39. - Alvorlige forsætter.

(82)  Da de fire unge hebræere fik deres uddannelse ved kongens hof i Babylon følte de ikke, at Herrens velsignelse skulle træde i stedet for de prøvende anstrengelser, der blev krævet af dem. De var flittige i deres studier, for de forstod, at ved Guds nåde afhang deres skæbne af deres egen vilje og handling. De måtte sætte al deres dygtighed ind i arbejdet og ved en fuld og hel anvendelse af deres evner skulle de bringe mest muligt ud af deres anledninger til studium og arbejde. ret

(82)  Samarbejde med Gud.
Medens disse unge mennesker arbejdede på deres egen frelse, arbejdede Gud i dem til at ville og virke efter hans velbehag. Her er fremsat for os betingelserne for fremgang. For at Guds nåde kan komme os til nytte, må vi gøre vor del. Herren har ikke til hensigt at udføre for os hverken det at ville eller virke. Han giver sin nåde til at virke i os at ville og at udrette, men aldrig sådan at den skal træde i stedet for vore bestræbelser. ret

(82)  Vore sjæle skal vækkes til forståelse af samarbejdets betydning. Helligånden virker i os, for at få os til at arbejde på vor egen frelse. Det er den praktiske lektie, Helligånden søger at lære os. Gud er den, som virker i jer både at ville og virke, efter sit velbehag. ret

(83)  Herren vil samarbejde med alle, som alvorligt stræber efter at være tro i hans tjeneste ligesom han samarbejdede med Daniel og hans tre venner. At eje fine mentale egenskaber og en høj moralsk karakter er ikke tilfældigheder. Gud giver anledninger; fremgang beror på den brug, man gør af disse. Når forsynet baner vej for os, må vi hurtigt opfatte dette og med iver benytte os af det. Der er mange, som kunne blive mægtige mænd, dersom de, ligesom Daniel, ville stole på Gud med hensyn til at få kraft til at sejre og hjælp og dygtighed til at udføre deres arbejde. ret

(83)  Helhjertet tjeneste.
Jeg siger til alle jer unge: Vær trofaste. Lad hjertet være med i jeres arbejde. Efterlign ikke dem, der er lade, og hvis tjeneste er delt. Handlinger, der udføres ofte danner vaner; vaner danner karakter. Udfør tålmodigt de små pligter i livet. Så længe I undervurderer betydningen af de små pligter vil jeres karakterbygning være utilfredsstillende. I den almægtiges øjne er enhver pligt vigtig. Herren har sagt: "Den som er tro i det mindste, er også tro i meget." I en sand kristens liv er der ikke noget, som er uvæsentligt. ret

(83)  Mange, som bekender sig til at være kristne, arbejder på tværs af Gud. Mange venter på, at der skal blive dem betroet et stort værk. Daglig lader de anledninger gå tabt til at vise deres troskab mod Gud. Hver dag er der små pligter, som de ikke synes er interessante nok til at udføre af hele hjertet, og som de derfor forsømmer, medens de venter på et eller andet stort værk som kan lægge beslag på de store talenter, de mener sig i besiddelse af; deres liv svinder hen i forventning om opfyldelsen af deres ærgerrige længsler. ret

(83)  Mine kære unge venner, udfør det arbejde, der ligger nærmest for hånden. Tag fat på noget mere enkelt og ligefremt, som ligger inden for jeres rækkevidde. Læg sjæl og hjerte ind i udførelsen af det arbejde. Tving jeres tanker til på forstandig måde at beskæftige sig med de ting, som I kan udføre i hjemmet. Således vil I blive skikkede til større foretagender. Kom i hu, hvad der er skrevet om kong Ezekias: "Alt, hvad han tog fat på ..... Det gjorde han af hele sit hjerte, og det lykkedes for ham." ret

(84)  Betydningen af at koncentrere sig.
Det er en stor velsignelse at eje evnen til at samle tankerne om den gerning, man har for sig. Gudfrygtig ungdom bør stræbe efter at udføre deres pligter med omtanke og gøre deres allerbedste, idet sindet udelt dvæler ved deres forehavende. De bør forstå, hvad der er deres forhåndenværende pligter, og så udføre dem uden at lade sindet fare hid og did, men samle sig om det, der ligger for. Den slags mental øvelse er nyttig for hele livet. De, der lærer at samle deres tanker om det, de har for sig, hvor småt det end må synes at være, vil blive til nytte i verden. ret

(84)  Kære unge, vær alvorlige og hold ud. "Bind op om jeres sinds lænder." Stå som Daniel, den trofaste hebræer, som satte sig for i sit hjerte at være tro overfor Gud. Må I ikke skuffe jeres forældre og venner. Og der er også en anden I bør tænke på. Skuf ikke ham, der elskede jer så højt at han gav sit liv for at gøre det muligt for jer at blive Guds medarbejdere. ret

(84)  Det ædleste motiv.
Ønsket om at ære Gud skulle stå for os som det ædleste af alle motiver. Det burde lede os til den største anstrengelse for at gøre mest muligt ud af de privilegier og anledninger, der skaffes os. Det skulle lede os til at holde hjerne, ben og nerver i den bedst mulige sundhedstilstand, så at vor fysiske styrke og vor klarsyn måtte gøre os til trofaste husholdere. Hvis egenkærlige interesser får lov til at gøre sig gældende hos os, vil de forkrøble sindet og gøre hjertet hårdt; hvis de får lov til at beherske os, vil de ødelægge moralen. Og så kommer skuffelser. ... ret

(84)  Sand fremgang gives mænd og kvinder af den Gud, som gav Daniel fremgang. Han, som læste Daniels hjerte, så med glæde, hvilke rene motiver, der gjorde sig gældende hos denne hans unge tjener, han så, at han var fast besluttet på at ære Gud. De som i deres liv opfylder Guds hensigt, må anstrenge sig samvittighedsfuldt for og hengive sig alvorligt til nøje at udføre, hvad som helst Gud betror dem at gøre. - The youth`s instructor, 20. Aug. 1903. ret

(84)  Varig glæde.
Og langs hele vejen op ad den stejle sti, som fører til evigt liv, findes der glædens kildespring til vederkvægelse for den trætte. De, som vandrer på visdommens veje, er fulde af glæde selv i trængsel; thi den Gud, som deres sjæl elsker, vandrer usynlig ved deres side. For hvert skridt, de stiger op, mærker de mere tydeligt berøringen af hans hånd. Ved hvert skridt falder der klarere stråler fra den usynlige herlighed på deres sti, og deres lovsang, som stedse anslås højere, stiger op for at forene sig med englenes sange foran tronen. "Retfærdighedens sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag." - Fra naturens talerstol, side 179. ret

næste kapitel