Budskaber til de unge kapitel 43. Fra side 90.     Fra side 159 i den engelske udgave.ren side   tilbage

43. - Kristus i os.

(90)  Når vi er rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, vil vi "formå at begribe, hvor stor bredden og længden og dybden og højden er, og at kende Kristi kærlighed som overgår al erkendelse." O, dyrebare mulighed og herlige opmuntring! I det menneskelige hjerte, renset fra al moralsk urenhed, bor den dyrebare Frelser for at forædle og helliggøre hele naturen og gøre mennesket til et tempel for Helligånden. . . . ret

(90)  Hans svar på vor tro.
Vi bliver i Kristus ved den levende tro. Han bliver i vore hjerter ved vor personlige tilegnelse af tro. Vi har samfund med Guddommen, og når vi anerkender hans nærværelse, tages vore tanker til fange af Jesus Kristus. Vort åndelige livs højde vil være afhængig af, hvor levende vi opfatter dette samfund. Enok vandrede med Gud på denne måde; og Kristus bor i vore hjerter ved troen, når vi tænker over, hvad han er for os, og hvilket værk han har udført for os i forløsningsplanen. Vi vil føle os i høj grad lykkelige når vi tilegner os en klar forståelse af, hvor stor denne Guds gave til vor verden og os personlig er. ret

(90)  Disse tanker har en kontrollerende magt over hele karakteren. Jeg ønsker at betone for jer, at I altid kan have en guddommelig ledsager med jer, om I vil have det. "hvad fællesskab har Guds tempel med afguder? Thi vi er den levende Guds tempel" ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg skal være deres Gud, og de skal være mit folk." ret

(91)  Omskabt ved hans kærlighed.
Når sindet dvæler ved Kristus, vil karakteren blive dannet efter det Guddommelige billede. Tankerne gennemstrømmes af en følelse af hans godhed, hans kærlighed. Vi beskuer hans karakter, og således er han i alle vore tanker. Hans kærlighed omslutter os. Dersom vi blot et lille øjeblik ser lige op på solen, vil billedet af solen, når vi vender øjet bort fra den, vise sig på alt hvad vi betragter. ret

(91)  Således er det også, når vi ser på Jesus; alt vi dernæst ser på, vil genspejle hans billede, retfærdighedens sol. Vi kan ikke se noget andet, ikke tale om andet. Hans billede er indprentet i sjælens øje, og påvirker hele vort daglige liv, det betvinger hele vor natur og blødgør den, ved beskuelse omskabes vi efter det guddommelige billede, så vi kommer til at ligne Kristus, og hans retfærdigheds klare og yndige stråler vil fra os skinne på alle dem, vi omgås. Vor karakter er blevet omskabt; for hjerte, sjæl og sind er blevet bestrålet af lyset fra ham, som elskede os og gav sig selv for os. Her er atter en virkeliggørelse af en personlig, levende indflydelse, som virker i vore hjerter ved tro. ret

(91)  Når vi er blevne underviste i hans Ord, og det har taget os i besiddelse, er Jesus blivende i os og behersker vore tanker og ideer og handlinger. Vi er under indflydelse af den undervisning, som kommer fra den største lærer, verden nogen sinde har kendt. En forståelse af det ansvar, vi har over for mennesker, og den indflydelse, vi øver, sætter sit præg på vort syn på livet og de daglige pligter. ret

(91)  Jesus Kristus er alt for os - den første, den sidste, vort et og alt. Jesus Kristus, hans Ånd, hans karakter, sætter farve på alt; det er trådende på kryds og tværs i vort livsvæv. Kristi ord er ånd og liv. Vi kan da ikke lade vore tanker dvæle ved os selv; det er ikke mere os, der lever, men Kristus lever i os, og han er herlighedens håb. Vort eget jeg er dødt, men Kristus er en levende Frelser. Hvis vi fortsætter at se på Jesus, vil vi genspejle hans billede til alle, som omgiver os. Vi får ikke lejlighed til at standse og tænke på vore skuffelser, eller tale om dem; for der er et mere behageligt billede, der tiltrækker sig vor opmærksomhed - Jesu dyrebare kærlighed. Han bor i os ved sandhedens ord. -Testimonies to ministers, side 387 - 390. ret

(92)  Den kostbare perle.
Vi må overgive os selv til Kristus for at leve et liv i villig lydighed mod alle hans fordringer. Alt, hvad vi er, alle de talenter og evner, vi er i besiddelse af, tilhører Herren og bør helliges hans tjeneste. Når vi således giver os selv helt til ham, giver Kristus sig selv med alle himmelens skatte til os. Vi kommer da i besiddelse af den kostbare perle. - Kristi lignelser, side 116. ret

næste kapitel