytter anledningen til at bringe forvirring ved at blande det rette med det urette og dårlige. ret

(79)  Ved at gå til verdslige sammenkomster får man smag for ophidsende morskab, og moralen svækkes. De, der elsker fornøjelser, kan vel nok beholde en form for gudfrygtighed, men de har ingen levende forbindelse med Gud. Deres tro er død, deres nidkærhed er borte. De føler ingen lyst til at tale et ord i rette tid til sjæle, som er uden Kristus, og påvirke dem til at give deres hjerter til Herren. - The youth`s instructor, 23. April. 1912. ret

(79)  Religion er ikke en følelse.
Ren og ubesmittet religion er ikke en følelse, men en udfoldelse af kærlighedens og barmhjertighedens gerninger. En sådan religion er nødvendig, hvis man skal eje sundhed og lykke. Den trænger ind i sjælens besmittede tempel, og med en svøbe driver den de syndige snyltegæster ud. Idet den tager tronen i besiddelse, helliger den alt ved sin nærværelse og oplyser hjertet med de klare stråler fra retfærdighedens sol. Den åbner sjælens vinduer mod himmelen og lader Guds kærligheds solskin slippe ind. Den bringer med sig stilhed og ro, fysisk, mental og moralsk styrke vokser for himlens atmosfære fylder sjælen med liv og virksomhed. Kristus, herlighedens håb, får sin skikkelse i det indre. - Review and Herald, 15. Okt. 1901. ret

næste kapitel